Swipe to the right

Jagtinstinkt

Jagtinstinkt

Katten har et nedarvet jagtinstinkt, også selvom det er en indekat. Derfor er det nødvendigt, at den får stimuleret sine jagtfærdigheder gennem leg. Skumringstimerne er ideelle til at opfodre til leg, da katte ynder at jage i mørke. Kast en tøjmus, en bold eller en prop, og nyd den yndefulde måde, katten kan kaste rundt med tingene på.

Når katten slikker oversiden af en menneskehånd eller napper blidt med tænderne, er det blot et tegn på hengivenhed. Hvis katten nærmer sig et menneskets ansigt, er det en meget fortrolig form for hilsen, og derfor er det yderst uforskammet at puste den i ansigtet, bare for sjov, naturligvis. Katten vil føle sig afvist og muligvis vil den opfatte pustet som et angreb og måske gå til yderligheder.

Hvis katten af en eller anden årsag har fået den ide, at dine ankler er det eneste saliggørende jagtbytte, så væbn dig med vandpistolen og giv den et strint, når et nyt angreb er under opsejling.
Det kan godt være, man synes, det er sjovt og charmerende, når katten er killing. Men tænk på, at en dag er den en velvoksen kat på fem-seks kilo med sylespidse tænder. Og så er det ikke sjovt længere. Især ikke, når voksne katte er i besiddelse af 30 tænder.

Lad også være med at lege fingerleg, dvs. når man trommer med fingrene på bordet, og killingen hopper rundt efter dem. Brug i stedet en fjer, så skåner man sine egne fingre fremover.
Katten skal have afløb for sit jagtinstinkt, især hvis de er indekatte, det er derfor vigtigt at stimulere dem gennem leg og aktivering. Man kan også give den opgaver, som for eksempel at den skal arbejde lidt for føden. Lad være med at give katten al maden i madskålen, men læg tørkost (ikke vådfoder) hist og pist, hvor det er svært at komme til. Man kan også købe en ”buster cube”, hvor man putter maden ind og katten skal arbejde for at få det ud. Man kan også bruge et paprør, der er lukket i den ene ende.

Det er vigtigt at stimulere sin kat, så kan man undgå adfærdsproblemer senere hen, og båndet mellem kat og ejer bliver stærkere, jo mere man tager sig af sin kat.

Andre artikler i kategorien Katteadfærd

Overvægt og vægttab hos katte

Et kilo til eller fra betyder måske ikke alverdens for os mennesker, når vi står på badevægten. Men for katte kan det have en stor indflydelse på helbredet. Fordi katte bare vejer mindre end mennesker, bør man holde øje med næsten hver...

Kattekillinger og ernæring - sådan bærer du dig ad

Der er meget få ting, der slår følelsen af en lille kattekilling i hånden. Men før du tager din nye hårbold med hjem, bør du sætte sig ind i spørgsmål som; Hvad spiser kattekillinger? Hvilken kattemad er bedst? Heldigvis for dig, har ...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS