Swipe to the right

Perser

Perser

Perseren er særdeles populær over det meste af verden og regnes for verdens mest udbredte racekat.

Perserens første dokumenterede forfædre kom fra Persien - nu Iran - til Italien i 1620. Deres afkom blev i de næste 200 år statussymboler og meget feterede kæledyr.

Englændere begyndte at importere de langhårede katte fra Ankara, og racen fik navnet angorakatte. Den betegnelse havde de indtil 1965, hvor navnet blev ændret til perserkatte. I dag er angorakatte en helt anden selvstændig race.

Den britiske Dronning Viktoria (1819-1901) havde både hvide og blå angorakatte, og da Dronningen døde arvede hendes søn Edward VII en angora ved navn White Heater. At de kongelige interesserede sig for disse katte gjorde naturligvis racens status højere.

I 1905 købte fru Kristine Andersen to angorakatte i zoologisk have og startede et opdræt i Danmark.

Perseren en ret stor langhårskat med en vægt på 3,5-7 kg med et yderst roligt temperament. Perseren regnes for at være den mindst aktive og mest tavse katterace, så dens trang til at komme ud at strejfe er minimal. Det er en sand livsnyder, der elsker at iagttage verdenen fra husets bedste plads.



Perseren er kærlig og legesyg på en sjov doven og tung måde. Det er en meget rolig og velafbalanceret kat, der kan virke lidt flegmatisk og selvglad.


Racen kræver pelspleje. Man skal give sig tid til hver dag at ordne pelsen, da den ellers filtrer. Perseren findes i utallige farver. Kroppen er massiv og kort med et bredt bryst. Perserens krop skal være så tæt, bred, kort og kompakt som overhovedet muligt. På fagsprog kaldes det cobby. Halen er kort og busket.


Benene er korte og kraftige med store poter. Dens hoved er stort og rundt med en kort bred næse med et tydeligt stop. Ørerne er små og placeret langt fra hinanden. Øjnene er orange, grønne eller blå, alt efter pelsfarven.


Perseren er en rar og hyggelig familie- og selskabskat, som trives godt med børn og andre dyr. Perseren er en sand livsnyder, der elsker at iagttage verdenen fra husets bedste plads.

Andre artikler i kategorien Kat

Overvægt og vægttab hos katte

Et kilo til eller fra betyder måske ikke alverdens for os mennesker, når vi står på badevægten. Men for katte kan det have en stor indflydelse på helbredet. Fordi katte bare vejer mindre end mennesker, bør man holde øje med næsten hver...

Kattekillinger og ernæring - sådan bærer du dig ad

Der er meget få ting, der slår følelsen af en lille kattekilling i hånden. Men før du tager din nye hårbold med hjem, bør du sætte sig ind i spørgsmål som; Hvad spiser kattekillinger? Hvilken kattemad er bedst? Heldigvis for dig, har ...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS