Swipe to the right

Vandindtag hos katte

Vandindtag hos katte

Mange katte lever i dag udelukkende eller primært af tørfoder. Som katteejer er det vigtigt at være opmærksom på, at ens kat får nok at drikke. Faktisk kan det anbefales at arbejde aktivt på at finde ud af, hvordan ens kat ønsker sit vand serveret og hvor katten foretrækker sit vand serveret, da et øget indtag af vand kan være med til at nedsætte risikoen for, at katten ender op med urinvejsproblemer. Generelt anbefales det ikke at tilsætte vand til kattens tørfoder, da de fleste katte ikke bryder sig om den noget ”klistrede” konsistens opblødt tørfoder får.

Min kat drikker meget vand

Vores kattes forfædre var små ørkendyr. Det var vigtigt for dem at kunne overleve i den tørre ørken, hvor der ikke altid var meget vand at få. Alle katte, inkl. nutidens tamkatte, er derfor i stand at koncentrere deres urin meget effektivt. Katte har en unik evne til at koncentrere deres urin, så urinen kan blive meget koncentreret og stærk. Samtidig er kattens trang og lyst til at drikke ofte begrænset, og når vi samtidig fodrer katten udelukkende eller primært med tørfoder, kan der opstå problemer med den meget stærke urin. Katte drikker ofte ikke nok vand til at kompensere for det manglende væskeindhold i tørfoder. Dermed danner katte stærk urin, og der er risiko for, at den stærke urin kan udløse en betændelsesreaktion i blæren, eller at der dannes krystaller i urinen, som kan samles til ruinvejssten der potentielt kan blokere urinvejene.

Hvis man kan fortynde kattens urin vha. øget væskeindtag kan det være en medvirkende faktor til at opretholde sunde urinveje. Når der kommer mere væske ind i katten, skal der selvfølgelig også mere væske ud af katten. Dette medfører, at katten tisser mere og at kattens urin er mindre koncentreret, med andre ord, fortyndet. Dermed er risikoen for betændelse og krystaldannelse nedsat.

Gode råd, som kan hjælpe med at øge kattens indtag af vand:

  1. Tilbyd katten vådfoder hver dag – det er den sikreste måde at øge kattens vandindtag. Man kan eventuelt blande endnu mere vand i vådfoderet. Det accepterer de fleste katte fint.
  1. Gør det nemt og attraktivt for katten at drikke vand:

- Undgå at placere kattebakken tæt på kattens foder- og vandskål. Katte er renlige dyr, som ikke bryder sig om, at deres spiseplads er nær deres toilet

- Sørg altid for, at katten har adgang til frisk vand fra en relativt flad, bred skål, så kattens knurhår ikke berører siderne af vandskålen, når katten drikker

- Tilbyd gerne katten vand flere steder i hjemmet - ikke kun i nærheden af foderet

- Hvis der er flere etager i huset skal der stå vand til katten på hver etage

- Nogle katte foretrækker at drikke fra en vandfontæne el.lign. med konstant rindende vand

Hvor meget vand drikker en kat om dagen?

Øget vandindtag kan som sagt være medvirkende til at nedsætte risikoen for urinvejsproblemer hos katte. Men som katteejer er det vigtigt altid at være opmærksom på tegn på urinvejsproblemer hos sin kat, ligegyldigt hvor godt man mener, man har fået sin kat til at drikke. Hvis katten ikke kan tisse som normalt, bruger længere tid på kattebakken end normalt, tisser oftere end normalt, tisser andre steder end i kattebakken, har smerter når den tisser, skal presse længe når den forsøger at tisse, har blod i urinen eller opfører sig ”anderledes” i forhold til normalt når den tisser, anbefales det at kontakte dyrlægen. Urinvejsproblemer må aldrig ignoreres, da disse kan være meget problematiske – i yderste konsekvens dødelige.


Andre artikler i kategorien Kat

Overvægt og vægttab hos katte

Et kilo til eller fra betyder måske ikke alverdens for os mennesker, når vi står på badevægten. Men for katte kan det have en stor indflydelse på helbredet. Fordi katte bare vejer mindre end mennesker, bør man holde øje med næsten hver...

Kattekillinger og ernæring - sådan bærer du dig ad

Der er meget få ting, der slår følelsen af en lille kattekilling i hånden. Men før du tager din nye hårbold med hjem, bør du sætte sig ind i spørgsmål som; Hvad spiser kattekillinger? Hvilken kattemad er bedst? Heldigvis for dig, har ...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS