Swipe to the right

Lær hunden at gå pænt i line

For de fleste hundeejere er det vigtigt, at hunden lærer at gå pænt. Hunde er ikke født til at gå i snor, så for dem er det en naturlig adfærd at trække, og det kan virke som et problem for ejeren. Ejerens reaktion på dette er ofte at rykke i snoren. Det kan for ejeren virke forstærkende, fordi hunden kortvarigt holder op med at trække. Det er dog ikke den rigtige løsning.

Hvad skal målet være med træningen?

Målet med at træne gå pænt i line er, at hunden går i nærheden af os med løs line. Derudover er der også andre forhold, vi skal tage stilling til. Det kan f.eks. være, om hunden skal gå på en bestemt side, skal den stoppe ved en kantsten og hvad gør vi, hvis den trækker?

Hvilke forhold spiller en rolle under træningen?

Der er en del forhold, der spiller en rolle i forhold til hvor let/svært, det er at lære hunden at gå pænt. Det kan være ting såsom mængden af forstyrrelser, mængden af stimulation, hundens sociale relation til andre hunde og mennesker, hundens temperament osv.

Der er to måder at belønne på, når hunden gør det godt. Enten kan du rose din hund og belønne med godbid og turen fortsætter. Ellers kan du belønne hunden ved at give den adgang til noget, den gerne vil. f.eks. snuse.

Hvorfor trækker hunden?

Hunden trækker fordi den får noget ud af det. Vi ved, at det ikke er godt for hunden, når den trækker. Den kan nemlig få skader i nakke og ryg. Og ofte kan man også høre på hundens vejrtrækning, at det ikke er rart for den at trække. Hunden ved ikke disse ting, for den tror nemlig, at den kommer hurtigere frem ved at trække. Det kan være, at den trækker hen for at snuse mod noget eller trækker hen mod andre hunde. Hunden tror altså, at det kan betale sig for den at trække, og det skal vi lære den, at det ikke gør. Og ja, det kræver en del tålmodighed.

Hvordan starter man træningen?

Træningen starter ved hoveddøren. Hunden skal først og fremmest lære selvkontrol, når den skal ud ad døren. Hvis hunden trækker, så stop og vent på at den kommer tilbage. Når den kommer tilbage, så vent et øjeblik før du går frem og ros og beløn. I stedet for at skælde ud på hunden, ønsker vi at belønne den for den ønskede adfærd.

Vores job er at lære hunden, at det kan betale sig for den at gå i løs line tæt på os. Start denne træning med kontakt. Beløn hunden for at kigge op på dig. Læs hvordan du træner dette i blogindlægget HER !

Næste step i træningen er at fører går baglæns og belønner hunden for at følge dig. Vi vil nemlig gerne have, at hunden synes det er rigtig sjovt at følge dig. Det skal kunne betale sig for den, så den skal have masser af belønning for dette.

Hvordan kommer hunden så ind at gå ved siden af mig?

Mens hunden følger dig, kan du faktisk vende dig en halv omgang og gå ligeud, og lade hunden følge med ved siden af dig. Der skal være rigtig høj belønningsrate, når hunden går der. Du kan eventuelt belønne hunden med en godbid, du lægger på jorden bag din fod. På den måde kan du nemlig hjælpe din hund med at forstå at forventningen er bagud, og det vil lære hunden at være bagud. Hvorimod, hvis du kaster godbidden frem som belønning, så ligger belønningen altid fremme, og hunden vil søge frem.

Hvad med når hunden trækker frem igen?

Hvis hunden trækker fremad og kommer i stram line, så anbefaler vi, at du stopper op og venter på at hunden søger tilbage til dig, hvor det kunne betale sig for den at gå før. Du kan også begynde at gå baglæns igen eller skifte retning. Hvis hunden søger tilbage til dig, skal du helst ikke belønne den for at komme tilbage med det samme. For så for du nemlig en yo-yo effekt. Det vil sig, at hunden bliver ved med at komme i stram line og tilbage, og komme i stram line og tilbage igen. Vi vil altså gerne tage et par skridt, hvor hunden går ved siden af før vi belønner.

Hvordan kommer jeg videre med øvelsen?

Når hunden bliver rigtig god til øvelsen, kan man tilføje flere forstyrrelser. Det kan man gøre på mange måder. Man kan f.eks. bevæge sig ud i et miljø med flere forstyrrelser. Når hunden bliver bedre og bedre til at gå pænt, kan man tilføje endnu flere forstyrrelser. Det er godt at træne at gå forskellige steder – f.eks. at gå i skoven, i byen, ved stranden osv.

Vores tips til dig, når du træner gå pænt i line

  • Start ud med at træne ro, når I træder ud ad hoveddøren.
  • Byg en god kontakt op med hunden.
  • Lær hunden at det er rigtig sjovt at følge dig, mens du går baglæns, og hunden står med front til dig.
  • Lær hunden, at det virkelig kan betale sig at gå ved siden af dig. Beløn en hel masse.
  • Beløn eventuelt hunden bag din fod, så hunden lærer at det kan betale sig at være lidt bag dig i stedet for langt foran dig.

Andre artikler i kategorien Hund

Det er sjovt at træne tricks

De fleste hunde og ejere synes, at det er sjovt at træne tricks. Det er skægt at se, hvad man kan lære hunden, og for mange anser det for at være ener det en lidt mere ”uforpligtende” form for træning end traditionel lydighed.Tricks er...

FOKUS på Motivation og forstyrrelser.

Om Anja ChristiansenJeg hedder Anja Christiansen, og har 2 border collier. Min primære sport er Heelwork to Music (HTM) og Freestyle. Jeg har altid gået meget op i, at mine hunde skal være motiverede, kunne håndtere en masse forstyrrelser o...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 30% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS