Swipe to the right

Pleje af den ældre hund

Pleje af den ældre hund

Efterhånden som hunden ældes, forandrer den sig fysisk og i visse tilfælde også mentalt. Den bliver gradvist lidt mere stivbenet, den sover mere, og den er ikke længere så hurtig til at rejse sig fra kurven. Den går måske heller ikke så hurtigt på lufteturene.

Det er en rigtig god idé at lade alle hunde tjekke hos dyrlægen én gang om året. Dette gælder ikke mindst seniorhunden. Dyrlægen kan observere begyndende sygdomstegn, som vi som lægfolk ikke har mulighed for at være opmærksomme på.
Men udover det årlige dyrlægetjek skal du altid søge dyrlæge, hvis du bemærker fysiske ændringer hos din hund såsom halthed, urenlighed, dårlig mave osv.

Daglig pelspleje
Men der er også mange ting, du selv kan gøre i dagligdagen for at give din hund et langt og godt otium.
Hunden skal børstes jævnligt, så løse hår og begyndende filterknuder fjernes. Undersøg samtidig hunden for lopper, tæger, sår og eksem. Poterne skal klippes og dagligt efterses for sår og revner, og kløerne skal klippes efter behov. Brug en speciel tang, så du ikke skader hundens negle. Øjne og ører skal efterses og eventuelt renses. Tandpleje er vigtig for at bevare seniorhundens tænder længst muligt. Hvis du har mulighed for det er det en god idé at efterse og børste hundens tænder dagligt. Brug eventuelt speciel hundetandpasta.

Hunden skal ligge lunt
Alle hunde har krav på et lunt og tørt sovested, men dette er ikke mindst vigtigt, når det gælder den ældre hund. Med alderen nedsættes hundens stofskifte, og den kommer derfor nemmere til at fryse. Sørg for at hunden ikke ligger i træk, og at den altid har fri adgang til rent drikkevand. Mange ældre hunde bliver plaget af gigt – en lidelse som bestemt heller ikke har godt af træk og kulde.

Man skal også altid være opmærksom på, at ens hund ligger lunt og godt, når man har den med i bilen. Dette gælder ikke mindst den ældre hund. Lad den aldrig ligge i bilen og vente, hvis det er koldt. Bilen bliver hurtigt afkølet, og det er bestemt ikke gavnligt for hunden. Det kan også være værd at overveje, om hunden skal have et dækken på i kulde og regn på lufteturene. Sørg under alle omstændigheder for, at hunden hurtigt bliver tør, hvis den har været våd. Frotér den eventuelt med et håndklæde.

Og så giver det naturligvis sig selv, at man aldrig må efterlade sin hund i bilen på en varm sommerdag. Det gælder uanset om man har en ung eller en ældre hund.

Hunden har krav på ro
Nogle hundeejere oplever, at deres ældre hunde får problemer med at holde på urin og afføring, når de sover. Det kan hunden ikke gøre for, så skæld den for alt i verden ikke ud for uheldet. Men snak med dyrlægen om problemet, som i visse tilfælde kan minimeres.

Det er en ”hunde-ret” at kunne trække sig tilbage til et roligt sovested, hvor den kan hvile sig i fred og ro for andre hunde og børn. Når hunden bliver ældre er det særlig vigtigt, at den har denne mulighed. Ældre hunde har brug for mere hvile, end da de var unge, og de sover ofte tungt og bliver forskrækkede, hvis de bliver vækket brat. Det kan føre til farlige situationer – ikke mindst hvis hunden bliver forskrækket af et fremmed barn. Så respekter altid hundens sovested. 

Hjælp den ældre hund
Respekter i det hele taget altid den ældre hund og dens behov. Mange har anskaffet en yngre hund, samtidig med at den ældre hund når senioralderen, og det kan være noget af en omvæltning for den ældre hund. Hundene kan få stor fornøjelse af hinanden, men det kan indimellem være nødvendigt at hjælpe den ældre hund, hvis den unge hund bliver for voldsom. Men vigtigst af alt er det, at den ældre hund ikke føler sig tilsidesat af den sidst ankomne hund. Husk at den ældre hund har mindst ligeså stort behov for din opmærksomhed som den nye hund. Du kan læse mere om, hvordan du også kan få et aktivt liv med din seniorhund i en anden artikel her på siden.

Den ældre hund har stadig brug for motion, selv om den ikke længere er så let til bens som tidligere. Giv dig god tid på lufteturen, så hunden får lejlighed til at snuse og få informationer, og bliv ikke irriteret, selv om den måske ikke kommer løbende så hurtigt hen til dig som tidligere.

Og sidst men ikke mindst – husk stadig at give din hund masser af ros, kærlighed og opmærksomhed. Det fortjener den!

OLIVER’S har et bredt udvalg af plejeprodukter til den ældre hund. Blandt andet:
OLIVER'S SHAMPOO 
OLIVER'S HERB SHAMPOO
OLIVER'S COAT CONDITIONER
OLIVER'S OMEGA 3 BOOST
OLIVER'S BODY BOOST

Andre artikler i kategorien Hundeadfærd

Jagthunden

En af de vigtigste ting at tage højde for, når hunden skal med på jagt er selve træningen op til jagten.

Foderguide til nye ejere: Så meget skal en hvalp spise

Når man får en lille, ny hvalp med hjem kan der opstår mange spørgsmål omkring helt fundamentale ting. Det kan være spørgsmål såsom; hvor mange gram spiser en hundehvalp om dagen og hvor meget skal en hvalp egentlig spise? I dette blog...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS