Swipe to the right

Væn hunden til at få børstet tænder

Væn hunden til at få børstet tænder

Der er desværre rigtig mange hunde, både unge og gamle, der har dårlige tænder. Det er derfor vigtigt at sørge for, at hunden får fjernet den plak, der sidder på tænderne. Det kan bl.a. ske ved tandbørstning, eller når hunden gnaver i tyggepinde.

Det er helt klart nemmest at lære hvalpe og unghunde at få børstet tænder, men voksne hunde kan også sagtens lære det. Tillid og tilvænning er nøgleordene – og det gælder alle former for pleje.

Sådan kan du vænne din hund til at få børstet tænder

Det er vigtigt, at man ikke går for hurtigt frem, når hunden skal vænnes til at få børstet tænder. Det er en fordel at begynde, mens den er hvalp. Det vigtigste er, at tage den med ro og have masser af tålmodighed. Det må ikke blive til en kamp at få børstet tænder – træn det derfor i korte intervaller. Det er anbefalet, at hundens tænder bliver børstet hver dag. Det er en god ide at øve sig i 5-10 minutter hver dag med at få lov til at se bisserne og røre inde i munden, inden du går i gang med selve tandbørstningen. Derudover er det super vigtigt, at du anskaffer dig en hundetandbørste eller en blød børnetandbørste og noget tandpasta, som er lavet til hunde. Se udvalget af tandpleje hos Olivers her.

Guide til tandbørstningen af din hunds tænder

1. Start med at tage hundetandpasta på fingeren og lade hunden slikke det af, mens du roser den med en glad stemme. Du kan f.eks. sige ”Skal vi børste bisser?” med en glad stemme inden du lader den slikke på fingeren.

2. Når det går rigtig godt, kan du begynde at røre tænderne, mens du har tandpastaen på fingeren.

3. Tag nu tandbørsten i brug. Tag tandpastaen på tandbørsten og lad hunden slikke på den, mens du roser den.

4. Når hunden føler sig tryg ved det, kan du begynde at børste lidt på hjørnetænderne. Start med at børste i 2 sekunder, tag derefter tandbørsten væk fra munden og lad hunden slikke på den igen.

5. Når hunden føler sig tryg ved at få tandbørsten ind i munden, kan du begynde at øge tiden med tandbørsten i munden og bevæge tandbørsten længere ind ii munden.

6. Når du har øvet dette over et par uger, skal din hund nok lære at elske at få børstet tænder.


Husk hele tiden at rose hunden med en glad stemme! Hvis du kom til at gå for hurtigt frem, og du kan fornemme, at hunden har det ubehageligt, så skal du bare tage et lille skridt tilbage for at gøre det nemmere for hunden.

Rigtig god fornøjelse med tandbørstningen

Andre artikler i kategorien Hund

Hvalpetræning

Når man får en hundehvalp med hjem, så er det en rigtig god ide, at man allerede fra start melder sig til hvalpetræning. Dette kan gøres når hvalpen er ca. 10-12 uger gammel. Det er vigtigt, at hvalpen bliver socialiseret blandt andre hun...

Har min hund allergi?

Hvorfor får hunde allergi? Allergi opstår på baggrund af en overreaktion af immunsystemet overfor normalt ikke skadelige stoffer, kaldet allergener. Når kroppen udvikler allergi, så er det ofte grundet, at kroppen begynder at danne antisto...