Swipe to the right

Katten med på biltur (del1 af 2)

Katten med på biltur (del1 af 2)

De fleste katte lærer at forbinde både transportbur og transport i bil med en negativ oplevelse, som fx et besøg hos dyrlægen eller ophold i en katte pension. Så hver enkelt oplevelse som involverer at være i transportburet og blive transporteret i bil, kan være medvirkende til at bekræfte katten i, at det er en dårlig idé, som man skal gøre alt hvad man kan for ikke at ende op i igen på et senere tidpunkt.

Men der findes tiltag, man som katte ejer kan foretage, for at gøre det mere acceptabelt for en kat at blive transporteret i bil. Mange katte kan faktisk lære at nyde at køre i bil. I de fleste tilfælde har disse bilelskende katte lært at køre i bil fra en meget ung alder. Den allerbedste alder at træne en kat til at være med i bilen, er når den er helt lille killing, og stadig bor hos opdrætteren. I denne tidlige alder har killingen endnu ikke lært at frygte alt ukendt, og den er meget åben for at acceptere nye oplevelser – forudsat at det er positive oplevelser. Realistisk set er det de færreste opdrættere, som har tid til at vænne de unge killinger til daglige køreture, så det er ofte den nye ejer, som skal træne sin killing til at være med i bilen. Selv når killingen er nogle måneder gammel, vil hyppige, korte bilture med killingen i dens transportbur være meget værdifulde. Man kan vælge at tage nogle yndlings godbidder og yndlings legetøj med til killingen for at sikre, at det er en positiv oplevelse. Det er også i denne periode, at killingen skal lære, at transportburet er et sikkert sted at være – ikke et sted man behøver at frygte.

Hvis man skal træne sin voksne kat til at køre i bil uden at være stresset, vil første trin være, at katten lærer selv at gå ind i sit transportbur – og samtidig skal katten lære, at dette er et sikkert sted at være, som katten ikke behøver at frygte. Denne træning skal ikke foretages samme dag, som katten skal til dyrlægen, men derimod mellem dyrlægebesøg, og skal netop være på tidspunkter, hvor katten ikke skal ud og køre i bil. Man skal arbejde på gradvist at lære sin kat at associere transportburet med behagelig oplevelser. Det er meget vigtigt, at katten ikke oplever hverken angst eller stress i forbindelse med sit transportbur i denne trænings periode. Hvis katten bliver udsat for en dårlig oplevelse, vil træningen blive vanskeliggjort – måske umulig. Det kan anbefales at have transportburet stående fremme hele tiden. Derved bliver katten fortrolig med sit transportbur, og buret bliver ikke længere en frygtet genstand associeret med dårlige oplevelser. Det er meget bedre, at katten opfatter sit transportbur som et sikkert sted, hvor der er rart at være. Når transportburet bliver en naturlig del af kattens omgivelser, vil det blive meget nemmere for både kat og ejer, når det på et tidspunkt er nødvendigt at transportere katten.

I næste indlæg vedrørende transport af katte i bil, vil vi give gode råd til katte ejere om, hvordan man kan træne sin kat til selv at gå ind i transportburet og være afslappet og rolig, når den er med i bilen. Også selv om man har en voksen kat, som allerede har vist sin ejer, at hverken ophold i et transportbur eller en biltur er værdsatte aktiviteter.

Andre artikler i kategorien Kat

Overvægt og vægttab hos katte

Et kilo til eller fra betyder måske ikke alverdens for os mennesker, når vi står på badevægten. Men for katte kan det have en stor indflydelse på helbredet. Fordi katte bare vejer mindre end mennesker, bør man holde øje med næsten hver...

Kattekillinger og ernæring - sådan bærer du dig ad

Der er meget få ting, der slår følelsen af en lille kattekilling i hånden. Men før du tager din nye hårbold med hjem, bør du sætte sig ind i spørgsmål som; Hvad spiser kattekillinger? Hvilken kattemad er bedst? Heldigvis for dig, har ...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS