Swipe to the right

Mavedrejning – Når måltider kan dræbe

Mavedrejning – Når måltider kan dræbe

Med sit akutte, voldsomme og oftest dødelige forløb er mavedrejning en frygtet tilstand blandt hundeejere og dyrlæger. I de seneste 20 år har forskere verden over prøvet at identificere årsagerne til mavedrejning, men trods disse forsøg er det endnu ikke muligt at pege på en specifik årsag hertil. Dog har studierne påvist visse risikofaktorer, som vil blive gennemgået neden for i denne artikel.

Mavedrejning er, som navnet indikerer, karakteriseret ved en rotation af maven, hvorved maveindholdet, det være både hundefoder og luft, ikke kan passere, samtidig med, at blodforsyningen til mave, milt og bugspytkirtel hæmmes. De kliniske tegn ved mavedrejning er typisk kvalme, udspilet bug, forsøg på opkastning, nedstemthed, modvilje for bevægelse, vejrtrækningsbesvær, smerteytring og kolde ben. Det er en akut lidelse, der kræver omgående og intensiv behandling. Hvis dette ikke sker, vil hunden med stor sandsynlighed dø, og der kan gå mindre end 2 timer fra, at man observerer de første tegn, til dette sker.

Tilstanden rammer oftest store hunde med dyb brystkasse så som granddanois, irsk sætter, gordon setter, dobermann pinscher og schæfer. Ligeledes er nervøse og undervægtige hunde især i farezonen.

Adskillige risikofaktorer relateret til kosten er blevet videnskabeligt påvist f.eks., hvis hundene kun fodres én gang dagligt; hvis de spiser hurtigt; hvis de indtager store mængder vand eller bliver motioneret umiddelbart efter fodring. Der er i studierne ikke blevet vist en sammenhæng mellem sygdomsudvikling og visse næringsstoffer eller fodertyper.

Som ovennævnt skyldes mavedrejning formentlig et sammenfald af flere faktorer, men hos de patienter, der udvikler lidelsen, sker der en udspiling af mavesækken på grund af luft/gas. Dette fremkommer eksempelvis, hvis hunden sluger luft ved hurtig, ivrig fodring, stress eller motionering.

Er maven først udspilet, starter en ond cirkel. De normale udgange gennem spiserør og mavens tarmudgang lukkes, jo større maven bliver.

Således er den primære beskyttelse mod mavedrejning at undgå luftslugning ved brug af nedenstående anbefalinger:

  • Store hunde i risikogruppen for mavedrejning bør fodres 2-3 gange dagligt.
  • Som ejer bør man kende til symptomerne på mavedrejning og holde øje med sin hunds adfærd lige efter fodring.
  • Vand skal være til rådighed hele dagen, men bør kontrolleres, hvis overforbrug er et problem.
  • Voldsom motionering eller stress bør undgås 1 time før og 2 timer efter måltider. Dog kan man godt foretage korte gåture, da det hjælper til at stimulere mavetarmsystemet.
  • Hunde i risikogruppen bør fodres individuelt i et stille lokale.6. Hunde, der overlever mavedrejning, har 80 % risiko for at udvikle nye sygdomstilfælde, således anbefales det at igangsætte kirurgisk behandling, hvor mavesækken bliver syet fast til bugvæggen.
Hvis du oplever, at din hund udviser ovenstående symptomer, kontakt da straks din dyrlæge. Behandling skal gå meget hurtigt og er møntet på at tappe mavesækken for luft og stabilisering af hundens almene hjertekar-tilstand med væsketerapi, da de som oftest udvikler chok.



Andre artikler i kategorien Hund

Hvilket hundefoder er bedst?

Uanset om du er på udkig efter foder til din nye første hund, eller bare leder efter forbedring til din gamle bedste ven, så kan hundefoder udvalget være en jungle af finde rundt i. I bund og grund, vil man jo bare gerne give sin hund det b...

Jagthunden

En af de vigtigste ting at tage højde for, når hunden skal med på jagt er selve træningen op til jagten.

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS