Swipe to the right

Slip af med konkurrencenerverne

Slip af med konkurrencenerverne

Mange hundesportsfolk kender til de mere eller mindre ødelæggende konkurrencenerver. Få her et bud på, hvordan nerverne minimeres

Udstillingsfolk kender det. Agility- og lydighedsfolk kender det også. Og det gør alle, der dyrker en eller anden konkurrence med deres hund. Det handler om konkurrencenerver – den irriterende følgesvend, som ofte betyder, at vores hund ikke helt agerer, som vi ønsker det.

Olivers.dk har fået mulighed for at interviewe sports-psykologisk rådgiver Martin Langagergaard for at få hans bud på, hvad man kan gøre for at minimere konkurrencenerverne og dermed forbedre præstationen. Martin Langagergaard er cand. scient i idræt og psykologi. Sammen med sin hustru Lotte ejer han virksomheden ”Learn2Improve”, som har bred erfaring indenfor psykologisk rådgivning til nogle af Danmarks fremmeste sportsudøvere. Blandt kunderne kan nævnes golflandsholdet, atletiklandsholdet og Blue Horse. Derudover er han mentaltræner for Team Danmark samt tilknyttet superligaklubben AaB.

De irriterende konkurrencenerver! 
Det er dagen for konkurrencen. De fleste hundeførere er mere eller mindre nervøse. Maverne slår knuder, og toiletterne bliver flittigt brugt!

Hvorfor udsætter man dog sig selv for dette nervepres weekend efter weekend? Det eneste svar må være, at det jo alligevel er sjovt – ikke mindst når man har været i ilden med sin hund! Man får en masse dejlige oplevelser, som man kan leve højt på længe. Og så pyt være med de blafrende sommerfugle i maven.

Uanset hvilken hundesport man dyrker, kan man selv gøre meget for dels at minimere nerverne og dels forbedre præstationen på banen eller i ringen.

”Der er mange grunde til, at vi bliver nervøse eller stressede. Men det skyldes først og fremmest forventningerne til føreren eller hunden samt de målsætninger, man har sat. Forventningerne kan dels komme fra en selv og dels fra venner, familie, klub eller træner. Og hvis de er store, er det en stressfaktor”, forklarer Martin Langagergaard.

Nervøsitet kan være både positivt og negativt. Det er ikke godt at have alt for mange nerver på, men det er på den anden side heller ikke godt at være for sløv. Der skal et vist spændingsniveau til, og det er forskelligt fra menneske til menneske, hvor højt, det skal være.

”Nogle har det godt og præsterer gode resultater ved et højt spændingsniveau, mens andre har det modsat. Derfor er det vigtigt, at man hver især finder ud af, præcis på hvilket spændingsniveau man præsterer det optimale sammen med sin hund. Nogle siger for eksempel ”Hold da op, her er godtnok mange tilskuere!” Og bliver nervøse over det. Mens andre føler, at det samme antal tilskuere ikke er noget problem. Det handler ikke om, hvordan virkeligheden er, men hvordan vi hver især oplever og fortolker den”, forklarer Martin Langagergaard.

Anderledes signaler
Et for højt spændingsniveau kommer for eksempel til udtryk ved høj puls og hjertebanken, hurtigt åndedræt, anspændthed, en følelse af at være ”låst” samt nervøsitet. Man får svært ved at koncentrere sig, føler sig træt og tung og har måske slet ikke lyst til at snakke med andre. Man afviger kort sagt fra, hvordan man normalt er. 

Hunde læser meget hurtigt, at vi ikke er, som vi plejer, og de fleste reagerer på det. Hvis førerens spændingsniveau er for højt, kan man ikke undgå at sende helt anderledes signaler til hunden, end man plejer i træningen. Det gælder både kropssprog og den måde, man siger de verbale kommandoer på, og det medfører ofte, at hunden bliver usikker. Den kan miste koncentrationen, være totalt ligeglad med føreren, stresse, glemme alt det, den normalt er sikker i under træningen eller måske vise sig mindre heldigt frem i udstillingsringen. 

Derfor er det ikke mindst vigtigt for hundeførere at finde det rigtige spændingsniveau, så også hunden føler sig godt tilpas ved at gå til konkurrence. 

Du bliver, hvad du tænker
Men hvordan finder man det perfekte spændingsniveau, så det hele bare kører på skinner for en?
”Man skal gøre op med sig selv, at man skal have det godt med det, hvis man vil gå til konkurrence”, siger Martin Langagergaard. ”Ellers giver det ikke mening. Det drejer sig om, at hver enkelt skal finde sin egen gode tilstand. Personer, der præsterer godt, er i højere grad i stand til at tage stilling til, hvad der er hensigtsmæssigt. Man skal have det godt med at præstere”.

”Hvis man de sidste uger inden konkurrencen tænker negative tanker så som ”jeg er dårlig”, ”de andre tænker, jeg er dårlig”, ”jeg har en dårlig kontakt med min hund” og koncentrerer sig om det negative, bliver man stresset. I stedet skal man gøre op, hvad man forventer af sig selv, sin hund og omgivelserne. Og koncentrere sig om alt det, der fungerer”.
”Positive tanker er alt det, der gør en glad. For eksempel ”jeg ved, at jeg kan”, ”jeg ved, jeg kan, og andre mener det samme”, ”jeg ved, at jeg kan, og jeg har prøvet det før”, ”jeg søger nye udfordringer og er ikke bange for at prøve noget nyt”. Vi skal hver især konstruere de sætninger, som giver mening for os selv, for du bliver, hvad du tænker”. 

En spiral
Martin Langagergaard påpeger, at vores tanker er som en spiral, som vi helst skal bevæge os opad gennem de positive tanker. Hvis vi har en positiv holdning, får vi nemmere ved at acceptere os selv, og dermed kan vi i langt højere grad yde en god præstation. Hvis vi derimod har en negativ holdning, bevæger vi os nedad i spiralen. ”Jeg kan ikke noget – og det mener de andre også”. Hvis man er fyldt af sådanne tanker, er der ikke langt til, at man også får en negativ attitude overfor sin hund”. 

Positiv og negativ stress
Martin Langagergaard understreger, at det er godt med positiv stress i kroppen – lidt sommerfugle i maven. Det må dog ikke udvikle sig til egentlig nervøsitet.”Man skal ikke være ligeglad. Det er nødvendigt med en vis portion spænding, som er udtryk for, hvor klar man er til en opgave. Spænding giver aktivitet i kroppen og skaber parathed, men det er en hårfin balance”, erkender han.

”Problemet opstår først, når stress bliver negativt. Ved positiv stress tager man kampen op. Man synes, konkurrencen er en spændende udfordring. Ved negativ stress flygter man i stedet og har tanker som ”jeg kan ikke” eller ”det går aldrig godt”. Derfor er det godt, hvis man selv bestemmer, hvad man vil tænke. Man kan ikke ændre virkeligheden, men man kan selv vælge, hvordan man vil fortolke den”, forklarer han.

Gode tanker kan for eksempel være, at de andre ikke skal bestemme, hvad man skal tænke – i hvert fald ikke 100 procent. Og så skal man forsøge at lukke konkurrenterne ude. Lige op til konkurrencen skal man finde ud af, hvad man vil lægge vægt på – for eksempel at være positiv. Det betyder konkret, at man vil koncentrere sig om at give positiv feedback til sin hund og omgivelserne.

”Man skal have en positiv indre tale – husk at vi bliver, hvad vi tænker. Men det er også vigtigt, at man afklarer sine forventninger. Man skal sætte sig to mål. Dels et resultatmål om, hvilken karakter eller præmiering man forventer, og dels et procesmål, hvor man vurderer hele forløbet, altså den måde man har nået målet på. Og så skal man koncentrere sig om at se det perfekte – forestille sig, at hunden gør lige præcis det, den skal”, siger Martin Langagergaard. 

Strukturer tiden
Det er vigtigt, at man finder ud af, hvilken tilstand hund og fører skal være i for at konkurrere godt. Er det godt at komme i sidste øjeblik, eller er det bedre at komme i god tid? Skal hunden varmes op i kort eller lang tid? Er det godt med mange mennesker omkring en? Skal hunden lukkes væk i for eksempel bilen, eller skal den være på pladsen eller i hallen? 
Martin Langagergaard anbefaler, at man tænker grundigt over de seneste fem konkurrencer, man har deltaget i. ”Hvad havde jeg gjort for at forberede mig? – Og hvordan virkede det”?

Ikke mindst hundefolk har ofte lange ventetider, inden de skal i ringen.

”Det er forskelligt fra individ til individ, hvad man skal gøre. Men det må ikke være tilfældigt – man skal strukturere det. Også selve ventetiden, hvor man skal lave en slags tidsplan over, hvad man vil foretage sig og hvornår. Og så skal man passe på, at man ikke kører sig selv op”, påpeger han. 

Under konkurrencen
Martin Langagergaard understreger vigtigheden af, at man husker at være loyal overfor de ting, man har overvejet inden konkurrencen. Hvis man har bestemt, at man vil være positiv, skal man også gennemføre det. Ikke blot ved at smile, men ved virkelig at mene det.

”Når konkurrencen er i gang, kan man have en bestemt indre sætning – for eksempel ”jeg føler mig oplagt” eller ”det går rigtig godt”. Hvis hunden ikke gør det, man vil have den til, skal man huske at give den positiv feedback alligevel”, siger Martin Langagergaard.

Han har et lille fif, man kan bruge, hvis det ikke går helt så godt, som man kunne ønske.

”Henled et kort øjeblik opmærksomheden på noget andet. Det kan lette presset. Og lad være med at kigge på konkurrenterne i for eksempel udstillingsringen. Sig i stedet til dig selv ”hvor jeg dog elsker min hund”.

Martin Langagergaard gør endnu en gang opmærksom på, hvor vigtigt det er, at man kontrollerer det, man kan.
”Vi kan kontrollere, at vi hele tiden gør vort bedste, så hunden får mulighed for at yde sit bedste. Hvis der skulle ske det, at man begynder at hyperventilere, skal man tage tre til fem meget dybe indåndinger, og man kan eventuelt lukke øjnene et kort øjeblik. Vi kan selv kontrollere vores åndedræt”, siger han. 

Evaluer præstationen
Tiden efter konkurrencen er mindst lige så vigtig som tiden op til og under konkurrencen.
”Mange siger, at det var dét, når de er færdige med præstationen. Men det er nu, man skal lægge den første grundsten i forhold til de fremtidige konkurrencer. Ellers snyder man sig selv”, påpeger Martin Langagergaard.
”Når konkurrencen er overstået, skal man allerførst huske og vurdere de procesmål, man havde sat sig. Hvordan var selve præstationen? Var min hund god? Var jeg? Gav jeg min hund al den støtte, den havde brug for?

Giv en karakter på en skala fra et til ti. Først derefter kan man koncentrere sig om, hvad dommeren og de andre syntes”.


”Det kan godt være, at dommeren ikke syntes, resultatet var så godt, men hvis man gjorde, hvad man kunne, er det en succes i sig selv. Hvis man derimod kun kigger på selve resultatet, presser man sig selv og bliver måske dybt kritisk over for sin hund, selv om den har gjort, hvad den kunne. Det handler om selve præstationen og i første omgang ikke om, hvad dommeren syntes. Hvis man kan stå inde for præstationen, er man nået langt”, understreger Martin Langagergaard og slutter:

”Evaluer derefter konkurrencen og find ud af, hvad du skal arbejde med fremover. Udvælg en enkelt ting og sig ”det her vil jeg gøre bedre”. 

Mentaltræning – hvordan?
Mentaltræning er en træning i hjernen, hvor man ved hjælp af indre tale og sanseforestillinger påvirker sin præstation.
Hver eneste dag påvirker vi os selv gennem indre tale og sanseforestillinger. 

Tre måder at mentaltræne:

  • Mental modeltræning:
    Man mentaltræner til en bestemt konkurrence, som man snart skal deltage i. Man gennemgår nogle af de situationer, der kan opstå. Hvordan forløber konkurrencen? Hvordan præsterer hunden?
  • Genkaldelse af gode oplevelser: 
    Anvendes til at bevare en positiv holdning, især når de svære perioder opstår. Gentag inden i dig selv de situationer, hvor du og din hund præsterede rigtig godt! Hvordan føltes det?
  • Spændingsregulering:
    Du kan regulere dit spændingsniveau op og ned.
    Det afgørende er, at du finder frem til dit optimale spændingsniveau – dér hvor du præsterer optimalt.
    Har du brug for at regulere spændingsniveauet ned før en konkurrence (hvis du for eksempel er meget nervøs og anspændt), så kan du for eksempel gøre følgende:

    1. Dybe, rolige vejrtrækninger
    2. Let udstrækning
    3. Positiv indre tale med fokus på glæden og oplevelsen ved at deltage i konkurrencen


Har du brug for at regulere spændingsniveauet op før en konkurrence (hvis du for eksempel er ligeglad eller meget sløv), så kan du for eksempel gøre følgende:

1. Opvarmning
2. Positiv kropsholdning
3. Målsætning og forventninger til den kommende konkurrence

Mere information om idrætspsykologi og mentaltræning:

  • www.learn2improve.dk (Martin og Lotte Langagergaards hjemmeside)
  • Som fagmand anbefaler Martin Langagergaard desuden bogen ”Gyldendals Idrætspsykologi” af Kristoffer Henriksen, Morten Hansen og Jakob Hansen

Andre artikler i kategorien Hund

Guide: Sådan bør du introducere din hund for baby

Gæsteindlæg af folkene fra Babyhelp.dkHvis ikke man tager sine forholdsregler, kan det være en udfordring at få baby til at forlige sig med hjemmets hund og hjemmets hund til at forlige sig med baby. Heldigvis er det muligt at søsætte en ...

Hvilket hundefoder er bedst?

Uanset om du er på udkig efter foder til din nye første hund, eller bare leder efter forbedring til din gamle bedste ven, så kan hundefoder udvalget være en jungle af finde rundt i. I bund og grund, vil man jo bare gerne give sin hund det b...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS