Swipe to the right

Maine coon

Maine coon

Maine coon er en af de største og tungeste katteracer. Den fandtes oprindeligt kun i én stat i USA, hvor folk troede, den var en blanding mellem en vild kat og en vaskebjørn.

Maine coon er en langhårskat, som har været kendt i langt over 100 år, og de lokale folk betragtede den som et nationalt klenodie. De første katte af denne race kom til Danmark fra Tyskland i 1984 og året efter fulgte nye importer fra USA. Dermed var det danske opdræt i fuld gang.

Trods det lidt barske udseende, er det en venlig og kærlig kat, og kaldes ofte for "the gentle Giant". Den kan virke vagtsom overfor fremmede, men knytter sig stærkt til sin familie, uden den dog bliver en skødekat. Den er nysgerrig og social og kræver god plads.

Maine coon findes i alle de naturligt forekommende farver og aftegninger, men den mest populære i hjemlandet USA er bruntabbyen, gerne med hvidt skjortebryst. Hannerne vejer normalt mellem 6-10 kg, og hunnerne mellem 4-6 kilo. De udvikles langsomt og udseendet er først på toppen, når de er omkring de 4 år.

Maine coon skal være kraftig og smidigt bygget med lang krop og høje ben. Øjnene er store, ørerne er høje med "tufser". Pelsen er lang, den uldne underpels er dækket med vandafvisende hår. Selvom den er langhåret, kræver pelsen ikke den store pelspleje.

Hvis man er bekendt med Harry Potter filmene, skal det lige nævnes, at Ms. Norris, som er den altovervågende kat, såmænd er en maine coon.

Andre artikler i kategorien Raceportræt

Norsk Skovkat

Den Norske Skovkat:En norsk skovkat er en glimrende kat til familier med børn. Den knytter sig gerne til én bestemt person i familien, og især hunkatten har brug for denne ”udvalgte”, når hun står foran en fødsel.Hun ”kalder” simp...

Tonkineser

Tonkineser er en såkaldt hybridrace, en krydsning mellem en siameser og en burmeser, der stammer fra Canada og ikke som man kunne tro fra Tonkin regionen i Indokina.Tonkineseren er en middelstor muskuløs kat med ovale poter og kileformet hove...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS