Swipe to the right

​Renlighedstræning for voksne hunde og hvalpe

Som hundeejer har man ansvar for at vise sin hund, hvor den må besørge, samt hvor den ikke må besørge. Det kan godt tage noget tid at træne renlighed, og det kan samtidig også være frustrerende som hundeejer, at have en hund, der tisser og skider indenfor. Derfor vil vi give nogle tips til, hvordan man som hundeejer kommer godt i gang med renlighedstræningen.

Hvordan lærer man en hund at blive renlig?

Hunde er ikke født til at vide, hvor de må, og ikke må besørge. Den nemmeste måde at få succes med renlighedstræningen er ved at være rigtig god til at kontrollere det miljø, som din hund befinder sig i. Derudover skal man samtidig være god til at overvåge hunden.

Målet med renlighedstræningen er at lære hunden, at dit hjem også er hundens hjem. Hunde kan nemlig ikke lide at besørge samme sted, som de spiser og sover. Det kan dog tage lidt tid for dem at forstå, at hele huset også er deres hjem. Dette kan man lære hvalpen ved stille og roligt at give den mere adgang til flere steder i huset, mens man overvåger den.

Til at starte med vil vi anbefale, at du tager din hund udenfor minimum én gang hver time. Det er også essentielt, at den kommer ud lige med det samme, når I står op, eller når du kommer hjem efter en lang dag, og hunden har været alene hjemme. Når I går udenfor, så er det okay, at du er den kedelige. Giv den lidt tid til at snuse rundt, så den kan få gjort sine ting i fred. Når hvalpen besørger, så er det vigtigt, at du er der MED DET SAMME til at rose den helt op til skyerne. Hertil kan man også benytte OLIVERS godbidder, så man bekræfter hunden i, at den har gjort noget rigtigt. På denne måde får hvalpen en positiv oplevelse med at besørge udenfor.

Hvornår er hunden renlig?

Nogle gange er man lidt for hurtig til at fejre, at ens hund er blevet renlig. Så hvordan ved man egentlig, at den er 100% renlig? Vi vil mene, at den er renlig, når der går en måned uden uheld indenfor, og når der kan gå timer mellem tissepauserne. Hvis hunden alligevel har et uheld indenfor, så behøver du ikke at blive skuffet. Bare tag et skridt tilbage i træningen og gør det nemmere for hunden.

Gode råd til renlighedstræning for hvalpe og renlighedstræning til voksen hund

Derudover har vi en vigtig tommelfingerregel til dig. Tag hvalpen ud, når den har spist, leget og sovet, så du undgår uheld indenfor.

Fem hurtige tips

• Overvåg din hvalp

• Kontroller hvalpens miljø

• IKKE skæld ud, hvis den har et uheld indenfor

• Ros den til skyerne, når den gør det udenfor

• Tag den ud minimum en gang hver time i starten

Held og lykke med renlighedtræningen

Andre artikler i kategorien Hundeadfærd

Jagthunden

En af de vigtigste ting at tage højde for, når hunden skal med på jagt er selve træningen op til jagten.

Foderguide til nye ejere: Så meget skal en hvalp spise

Når man får en lille, ny hvalp med hjem kan der opstår mange spørgsmål omkring helt fundamentale ting. Det kan være spørgsmål såsom; hvor mange gram spiser en hundehvalp om dagen og hvor meget skal en hvalp egentlig spise? I dette blog...