Swipe to the right

Nova scotia duck tolling retriever

Nova scotia duck tolling retriever

Når en nova scotia duck tolling retriever – som mange blot kalder toller –  logrer med halen, er den som alle andre hunde glad og veltilpas. Men den buskede, logrende hale kan også bruges til andejagt!

Forklaringen er, at ænder og gæs er meget nysgerrige. Det udnyttede MicMac indianerne med deres jagthunde, og senere var det netop den type hunde, de hvide nybyggere på den canadiske halvø Nova Scotia forsøgte at fremavle.

Metoden er simpel: Jægeren sidder i skjul, mens hunden leger i vandkanten. Da en toller er meget legesyg, er det en smal sag at opmuntre den til leg ved at kaste pinde eller lignende til den, som den smider op i luften og griber igen. Den store, buskede hale logrer naturligvis lystigt, og det kan ænder og gæs simpelthen ikke stå for. De svømmer nærmere for at undersøge sagen, og i det øjeblik, ænderne er på skudhold, kalder jægeren på sin hund. Det får ænderne til at lette fra vandoverfladen, og derefter er de nemme mål for jægeren. Efterfølgende er det tolleren, som svømmer ud og apporterer vildtet.

En snedig måde at gå på jagt på, kunne man fristes til at sige. Det er dog de færreste jægere, der anvender denne jagtmetode i dag. I stedet bliver tolleren brugt som apporterende jagthund på linie med de andre retrieverracer flatcoated, labrador, golden, chesapeake og curlycoated, som finder og derefter apporterer byttet til jægeren.

Som det fremgår, er tolleren en meget glad og legesyg hund. Den er den mindste af retrieverracerne, og som andre retrievere er den en glimrende jagthund.

Det er imidlertid ikke et ”must”, at man skal gå på jagt med sin toller. Men anskaffer man sig en toller som ikke-jæger, må man være indstillet på at aktivere den på anden vis. Den er jo en brugshund med de krav til mental stimulering, det stiller.

Udover at være en jagthund, er tolleren en fremragende familiehund, som elsker at ligge i sofaen. Vel at mærke efter at den har fået sine både fysiske og mentale behov dækket. Tolleren knytter sig tæt til sin familie, og det er synd at lade den gå i en hundegård døgnet rundt.

Hvis man ikke vil bruge sin toller på jagt, kan man fint aktivere den med alle andre former for træning. Racen er både intelligent, lærenem og samarbejdsvillig, og mange tollere klarer sig rigtig flot i lydighedsringene i Dansk Kennel Klub (DKK) eller i Danmarks civile Hundeførerforening (DcH), hvor hundene blandt andet også lærer at gå spor og rundere. Tolleren har en meget fin lugtesans, så den er en glimrende sporhund. 

Men også agility og den nye, fremadstormende sport Dog Dancing er gode udfordringer for en toller. Man skal dog huske, at man ikke opnår gode resultater ved at træne en toller med hårde metoder og tvang. Det gør man nu i øvrigt heller ikke med andre racer. Motivation, ros, leg og glæde er vejen frem, og så vil tolleren gøre sit yderste for at stille ejeren tilfreds. 

Racen blev godkendt af den canadiske kennel klub i 1945, og i 1980 fik den ”det blå stempel” af FCI. Et par år senere kom de første tollere til Danmark, hvor racen vinder mere og mere frem. I 2004 blev der registreret 180 tollere i DKK – i 2007 var tallet steget til 272. Der er p.t. registreret godt 1900 tollere i Dansk Hunderegister.

Omkring 1960 var racen ellers ved at uddø, men et par entusiastiske canadiske opdrættere gennemførte en redningsaktion for at bevare den lille, glade og legesyge hund. På den måde nedstammer alle de tollere, vi har i dag, fra ti af disse opdrætteres hunde.

Andre artikler i kategorien Hund

Hvilket hundefoder er bedst?

Uanset om du er på udkig efter foder til din nye første hund, eller bare leder efter forbedring til din gamle bedste ven, så kan hundefoder udvalget være en jungle af finde rundt i. I bund og grund, vil man jo bare gerne give sin hund det b...

Jagthunden

En af de vigtigste ting at tage højde for, når hunden skal med på jagt er selve træningen op til jagten.

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS