Swipe to the right

Når andre skal passe ens kat

Når andre skal passe ens kat

Engang imellem bliver man nødt til at lade andre passe ens kat. Det bedste er at lade katten være i sine vante omgivelser og lade kattesitteren komme hjem til en.

Her er det vigtigt, at der er klare regler for hvordan katten passes. Køb rigeligt med kattemad og husk at fortælle kattesitteren hvor kattemaden er, og hvor meget katten plejer at få. Husk også at fortælle, hvis der er noget, katten ikke kan tåle og absolut ikke må få. Kattesittere vil så gerne gøre det så godt og kan godt finde på at tage lidt ekstra guf med.

Hvis katten er en indendørskat, så forklar reglerne med hensyn til åbne vinduer og lignende. En kattesitter vil måske gerne lige lufte ud og tænker ikke nærmere over, at åbne vinduer er en risikofaktor. 

Husk også at have rigeligt med kattegrus på lager og forklar vigtigheden af, at kattebakken renses, så katten ikke i bare trods og fornærmethed over en fyldt kattebakke finder andre alternative steder at besørge på og i.

En anden vigtig ting er at aftale, hvilke beføjelser kattesitteren har, hvis det utænkelige skulle ske. At katten bliver syg og må til dyrlægen. Husk at lægge kattens papirer frem og eventuel penge til uforudsete udgifter. Hvis katten bliver alvorligt syg og den eneste mulighed for lindring er aflivning, er det vigtigt, at kattesitteren ved, at  han/hun har lov til at tage denne tunge beslutning.

Læg også alternative nødnumre frem, både til dyrlæge, dyrehospital, vicevært og venner, der eventuelt skal involveres eller hvis der opstår andre problemer. Det behøver jo nødvendigvis ikke være katterelateret. Der kan jo være sprunget et vandrør eller andre mærkelige tilfældigheder, som kattesitteren af gode grunde ikke lige ved, hvad han/hun skal stille op med.

En kattesitter skal heller ikke bare komme drønende ind ad døren, fodre katten, sørge for vand og bakke for dernæst at forsvinde igen. Der skal bruges lidt kvalitetstid sammen med katten. Det kan godt være, katten ikke gider i starten, men når det går op for katten, at den er alene det meste af dagen og natten, vil den sætte pris på lidt tid sammen med sin passer. Det er såmænd ikke så meget, der kræves. Lidt snak, lidt leg og lidt nus. Bare lidt selskab.

Det er bedre at skære det ud i pap, så alle parter er klar over, hvem/hvad og hvor, når ens kat skal passes. Det er rart for en selv, det er godt for katten, og kattesitteren ved, hvad han/hun skal rette sig efter. 

Andre artikler i kategorien Kat

Overvægt og vægttab hos katte

Et kilo til eller fra betyder måske ikke alverdens for os mennesker, når vi står på badevægten. Men for katte kan det have en stor indflydelse på helbredet. Fordi katte bare vejer mindre end mennesker, bør man holde øje med næsten hver...

Kattekillinger og ernæring - sådan bærer du dig ad

Der er meget få ting, der slår følelsen af en lille kattekilling i hånden. Men før du tager din nye hårbold med hjem, bør du sætte sig ind i spørgsmål som; Hvad spiser kattekillinger? Hvilken kattemad er bedst? Heldigvis for dig, har ...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS