Swipe to the right

Regler for hunde og ejere ombord på lystbåde

Regler for hunde og ejere ombord på lystbåde

1.
Hunden skal altid bære redningsvest ombord.

2.
Hunden må kun gå ombord på båden, når den får besked på det.
Ejeren skal have en hånd i hundens vest og måske også under hundens bagpart.

3.
Hjælp altid din hund, når den skal gå ombord, og når den skal forlade båden ved at holde den i redningsvesten.
Hvorfor:Selv om båden ligger fortøjet kan hunden falde i vandet. Blandt andet hvis den mister et spring til land, hvor du ikke holder den. Der er langt ned fra broen eller fra båden til vandet.Det er meget lettere at få en våd hund op fra vandet, hvis man har redningsvestens håndtag at løfte den i. Du kan ikke løfte i halsbåndet. 

4.
Hunden må aldrig færdes på dækket under sejlads.

5. 
Hunden skal lære at færdes på båden.(At sætte net op på søgelænderet giver en falsk sikkerhed.)
Hvordan? Båden ligger fortøjet. Sid stille på bådens dæk og giv hunden tid til at gøre sine egne erfaringer. Hav evt. en line på hunden i redningsvesten. Lad den bare bruge tid til at vænne sig til den gyngende grund.
 6. 
Hunden skal lære at være alene nede i salonen/kahytten uden at støje.Hvornår:
Under ind og udsejling til og fra havn. Når du fortøjer eller tager fortøjningerne af,og når du sætter sejl.
Hvis du ønsker at gå i land uden hund.Når I ligger på en god halse, og der er ro over sejladsen, kan hunden komme op i cockpittet, men her skal den lære at blive indenfor rælingen.

7.
Hunden skal lære at blive ombord, uanset om en af ejerne går i land, eller en hundeller kat går forbi på bådebroen.

8.
Hunden skal virkelig lære kommandoen ”BLIV”s betydning og respektere denne. 
Hunden må kun gå fra borde, når dens navn og ”KOM” kommando bliver nævnt og ejeren er i land. Ejeren skal have en hånd i hundens vest, imens denne går i land.
Hunden må aldrig springe i vandet fra båden eller broen.  
Lær hunden vandet at kende ved selv at gå i vandet med den fra stranden. 
Lær hunden at ligge rigtig i vandet, hvis den ikke kan. Ikke alle hunde er født medat kunne svømme.

9.
Hunden skal lære at gå ordentligt i line på bådebroen uden at tage notits af andre hunde på broen eller på andre både. Også selv om hundene på de andre både gør af den.
Lad hunden gå på venstre side og ud mod vandet. Derved føler andre mennesker og hunde sig ikke truet.
Sådan kan det lade sig gøre:
Hvis man, som fører af hunden, lige før, at man når hen til den gøende hund, ser på sin hund og venligt, roligt og med glad stemme siger: ”Nååh!, sikken den støjer, men du er en dygtig hund”. Så opfatter hunden, som går på broen, noget lignende som: ”Min ejer er helt rolig og roser mig, så det er OK for mig med den hund. Jeg ser den ikke.”  Hvis I skulle møde en anden hund på selve broen, er en sætning som: ”Det er vel nok en sød hund” meget afværgende, idet man kun kan sige en sådan sætning med en venlig stemme.
HUSK! At medbringe flere høm-høm poser, når du går i land, benyt dem, slå knude på og læg dem i havnens skraldespand.

10.
Lær hunden at benytte og være fortrolig med at gå på en stige.
Det kan være en god hjælp, hvis man benytter en gummibåd, når man ligger for svaj (for anker). Det er ikke så svært at få hunden ned i gummibåden, men når den skal om bord igen, er der et godt stykke op til den store båds ræling. Hunden kan hjælpe til ved at gå op ad badestigen, som er agter. Det er en fordel, hvis man er to om at få hunden ned i og op af gummibåden, en person i hver båd.
Hvordan lærer man hunden at benytte en stige?  
Hunden kan lære at gå på en stige derhjemme. Tag en stige af træ og læg den skråt opaf en havebænk. Hjælp så hunden ved at støtte den medhøjre arm over dens ryg og medhøjre hånd under brystkassen lige bag forbenene, indtil den har fundet ud af at benytte trinene. I begyndelsen er et eller to trin nok. Er du god til at rose og /eller bruge klikker og godbid, varer det ikke så længe.

11.
Lær hunden at gøre sig ren på kommando.
Hvordan?
Når du ved, at hunden snart skal af med noget,så sig: ”Tis så” eller en anden kommando, som du synes om.
Når hunden så kommer af med noget, venter du til den er godt i gang og roser den.
Bliv stående hvor du står, hunden skal nok komme hen til dig, når du roser. Du kan forstærke rosen med en godbid. Lidt efter lidt kender hunden kommandoen og gør,hvad den kan. Det er en stor lettelse, at hunden forstår, hvad man forventer af den, og den vil straks forsøge at finde et velegnet sted.

12.
MEDBRING ALTID HUNDENS SÆDVANLIGE FODER TIL HELE TUREN.
Skift ikke foder undervejs. Det giver uro i hundens mave.
Giv hunden sit foder, når I er kommet i havn om eftermiddagen eller aftenen.
Luft hunden om morgenen og inden i tager videre fra havnen. Så kan den nemt sejle i fem timer. Luft atter hunden, når I kommer i havn om eftermiddagen eller aftenen, og inden I går til ro. Så har I en sød og nem hund.
En hund, som ved hvad den må og skal, er en tryg hund.

God fornøjelse ønsker Lis Steen Hansen.                                                        

Andre artikler i kategorien Hund

Hvilket hundefoder er bedst?

Uanset om du er på udkig efter foder til din nye første hund, eller bare leder efter forbedring til din gamle bedste ven, så kan hundefoder udvalget være en jungle af finde rundt i. I bund og grund, vil man jo bare gerne give sin hund det b...

Jagthunden

En af de vigtigste ting at tage højde for, når hunden skal med på jagt er selve træningen op til jagten.

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS