Swipe to the right

Stræk- og balanceøvelser i vinterkulden

Stræk- og balanceøvelser i vinterkulden

Når vinterkulden for alvor bider og vinden hviner udenfor, så kan det være svært at få vedligeholdt udendørstræningen med hundende. Måske kan du nikke genkendende til det og måske synes du også, at det er drønirriterende. I dette blogindlæg har vi uploadet en super god video fra OLIVERS ambassadør, Louise Bille Lau, hundetræner og agility-udøver & instruktør, hvor hun viser de forskellige alternativer hun selv bruger, når vintervejret er en hæmsko for træningen.

Louise fortæller, at som de fleste andre, så kæmper hun om vinteren mod de lyse timer i døgnet. De få lyse timer begrænser hende i at få tid nok tid til at træne agility med sine dygtige hunde. Hun har derfor fundet andre alternativer til at stimulere hundene, når vejret ikke er til at være udenfor. Den mørke del af året bruger Louise meget tid på at træne stræk- og balanceøvelser med sine hunde. Hun fortæller at hun bruger strækøvelserne til at holde hundene smidige samt som udstrækning efter at have trænet agility. Balanceøvelserne bruges til at bibeholde hundenes muskulatur og gøre dem stærkere i coren samt give dem kropsbevidsthed.

Øvelserne virker rigtig godt for Louise og hendes hunde. Men som hund siger: "Alle øvelserne skal udføres med måde og er ens hund ikke vant til det, så vil jeg anbefale at man starter roligt op". Det er vigtigt, at man respekterer hundenes begrænsninger, forstået på den måde at hvis ens hund har svært ved nogle af øvelserne, så er det vigtigt, at man ikke presser dem ud i positioner, som kan skade mere end de gavner. Personligt tager hun ofte sine hunde til jævnlige tjek hos kiropraktoren. Det gør hun for at være sikker på, at hundenes krop har det godt. Det anbefaler hun andre også at gøre, hvis deres hund afviger øvelserne. Hos kiropraktoren kan man nemlig få rigtig god vejledning.

Se med i klippet nedenunder hvor Louise viser de forskellige øvelser, som hun laver med sine hunde:


Video af: Louise Bille Lau.

Andre artikler i kategorien Tips

Theos første nætter i sit nye hjem

Et nyt hjem med nye omgivelser, ny familie samt nye lyde var meget overvældende for en lille hvalp som Theo. Læs her, hvordan Theo's første nætter hos sin nye familie gik.

Mød vores nye kollega, Theo!

Vores kollega Louise har, for en uges tid siden, fået en skøn, lille malteserhvalp, kaldet Theo, som vi har fået lov til at følge. Der vil komme opslag, billeder og indblik i Theos liv samt i livet som ”nybagt hundefamile” med alt, hvad...