Job hos OLIVERS

Salgskonsulent til Olivers Petfood

 

Brænder du for at rådgive og sælge – og står du med begge ben i hundeverdenen? Så er du måske vores kommende salgskonsulent!

 

Olivers Petfood er et af Danmarks førende brands indenfor hunde- og kattefoder, godbidder mv. Vi har et stærkt fundament i vores samarbejde med en lang række professionelle kunder indenfor bl.a. udstilling, kenneler, brugshunde, hundepensioner, klubber osv. Vi ønsker at styrke vores position på dette marked, og søger derfor en proaktiv salgskonsulent til at varetage ny-salg og servicering af eksisterende kunder.

 

Du får det fulde ansvar for at drive salget overfor vores professionelle kundesegment igennem opsøgende salg til nye kunder og servicering af eksisterende kunder. Det betyder du skal være frisk på at tilbringe meget af din tid ”i marken” og møde kunderne hvor de er; både hos dem selv, til udstillinger og på messer, træninger i klubber osv. Det betyder også at du får en meget fleksibel arbejdsdag, hvor dine resultater er det som tæller.

 

Vi tilbyder det, der netop for dig gerne skulle være et ønskejob indenfor hundeverdenen. Du får med stillingen med et stort ansvar og gode muligheder for udvikling – personligt som fagligt. Du bliver en central og vigtig del af en mindre virksomhed, hvor alle funktioner – salg og marketing, indkøb, økonomi, kundecenter og lager – er samlet på ét sted. Vi er et team på i alt 15 mennesker med et højt fagligt niveau, et stærkt sammenhold og engagement, hvor alle har mulighed for at påvirke virksomhedens udvikling.

 

Din profil

 

Du har en solid forståelse for livet med hund – optimalt set er du selv aktiv indenfor udstilling, opdræt eller brugshunde – alternativt er du en passioneret familiehundeejer. Du arbejder struktureret og kan lide at tale med mennesker – uanset om det er eksisterende kunder, eller i forbindelse med ny-salg. Du er udadvendt og proaktiv, og formår derigennem at bidrage til at skabe dine egne leads igennem netværk, eksisterende kunder og opsøgende kontakt til potentielle kunder via mail, sociale medier og telefon.

Du er hurtigopfattende og har en god evne til at aflæse andres behov og imødekomme dem. Du elsker at tage fat og har en "can-do-attitude", der altid sikrer, at vores kunder og dine kollegaer får den bedste oplevelse.

 

Du har en struktureret tilgang til dit arbejde, bevarer altid overblikket og er dermed et skridt foran, også når der kommer uforudsete opgaver ind fra højre.

 

Opstart, arbejdstid og sted

 

Vi søger en kollega der kan tiltræde hurtigst muligt – men vi venter på den rette kollega. Vi afvikler samtaler løbende. Arbejdsstedet afhænger af kandidaten. Optimalt set er det minimum 1-2 dage på kontoret i Alberslund, kombineret med kundebesøg og hjemmearbejdsplads. Hvis du er baseret Jylland/Fyn er vi åbne for en model med primært hjemmearbejdsplads og kundebesøg. Stillingen er fuldtid og i direkte reference til virksomhedens CEO. Er du interesseret i stillingen? Så send din ansøgning direkte til CEO, Casper Remmer på cre@olivers.dk Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du ligeledes velkommen til at henvende dig direkte til Casper Remmer på tlf. 23 27 30 09