Swipe to the right

Overvægt og vægttab hos katte

Overvægt og vægttab hos katte

Et kilo til eller fra betyder måske ikke alverdens for os mennesker, når vi står på badevægten. Men for katte kan det have en stor indflydelse på helbredet. Fordi katte bare vejer mindre end mennesker, bør man holde øje med næsten hvert et gram.

At vores musse-jægere er slanke og sunde, virker måske som en ting, du ikke nødvendigvis behøver at gøre den store indsats for at sikre. Men faktisk er en stor del af huskatte overvægtige, fordi ejere ikke er opmærksomme nok på ernæring. Med overvægt kommer en masse følgesygdomme, som i værste fald kan gøre, at din kat bliver alvorligt syg. Du bør derfor altid holde styr på din kats vægt og sundhed. Det er svært at svare konkret på spørgsmålet; hvor meget skal en kat veje?

da det afhænger af race. F.eks kan en voksen Maine coon veje helt op til 9 kilo uden at være overvægtig, mens en norsk skovkats idealvægt ligger på omkring 5 kilo. Idealvægten varierer også, ud fra om du har en hun- eller hankat. Du kan altid undersøge selv, hvad netop din race bør veje, eller spørge din dyrlæge til råds. Hvis du er i tvivl, om hvorvidt du har en overvægtig kat eller ej, er der flere markører, du kan undersøge, som vil give et fingerpeg. Du bør nemlig ikke altid skue hunden (eller katten) på hårene, for en kats udseende kan sagtens være misvisende i forhold til dens faktiske vægt.

Det skyldes pels og anatomi. Fysiske aspekter der er tegn på, at du har en overvægtig kat inkluderer; ribben kan ikke mærkes, taljen er ikke synlig, besværet gang, ændring i humør samt sovevaner og langsomme bevægelser. En tommelfingerregel er, at hvis katten vejer mere end 15% af idealvægten, vil man klassificerer den som overvægtig. Overvægt bunder ud i, at din kat indtager flere kalorier, end den forbrænder, præcis som hos mennesker. Et lavere aktivitetsniveau end tidligere kan blandt andet indtræffe, efter at din kat er blevet neutraliseret, eller hvis du har udekat, kan den om vinteren bevæge sig mindre, fordi vejret udenfor er koldere.


Hvad gør man så, hvis man har en overvægtig kat?

Der er mange indsatser, du kan gøre for at få din kats vægt ned til et niveau, hvor den ikke længere betegnes som overvægtig, og dermed vil være uden for sundhedsfare. Som sagt, er faktorerne du har at gøre med, din kats forbrænding af kalorier kontra indtag. Det er altså derfor de to aspekter, som du kan regulere. Først og fremmest kan det jo være en smule svært at få sin kats aktivitetsniveau op. Man kan selvfølgelig forsøge sig med, at f.eks. stimulere katten mere ved at lege med den, så man på den måde opfordrer til bevægelse. Man kan dog ikke styre, hvorvidt ens kat er ude at lege i naturen eller ej.

Derfor er en regulation af kalorieindtaget den mest populære vej at gå. Hvis du efter en snak med din dyrlæge finder frem til, at det er en god idé, at din kat skifter til en mere kalorielet diæt, findes der mange forskellige slags foder dertil. Hos OLIVERS har vi en række af produkter, som bl.a. kan benyttes i forbindelse med vægttab hos katte, heriblandt vores egen kornfri foder til neutraliserede katte med kylling eller laks, som du finder her. Du behøver nemlig ikke at gå på kompromis med smagen eller kvaliteten af foderet, bare fordi du at vælger den kalorielette løsning. Hvis du skifter til vægttabsfoder, vil du højst sandsynlig opleve, at din kat taber sig inden for en måned efter foderskiftet. Hvis du stadig ikke oplever forandring i din kats vægt, bør du tage kontakt til dyrlæge, da der i så fald kan ligge sygdomme bag din kats manglende vægttab.

Det er vigtigt, at du tyer til handling, hvis din kat er overvægtig, da den ellers kan ende med at blive alvorligt syg. Det er sygdomme som diabetes, organsvigt og depression, der følger med overvægt, og som kan nedsætte levealderen for din kat.

Andre artikler i kategorien Kat

Kattekillinger og ernæring - sådan bærer du dig ad

Der er meget få ting, der slår følelsen af en lille kattekilling i hånden. Men før du tager din nye hårbold med hjem, bør du sætte sig ind i spørgsmål som; Hvad spiser kattekillinger? Hvilken kattemad er bedst? Heldigvis for dig, har ...

Kommunikation og forståelse af din hund og kat

Nogle gange kunne alting være nemmere, hvis vi kunne tale med vores kæledyr. På den måde ville vi være bedre til at forstå deres behov, og hurtigere reagere på dem. Når vores kæledyr desværre ikke kan tale med os, så har de i stedet ...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS