Swipe to the right

Min hund klør sig blods - Hvad gør jeg?

En lille kradsen i ny og næ er selvfølgelig fuldstændig almindeligt, men hvis du oplever, at din hund klør sig til blods, eller generelt klør sig meget ved øret, kan der måske ligge årsager bag, som kun forsvinder ved behandling.

Når en hund klør sig meget, ruller mere rundt end normalt, eller slikker sin pels overdrevent, kan der ligge årsager bag, som man inddeler i fire grupper. Først og fremmest, kan der være tale om noget så harmløst og velkendt som allergi. Præcis ligesom mennesker kan hunde også udvikle allergi overfor foder eller omgivelser, såsom pollen og støv. Hvis du kan udelukke alle de andre årsager, kan det meget vel være, at din hund klør sig, fordi den er i kontakt med noget, den ikke kan tåle. Det kan dog også være, at kløen skyldes, at din hund er inficeret med parasitter. Dette inkluderer lus, lopper og scabies. De eneste af disse parasitter man kan se med det blotte øje, er lus og lopper.

Ved mistanke om parasitter bør du altid konsultere med din dyrlæge, om hvordan I bedst bekæmper dem. Hvis du oplever, at din hund klør sig ved øret overdrevent, kan det også mere specifikt, skyldes en øreinfektion. Hunde med lange eller stående ører er mere udsat for netop dette. Infektioner opstår når sår, som resultat af enten jagt eller leg, ikke bliver ordentligt renset. Desværre har hunde også en tendens til at forstyrre sårets heling, hvilket er med til at gøre, at der er større risiko for, at en infektion udvikles. Hvis din hund klør sig i øret ofte, bør du tage et nærmere kig på dens ører, for at slå fast om der er tale om en infektion eller ej.

En infektion hos hund ser ud på samme måde, som den gør hos mennesker og den er derfor nem at spotte. Den sidste årsag til, at din hund klør sig til blods, kan være relateret til hudsygdomme eller hudforandringer. Sygdommene kan være medfødte, og kan indebære hormonforstyrrelser eller tumorsygdomme, som resulterer i, at din hund klør sig. Der findes mange måder at behandle alle disse symptomer på, men faktisk kan du også gøre dit for at forebygge dem, så det ikke når til et punkt, hvor du måske er nødsaget til at tage kontakt til en dyrlæge. Du kan forebygge parasitter, infektioner og andet, der får din hund til at klø sig, ved blandt andet at skifte til foder med et højere indhold af omega 3 og 6.

OLIVERS egen foder, som du kan læse mere om her, er fuld af netop disse. Hvilken type foder din hund får, har nemlig en stor betydning for dens generelle sundhed samt pelskvalitet. Ydermere, er det altid vigtigt, at du opretholder en god hygiejnisk standard for din hund, da det er en af grundstenene for, at den holder sig sund.

Sørg for at få redt hundens pels ofte, så der ikke dannes hårknuder, eller skidt bliver siddende for længe. At tjekke din hunds pels, øre og hud bør også gøres jævnligt, da det er en forudsætning for din hunds helbred. Gør det til en del af din daglige rutine, da du på den måde vil opdage eventuelle sygdomme eller infektioner i tidligere stadier. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din hund er alvorligt syg eller inficeret af noget harmfuldt, bør du altid kontakte din dyrlæge.

Jo mere bevidst om hvilke potentielle årsager der kan ligge bag, at din hund klør sig, jo bedre et fundament for en sund og rask hund bidrager du med. Når din hund klør sig til blods, er det nemlig vigtigt, at du reagerer og tager handling.


Andre artikler i kategorien Hund

Hvilket hundefoder er bedst?

Uanset om du er på udkig efter foder til din nye første hund, eller bare leder efter forbedring til din gamle bedste ven, så kan hundefoder udvalget være en jungle af finde rundt i. I bund og grund, vil man jo bare gerne give sin hund det b...

Jagthunden

En af de vigtigste ting at tage højde for, når hunden skal med på jagt er selve træningen op til jagten.

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS