Swipe to the right

​Lopper og flåter hos hund og kat

Loppe- og flåtsæsonen er over os og bare tanken om de ubudne gæster, giver myrekryb hos de fleste. Når temperaturen stiger efter en kold vinter og foråret så småt tager fat, så begynder loppe-og flåtsæsonen for alvor. Lopper og flåter er parasitter (ektoparasitter), som lever uden på huden af vores hunde og katte. Her nyder de godt af dyrenes blod og når de bider sig fast i huden, kan det give anledning til kløe. Som de fleste ved, lever parasitterne også andre steder end på vores dyr, f.eks. i buske og steder med højt græs. Men vidste du, at et af deres foretrukne steder ligeledes er i vores tæpper, gulvsprækker, sofaer og senge? Derfor er det en fordel at behandle din hund og kat mod uønskede gæster, som lopper og flåter. Lige så vigtigt er det dog at forebygge disse angreb. Det kan være en jungle at finde rundt i alle de muligheder, som findes på markedet. Både hvad angår de kommercielle og mere alternative produkter. I dette blogindlæg får du et samlet overblik over de mest populære loppe- og flåtmidler på markedet.

Hvordan finder jeg det rigtige loppe- og flåtmiddel til mit kæledyr?

Der findes et hav af forskellige produkter til at behandle samt forebygge mod lopper og flåter. Produkterne varierer især i virketid og ikke mindst i måden, de anvendes på. Når der tales om kommercielle produkter, findes der to typer; tabletter og ”spot-on” midler. Spot-on midlerne dækker de velkendte pipetter samt sprays, som dryppes eller sprayes henover nakke og ryg på hunde og katte. Uanset om man benytter tabletter eller pipetter i kampen mod flåter og lopper, er det vigtigt at vælge et produkt, der egner sig specifikt til hund eller kat. Sørg derfor altid for at undersøge om produktet henvender sig til hund eller kat. Dernæst skal man vælge et produkt, som egner sig til dyrets vægtklasse. På pakkerne er angivet et vægtinterval, som dyret bør ligge imellem.


Spot-on midler

Spot-on midler påføres på hundens eller kattens ryg mellem skulderbladene. Det er vigtigt at skille pelsen til side, så huden bliver synlig. Det er nemlig på huden, produktet skal fordeles. Der forekommer et naturligt fedtlag på huden og det er her produktet fordeles. Produktet afgives henover de næste ca. 4 uger, hvorfor man bør gentage behandlingen hver 4. uge. Når produktet er fordelt, vil lopperne, når de kommer i kontakt med huden, dø inden for de første 24 timer. Man skal dog være opmærksom på, at størstedelen af lopperne lever i hundens eller kattens omgivelser og derfor vil der hele tiden være chance for, at nye lopper forsøger at bide sig fast i huden. Det vil dog være uden held og det første tegn på at produktet virker er ved nedsat kløe hos hund og kat. Da produkterne binder sig til hudfedtet, vil hyppige vaske altså kunne nedbringe virkningen af midlet og man bør derfor ikke kombinere behandlingen med bade før og under. Dermed ikke sagt at man under ingen omstændigheder må bade sine dyr, men man bør have i mente, at det nedsætter virkningen af produktet.

Der findes som sagt mange varianter af disse spot-on midler. I princippet kan det lidt sammenlignes med udvalget af smertestillende til os mennesker, som også indeholder forskellige virkestoffer. Effekten er dog mere eller mindre den samme med små variationer. Størstedelen af spot-on midlerne indeholder virkestoffer, der udelukkende dræber de uønskede parasitter. Men der findes også spot-on midler, hvor produkterne ydermere hæmmer udviklingen af æg og larver, som f.eks. Frontline ComboVet..


Her får du en samlet guide over de mest populære spot-on midler i OLIVERS sortiment:

Frontline – varianter findes til både hunde og katte.

  • Frontline ComboVet
    • Indeholder to primære virkestoffer, som dræber lopper inden for 24 timer og flåter inden for 48 timer efter kontakt med produktet. Derudover indeholder produktet methopren, som forhindrer udviklingen af æg, larver og pupper.
    • Behandlingen bør gentages hver 4. uge.
  • Frontline PourOn
    • Dræber lopper inden for 24 timer og flåter inden for 48 timer efter kontakt med produktet.
    • Behandlingen bør gentages hver 4. uge.
  • Frontline Spray
    • Dræber lopper inden for 24 timer og flåter inden for 48 timer efter kontakt med produktet.
    • Behandlingen bør gentages hver 4. uge.


Advantage Vet varianter findes til både hunde og katte.

  • Produktet angriber parasitternes nervesystem uden at angribe hunden og kattens nervesystem.
  • Behandlingen bør gentages hver 4. uge.
  • Produktet angriber loppers nervesystem uden at angribe hunden og kattens nervesystem.
  • Behandlingen bør gentages hver 4. uge.


Bayvantic egner sig udelukkende til hunde.


Prac-Tic - egner sig udelukkende til hunde.

  • Angriber parasitternes nervesystem og dræber inden for 24 timer.
  • Behandlingen bør gentages hver 4. uge.

Al information om påførsel, virkning og effekt er uddybet i produkternes indlægsseddel!


Tyggetabletter

En anden type loppe- og flåtmiddel som også findes på markedet, er tyggetabletter fra Capstar og Program Vet. Som navnet indikerer, gives disse tabletter oralt og der er altså ikke tale om et produkt, som skal fordeles henover nakke og ryg. Tyggetabletter kan enten være langtidsvirkende eller hurtigtvirkende. De langtidsvirkende har en forebyggende effekt, mens de hurtigtvirkende udelukkende har en behandlende effekt.

I OLIVERS sortiment finder du to typer af tyggetabletter, hhv. Program Vet og Capstar.


Capstar - varianter findes til både hunde og katte.

  • Angriber udelukkende voksne lopper og dræber disse indenfor 24 timer.
  • Virker inden for 15-30 minutter.
  • INGEN langtidsvirkning, har udelukkende behandlende effekt på igangværende loppeangreb.

Program Vet - varianter findes til både hunde og katte

  • Angriber æg- og larvestadiet hos lopper. Dog har produktet ingen effekt på voksne lopper.
  • Langtidsvirkende! Produktet virker derfor forebyggende mod udvikling af voksne lopper.
  • Behandlingen bør gentages hver 4. uge.

Al information om påførsel, virkning og effekt er uddybet i produkternes indlægsseddel!



Gode råd til forebyggelse af ubudne gæster

Da det kun er en lille del af lopper og flåter, som lever på vores kæledyr, er det vigtigt også at bekæmpe og forebygge mod ubudne gæster i resten af hjemmet. Det er derfor en god idé at være flittig med støvsugeren de steder, hvor der er dejligt at være for lopperne og flåterne. Det gælder gulvtæpper, gulvsprækker og møbler. Samtidig er det effektivt at vaske både vores eget sengetøj, men også de tæpper, som hunden eller katten benytter. Her er det vigtigt at vaske ved høje temperaturer. Hvis man har mere end et dyr, bør alle dyr behandles for at mindske udbruddet.

Det er ikke alle dyr eller hjem, som er lige disponeret for ubudne gæster. Derfor kan behandlingen og forebyggelsen variere efter behov. Uanset graden af angreb kan loppe- og flåtbid medføre uønskede sygdomme og infektioner. Derfor er det vigtigt at tage stilling til behandling, når et angreb opdages. Kontakt din dyrlæge, hvis du er i tvivl om opstået sygdom eller infektion grundet loppe- og flåtbid.

På markedet findes også en lang række andre alternativer til forebyggelse mod lopper- og flåter end de nævnte i dette indlæg - f.eks. KW Tic-Clip.

//Nina Mieritz
Stud. cand. scient. animal science

Andre artikler i kategorien Olivers eksperter

​Kemikaliefri beskyttelse mod lopper og flåter

Når loppe- og flåtsæsonen for alvor begynder, reklameres der for de velkendte pipetter og tabletter i kampen mod de ubudne gæster. Disse produkter er ganske effektive, men det er ikke alle dyr, som disse produkter egner sig til - herunder s...

Hvad er den almindeligste parasit hos hunde og katte i Danmark?

Hvad er den almindeligste parasit hos hunde og katte i Danmark?Lopper er den almindeligste parasit hos hunde og katte i Danmark, og katteloppen er herhjemme den mest almindeligste loppe på både hund og kat. Det er en udbredt misforståelse, a...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 30% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS