Swipe to the right

Kattens hørelse

Kattens hørelse

Kattens ydre øre består af over tyve muskler og kan rotere lidt over 180 grader. Vi mennesker har ca. seks muskler i øret.

Katte er ikke født fuldt udviklede. Ører og øjne er dækket af en hinde ved fødslen og fungerer derfor ikke. Lugtesansen må dække deres basale behov indtil omkring midten af deres anden leveuge, hvor øjnene og ørerne åbnes og en helt ny spændende verden viser sig.

Man har ved forsøg konstateret, at en kat på en afstand af en meter kan skelne mellem to lydkilder, som er anbragt kun otte centimeter fra hinanden. Den utrolig gode hørelse, som katten er i besiddelse af, er nok en af forklaringerne på, at man gennem tiderne har tillagt katten overnaturlige evner, såsom at kunne forudse f.eks. jordskælv.

Katten kan opfange vibrationer med et svingningstal på 65.000 pr. sekund, vi mennesker opfanger ca. 20.000.

Katten har en formidabel hørelse, hvilket I jo nok har bemærket, når I forsigtigt griber fat om dåseåbneren, og katten ligger i sin dybeste slummer langt væk fra køkkenet, og når den fantastiske lyd af dåseåbner mod dåse rammer kattens ydre øre, opstår en acceleration som en Formel 1 kører ville misunde. Og katten står der fluks og er klar til maden.

Derimod har katte også en selektiv hørelse. Min f.eks. er stokdøv, når det drejer sig om opgravning af husets planter, leg med rullegardinet og andre forbudte ting. Så kan jeg gale op lige så tosset, jeg vil. Der er lukket for de ydre ører.

Andre artikler i kategorien Kat

Katten med på biltur (del2 af 2)

Mange voksne katte har negative associationer når det kommer til deres transportbur. Dette er ikke så underligt, da de fleste katte kun er i kontakt med deres transportbur, når der skal ske noget, som de ikke oplever som værende specielt po...

Katten med på biltur (del1 af 2)

De fleste katte lærer at forbinde både transportbur og transport i bil med en negativ oplevelse, som fx et besøg hos dyrlægen eller ophold i en katte pension. Så hver enkelt oplevelse som involverer at være i transportburet og blive trans...