Swipe to the right

Mastino Napoletano

Mastino Napoletano

Tung, savlende, men på samme tid elegant og graciøs. Mastino Napoletano er en forholdsvis sjælden race på de danske græsmarker, men ikke desto mindre er dens fascinerende forhistorie og spændende mentalitet værd at fordybe sig i. 

Racens forfædre kan føres 5000 år tilbage og var formentligt de gamle romeres kamphunde. Den blev derfra med de romerske legioner udbredt over hele Europa og blev her ophav til talrige mastiffracer. Mastion Napolitano er i Syditalien blevet bevaret som hyrde-, gård- og bondehund samt skulle efter signende fortsat også bruges som politihund. 

Hørende til gruppen af molosser er der tale om en stor, tung (op til 70 kg for hannerne) hund med en kropslænge større end skulderhøjden. Det mest karakteristiske ved racen er hovedet. Her skal huden være rigelig, med rynker og folder, hvoraf den mest typiske og markerede forløber fra yderste øjenkrog nedad mod mundvigen. Hængelæberne medfører, at racen savler forholdsvis meget, således daglig pleje af hudfolderne omkring mund og hals må påregnes. Derimod er pelsen, der er kort og tæt, nem at holde med et par ugentlige børsteture. 

En Mastino er en gigantrace, der først formodes færdigvokset, når den er flere år gammel. Derfor er det vigtigt i hundens første leveår alfa omega med et foder, der er beregnet til store hunderace for at sikre en så harmonisk vækst som muligt. Endvidere skal kun moderat motion gives i opvækstfasen.

Med dens forhistorie i baghovedet er der fortsat tale om en race med et veludviklet vagt- og beskyttelsesinstinkt. Derfor kan de absolut heller ikke anbefales til førstegangshundeejere, da deres stærke, til tider dominerende sind sammenholdt med deres kæmpe kropsstyrke kan ende galt i de forkerte hænder. Mastino Napoletano er en race, som i sin opvækst kræver en konsekvent, men kærlig opdragelse, og stiller krav om en familie med god tid til at have hund, og en stor forståelse for dens karakter. Tidlig socialisering med mennesker, hunde og øvrige elementer fra dagligdagen bør påbegyndes hurtigst muligt. Mastinoen er en rolig, intelligent og loyal hund. Sammen med sin familie er den skikkelig og børnevenlig. Overfor fremmede hersker en naturlig reserverthed. Den selvstændige hund stifter sjældent ufred uden grund, men hvis den først bliver provokeret, kæmper den kompromisløst. Den har ikke et stort motionsbehov, men behøver plads omkring sig, så racen er som udgangspunkt ikke egnet til lejlighed og byliv. 

  

Andre artikler i kategorien Hund

Hvilket hundefoder er bedst?

Uanset om du er på udkig efter foder til din nye første hund, eller bare leder efter forbedring til din gamle bedste ven, så kan hundefoder udvalget være en jungle af finde rundt i. I bund og grund, vil man jo bare gerne give sin hund det b...

Jagthunden

En af de vigtigste ting at tage højde for, når hunden skal med på jagt er selve træningen op til jagten.

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS