Swipe to the right

Lyd og ulyd

Lyd og ulyd

Mange hunde har det dårligt i det moderne, menneskelige miljø. De bliver negativt påvirkede af alle de høje lyde. Livet i de større byer kan f.eks. blive meget angstprægede, især på bestemte steder eller tidspunkter, f.eks. omkring nytår og andre weekender, hvor man traditionelt fyrer fyrværkeri af.

Hundes hørelse er betydeligt bedre end menneskers. Ifølge forskellige målinger er den mellem 4 og 6 gange bedre end menneskets. Hunden hører mere, bedre og kraftigere end os. Lyde der frembringes af mennesker er beregnet på det menneskelige øre, men de kan blive meget belastende og pinefulde for hunde, hvis de ikke er vant til dem.

Der er behov for store indsatser
Vi kan ikke ændre lydene. Ganske vist gør vi nu vort bedste for at forsøge at begrænse det største – og stadigt voksende – probem: fyrværkeriet. Men det er ikke nok. Alt for mange hunde lever med angst på grund af alle mulige høje lyde. Vi må gå endnu længere og ændre hundenes adfærd.

Det er især vigtigt at påvirke opdrættere, som sælger hunde af lydfølsomme racer, og hunde der i det hele taget er meget følsomme. Vore opdrættere skal naturligvis undgå at anvende lydfølsomme hunde i avlen og kun vælge trygge og stabile forældredyr. Sådan går det ikke altid i dag, eftersom udseendet desværre ofte spiller en alt for stor rolle.  

Hyrdehunde er følsomme
Hyrdehunderacerne er mere følsomme end de fleste andre. Især Collien virker meget følsom. Der ser ud til at ske noget med den race igen. Jeg kender til flere tilfælde af stærk overdreven lydfølsomhed hos collien. Og den kan opstå spontant, uden forudgående angstoplevelse. Det er mest tæver, der rammes og det opstår som regel omkring den første løbetid.

Også den beardede collie er ramt, selv om antallet af meget lydfølsomme beardede collier ser ud til at være for nedadgående.

Vælg hund efter omgivelserne
Når man vælger foder og hund, drejer det sig ofte om, hvad man selv vil have. De afgørende faktorer er, hvad man synes om udseende, temperament, pels og andre ting. Det er sjældent, at man tænker på hunden, om den har gode forudsætninger for at klare sig i den verden, vi lever i. Hvis man f.eks. bor i nærheden af en skydebane, bør man måske slet ikke skaffe hund? Det kan naturligvis gå godt, men risikoen for, at hunden får et chok allerede som lille, er alt for stor. Dette kan jeg se i flere af mine journaler.

Hvis du bor lidt isoleret ude på landet, er det i orden at vælge en af de mere lydfølsomme racer, for de er dejligt kontaktsøgende og ofte meget fredelige. Dem kan man have flere af uden større risiko for slagsmål.Men bor du i et larmende storbymiljø – hvor fyrværkeriet desuden er allerværst – bør du vælge en så stabil og tryg hund som muligt. Store, tunge, lidt flegmatiske hunde – som f.eks. new foundlænder og sct. Bernharshunde kan nok klare sig der. Det samme gælder retrievere, hvis man vil lidt ned i størrelse. Et par af brugshunderacerne, f.eks. rottweileren, er mindre lydfølsom, men kræver til gengæld meget aktivering. Når det gælder små hunde, ser det ud til at en del af de kortbenede terrierere er mindre lydfølsomme. Også drivende racer som f.eks. basset, drever og beagler ser ud til at være mindre følsomme.

Årsager
Der er flere årsager til at en hund er lydfølsom. En chokoplevelse – især i tidlig alder – kan gøre en hund ekstremt bange for alle pludselige lyde. Derfor er det vigtigt, at man undgår at udsætte sin hund for sådanne ting. Man må være opmærksom og forudseende. Man skal sørge for at hunden ikke møder aggressive hunde. Ser man en beruset person, går man en omvej. Er man på landet, undgår man at komme tæt på elektriske hegn osv.

Smerter
En hund som har ondt er mere følsom over for stærke oplevelser. Jeg har på nært hold kunnet se, hvordan angsten for lyde kommer og går i takt med smerte. Når en hund f.eks. får en smertestillende tablet, så kan angsten aftage ganske dramatisk så længe tabletten virker.

Problemer med ørerne
Ligesom det er med mennesker, så kan betændelsestilstande eller skader i ørerne forårsage angst. Lyden bliver forvrænget, og det bliver måske svært at lokalisere hvor lyden kommer fra. Ørerne er noget af det første man undersøger på en hund, der pludselig bliver bange for lyde, uden at den er blevet skræmt.

Hormoner
Der findes iagttagelser, der tyder på, at hunde, der har en for lav produktion af tyroxin, skjoldbrugskirtelhormonet, også er mere følsomme over for lyde. Eftersom mange problemer med skjoldsbrugskirtelen er arvelige, er det ekstra vigtigt at forske i hormonelle tilstandes betydning for følsomhed.

Tidlig træning
Der kan gøres meget for at forberede hvalpes liv på et liv i vores støjende verden. Ved hjælp af CD’er med fyrværkerilyde kan man fra tidlig alder vænne hvalpene til lydene. CD’en afspilles i begyndelsen på så lav styrke, at man knapt kan høre det. Derefter skruer man gradvist op for lyden. Med en ”dosis” hver dag kan opdrætteren ”vaccinere” hvaplene mod senere chokoplevelser af fyrværkeri. (Sounds Scary – et materiale med 2 lyd-cd’er og en instruktion i anvendelsen – kan bestilles på www.tro-fast.dk) Hvalpene skal desuden udsættes for rigtige ”ulyde” hos opdrætteren, men naturligvis også i små doser, som ikke skræmmer. En del opdrættere tager på nogle små korte bilture med hvalpene for at miljøtræne dem og besøger forskellige steder – f.eks. en hvalpevenlig arbejdsplads – som har tilpas kraftige lyde. Hvis alle gjorde dette, ville mange hunde klare sig betydeligt bedre end nu.

Superhundene
En hunde-enhed i den amerikanske hær skabte "superhunde" ved hjælp af tidlig tilvænning af ulyde. Hvalpene blev fra spæd alder udsat for flere slags lyde og andre oplevelser. Det bragede og buldrede fra højtalere, bliktønder, kasseroller blev anvendt som legesager og gulvet bevægede sig. De blev så vant til alt dette, at ingen høje lyde syntes at røre dem i voksen alder.

Det kan altså lade sig gøre! Det er et spørgsmål om intereesse og tidsmæssig prioritering. Jeg synes, at enhver der skal købe en hvalp godt kan hjælpe sin opdrætter med sådanne ting. Hvis alle hvalpe ”blev købt” inden de blev leveret, og den kommende hundeejer fik lov til at følge sin hvalp fra et tidligt stadium, så ville der være bedre muligheder for at miljøtræne. Men det skal naturligvis ske på opdrætterens vilkår. Det må jo ikke blive et forstyrrende element, at man kommer for at se til sin hvalp og hjælpe til med miljøtræningen. 

Hvalpekurser i fyrværkeri
De instruktører som samarbejder med HINT (svensk instruktørsforening) og er uddannede hos mig, bliver opfordret til at afholde ”vaccinationskurser” for hvalpe hvor man først og fremmest vænner dem til fyrværkeri og andre lyde. Det har været lidt svært at få kurserne igang, måske fordi de fleste instruktører er piger, og de bryder sig ikke selv om skud og fyrværkeri. Men nu begynder interessen heldigvis at vågne hos dem, muligvis på grund af det nye lydmateeriale, som man nu kan få. Måske vil der så småt begynde at dukke sådanne kurser op rundt omkring. 
Fyrverkerikurser er jo også noget for voksne hunde. Jeg er overbevist om, at når kurserne bliver mere almindelige, så vil også ældre hunde begynde at få gavn af dem.

Træn selv
Indtil videre vil jeg opfordre dig til selv at træne med din hund. Du kan anvende lyd-cd’erne der findes samt frembringe varierende lyde med forskellige remedier selv. Men husk at du ikke må gå for hurtigt frem! For så kan det få den helt modsatte virkning. En stor del af træningen går ud på at lege og have det så sjovt med hunden, at den distraheres og ikke reagerer på ulydene.

Materialet ”Sounds Scary” indeholder to CD’er med indspilning af hhv. skud og fyrværkerilyde, lyde af tordenvejr og skud fra jagt. På den ene CD findes desuden et 18 sider langt kompendium (på dansk), som beskriver nøje, hvordan man skal arbejde med materialet. Desuden er der en trykt beskrivelse af hovedpunkterne i arbejdet. Materialet kan bestilles hos Forlaget Tro-fast (www.tro-fast.dk) men kan også købes hos flere dyrlæger.

Andre artikler i kategorien Hund

Hvilket hundefoder er bedst?

Uanset om du er på udkig efter foder til din nye første hund, eller bare leder efter forbedring til din gamle bedste ven, så kan hundefoder udvalget være en jungle af finde rundt i. I bund og grund, vil man jo bare gerne give sin hund det b...

Jagthunden

En af de vigtigste ting at tage højde for, når hunden skal med på jagt er selve træningen op til jagten.

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS