Swipe to the right

Tandsundhed hos hunde og katte



I 1990’erne var der massivt fokus på tandsundhed og forebyggelse blandt børn og unge, hvilket førte til ”generation nul huller”. Danskerne er generelt gode til at svinge tandbørsten og forebyggelse af tandproblemer kan for alvor mærkes på velværet. Men når nu vi danskere er så flittige til at holde vores mund sund og ved hvor vigtigt det er børste tænder, hvordan står det så egentlig til med vores kæledyr? Og kan de overhovedet få huller i tænderne? Hunde og kattes tænder er, med undtagelse af tændernes udformning, opbygget på samme måde som hos os mennesker og dermed kan dyrene lide af samme tandproblemer som os. De hyppigste tandproblemer hos kunde og katte er tandsten, tandkødsbetændelse og huller i tænderne. Gør vi som ejere ikke noget for at opretholde god tandsundhed hos vores dyr, kan det få lov til at udvikle sig og i sidste ende være ganske smertefuldt for dyrene. I dette og næste blogindlæg vil der være fokus på tandsundhed og forebyggelse af tandproblemer hos både hunde og katte.


Kan hunde og katte få huller i tænderne?

Der er store ligheder mellem menneskers tænder og hunde samt kattes tænder. En af disse ligheder er evnen til at få huller i tænderne, også kaldet carries, som opstår på samme måde som hos mennesker. I munden hos hunde og katte findes en lang række naturligt forekommende bakterier. Disse bakterier er gode langt hen ad vejen, men hvis bakterierne får næring og ikke mindst lov til at sidde for længe på tænderne, vil de med tiden danne huller i tændernes overflade. Disse bakterier kaldes i daglig tale for plak og udgør den lidt gullige masse, som heldigvis let kan fjernes. Tre ting skal altså være opfyldt for at huller i tænderne opstår; tænder, plak og næring til plakken (bakterierne). Er disse betingelser opfyldt vil bakterierne (plak) danne syre, hvilket langsomt nedbryder tandens overflade og dermed gør den yderligere sårbar overfor bakterielle angreb. Tænderne kan vi af gode grunde ikke fjerne og dyrene skal også have noget at leve af, så det kan vi heller ikke undlade. Men vi kan reducere antallet af bakterier og holde tændernes overflade så ren som muligt! En vigtig del af forebyggelsen er at tjekke sin hund og kats tænder hyppigt. Her er nogle gode råd til et tandtjek i dagligdagen.


  • Tjek af tandkødet. Tandkødet skal være lyserødt og glat i overfladen. Hvis tandkødet virker irriteret og mere mørkt end lyserødt, så tyder alt på tandkødsbetændelse. Ved tandkødsbetændelse vil der lettere opstå blødning langs tænderne, f.eks. hos hunden ved tygning af kødben eller leg med bold. Heldigvis kan betændelsen reduceres ved tandbørstning derhjemme!
  • Tjek efter tandsten. Tandsten sidder som en gullig plamage langs tanden og kan ikke skrabes af med neglene eller børste væk. Hvis der er tandsten, så skal det fjernes hos dyrlægen.
  • Gennemgang af tænderne. Gennemgå om alle tænderne er intakte og tjek derefter nuancerne af tænderne. Er nogle mere grå end andre? Er nogle knækkede? Hvis ja, så er det en tur til dyrlægen, da større smerte kan være forbundet med knækkede eller beskadigede tænder.

Som hovedregel bør man dog altid få gennemgået hunden eller kattens mundhule samt tænder hver gang, man er på besøg på hos dyrlægen.


Tandpleje hos hunde og katte

Den lette genvej til en sund mund hos hunde og katte opnås ved hyppig gennemgang af tænderne og en god tandpleje. Tandpleje kan være lettere hos hunde end katte, og det kræver en ekstra indsats at holde deres tænder rene – først og fremmest fordi deres mund er langt mindre end hundes. For både hunde og katte findes en lang række plejeprodukter til god tandsundhed, mens der for hundenes vedkommende også findes tyggeben, som kan have en gavnlig effekt. Hemmeligheden bag god tandhygiejne er at få fjernet plakken så godt som muligt.



Til at fjerne plak og ikke mindst rengøring af tænder, findes der specielt udviklet tandpasta til netop hunde og katte fra mærket "petosan". Tandpastaen kan ikke skylles ud og smager af fjerkræ. Tandpastaen fra Petosan kan købes hos OLIVERS her.

Ligeledes findes der tandbørster, så det bliver lettere at få børstet tænderne. Langt de fleste tandbørster er dog udviklet til hunde, men gå efter en tandbørste i str. small og det burde kunne lade sig gøre at børste tænder hos katten også. Se udvalget af OLIVERS tandbørster her.

Det er de færreste dyr, som synes det er en fornøjelse at få børstet tænder. Men jo oftere desto lettere bliver det for både dyr og ejer. Som nævnt er der flere muligheder for at holde tænderne rene hos hunde end hos katte. Det skyldes, at hunde i større grad tygger på deres mad end katte. Hos Olivers har vi udviklet vores helt egne kornfri Dental Sticks uden sukker og med et lavt fedtindhold. Den specielle stjerneform gør at det lettere at få fjernet plak mellem hundens tænder, da formen er specielt tilpasset deres tænder.

I næste blogindlæg om tandsundhed bevæger vi os videre i udviklingen af tandsten og hvilke konsekvenser det kan have for dyrene. Derudover kigger vi også nærmere på tandsundhed hos hvalpe.


/Nina V. Mieritz
Stud. Cand. Scient. Animal Science

Andre artikler i kategorien Olivers eksperter

Hvilket hundefoder er bedst?

Uanset om du er på udkig efter foder til din nye første hund, eller bare leder efter forbedring til din gamle bedste ven, så kan hundefoder udvalget være en jungle af finde rundt i. I bund og grund, vil man jo bare gerne give sin hund det b...

Foderguide til nye ejere: Så meget skal en hvalp spise

Når man får en lille, ny hvalp med hjem kan der opstår mange spørgsmål omkring helt fundamentale ting. Det kan være spørgsmål såsom; hvor mange gram spiser en hundehvalp om dagen og hvor meget skal en hvalp egentlig spise? I dette blog...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS