Swipe to the right

Tandsundhed hos hunde og katte – del 2

Langt de fleste hunde og katte har i større eller mindre grad tandsten, der viser sig som en gullig fast plamage langs tænderne. Men hvordan opstår tandsten egentlig og hvad er sammenhængen mellem plak og tandsten? Tandsten er i al sin enkelhed forkalket plak, som forkalkes via spyttet. Allerede efter 1-2 dage med plakbelægninger dannes mikroskopiske tandsten og efter knap 14 dage er disse blevet til hårde belægninger, kaldet tandsten. Ses der først tandsten hos hunde og katte, kan man som ejer ikke gøre meget og man bør ej heller forsøge sig med diverse instrumenter, da dette kan gøre mere skade end gavn. I stedet bør man kontakte sin dyrlæge, der med specialiserede instrumenter kan fjerne diverse belægninger.

Tandsten holdes dog til en vis grad naturligt nede når hunde og katte bruger deres tænder. I modsætning til hunde, tygger katte meget begrænset deres foder og selv mellem katte er der stor variation i hvor meget de bruger deres tænder. Heldigvis kan man som ejer være med til at forebygge tandsten. Tandsten er dannet af plak, derfor gælder det om at holde plakken nede. Spørgsmålet er så - hvordan gøres det?

I modsætning til mennesker tygger hunde og katte ikke på samme måde som os. Vi mennesker formaler snarere vores mad end vi knuser og hakker. Knuser og hakker er netop det hunde og katte gør, således at deres foder bliver finfordelt nok til at sluge. Undervejs bliver foderet presset op langs tænderne, hvilket er med til at fjerne noget af plakken. Kombineres dette med lidt tandbørstning fra ejerens side af, ja så er der gode betingelser for en sund mund hos hund og kat.


Gode råd til tandpleje hos hund og kat:

  • Giv så vidt muligt din hund eller kat foder, hvor tænderne skal bruges maksimalt.
  • Suppler gerne med snacks der skal tygges og gumles på i længere tid. Dette er i højere grad gældende for hunden end katten.
  • Børst gerne dit dyrs tænder. Tandbørstning hver dag vil være helt optimalt, men da det med stor sandsynlighed er de færreste som gør dette, så husk på at selv en lille indsats tæller.
  • Gennemgå hyppigt din hund eller kats tænder og tandkød.


Hvor slemt er tandkødsbetændelse egentlig?


Tandkødsbetændelse opstår, når plak får lov til at sidde i længere tid op langs tandhalsen. På den måde irriterer det tandkødet og som modsvar reagerer tandkødet ved at hæve op. Der opstår således en inflammation, i daglig tale kaldet tandkødsbetændelse, og tandkødet vil derfor have let til blødning. Dette er en del af hundenes immunforsvar som forsøg på at komme plakken (bakterier) til livs. Men da plakken hovedsageligt er placeret på hundens tænder og ikke direkte på tandkødet, vil tandkødet aldrig kunne komme det til livs. Så efter tilpas meget ”kamp” med plakken vil tandkødet give op og derved trække sig tilbage. Når først tandkødet har trukket sig tilbage vil knoglen gøre det samme og således opstår parodontose. Parodontose? Ja, du hørte helt rigtigt – tandkødsbetændelse kan, hvis det får lov at vare ved, fører til parodontose og derfor er det altså en god idé at holde tandkødsbetændelse nede.

Parodontose kaldes i dag tale også for ”løse tænder” eller ”lange” tænder. Men i virkeligheden er der tale om et fæstetab, hvor tandkødet har trukket sig tilbage og det samme har knoglen, hvori tænderne er placeret. Når først parodontose er indtrådt vil hundene aldrig få det tabte knogle tilbage, men vi ejere kan holde sygdommen nede ved god mundhygiejne. Hvis man ikke gør et forsøg på at stoppe parodontosen vil tilstanden forværres med tiden og vil i sidste ende være ganske smertefuldt for hunden eller katten. Dette vil i værste fald medføre tandtab. God tandsundhed hos din hund og kat er altså vejen frem!


Tandpleje hos hvalpe


Forebyggende tandpleje kan være altafgørende og derfor er det vigtigt at begynde på de gode vaner allerede i hvalpestadiet. Men hvor skal man egentlig starte og hvornår? Man starter langsomt med at vænne hvalpen til, at det er okay at ”rode” og kigge den i munden - gerne så tidligt som muligt. Dette kan man blandt andet gøre, når man leger eller blot hygger på sofaen eller i hundekurven. Det handler først og fremmest om tilvænning de første par gange. Dernæst introducerer man langsomt hvalpen til tandbørsten. De første gange vil hvalpen med stor sandsynlighed forsøge at bide og lege, men med god tilvænning vil hvalpen få et billede af, hvordan en tandbørste skal bruges. Herfra kan finger-tandbørsten fra KW anbefales. I en pakke hører både et børste- og massagehoved med, som gør det lettere at komme til.


Hvalpe har, som os mennesker, udskiftning af tænder og frembrud af nye tænder kan forårsage kløen samt lettere smerte. Hertil kan man lægge deres legetøj i enten køleskab eller fryser, hvorpå den kølige temperatur vil nedsætte eventuelle tandkødssmerter i forbindelse med tændernes frembrud. Kong Dental Stick kan klart anbefales herfra, selvom den hovedsageligt er udtænkt til voksne hunde – gå derfor efter en str. small. Dens særlige udformning giver en god tandrensende effekt og med en tur i køleskabet efterfulgt af lidt leverpostej på, så er der garanteret liv og glade dage!


//Nina V. Miertiz
Stud. cand. scient. Animal Science


Andre artikler i kategorien Hund

Hvilket hundefoder er bedst?

Uanset om du er på udkig efter foder til din nye første hund, eller bare leder efter forbedring til din gamle bedste ven, så kan hundefoder udvalget være en jungle af finde rundt i. I bund og grund, vil man jo bare gerne give sin hund det b...

Jagthunden

En af de vigtigste ting at tage højde for, når hunden skal med på jagt er selve træningen op til jagten.

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS