Swipe to the right

Irsk Ulvehund

Irsk Ulvehund

Hvis du har et stort hus med en stor have, er den irske ulvehund måske noget for dig. Ellers vil det nok være en god idé at overveje en anden race!

Verdens største hunderace kræver nemlig god plads. Ifølge FCI-standarden er det ønskeligt, at hannerne har en højde på 81 til 86 cm, så det siger sig selv, at en irsk ulvehund fylder godt i hjemmet. Det kan være svært at se fjernsyn, hvis familiens firbenede ven har besluttet at stille sig lige foran det, og den kan nærmest lægge hovedet på køkkenbordet. Dens kraftfulde hale kan også i et snuptag rydde sofabordet for kaffekopper og kagetallerkener. Man er vel bare glad, ikke?

Til trods for sin imponerende størrelse er den irske ulvehund både elegant og adræt. Den udviser en nærmest aristokratisk ro, når den slænger sig mageligt i en hundekurv eller går stille og roligt omkring inden døre.

Den irske ulvehunds historie kan føres mange hundrede år tilbage i tiden. Romerne brugte den til kampe på liv og død i arenaen, men de var nu også temmelig barbariske!

Den irske ulvehund er en fremragende jæger og vogter. Som navnet siger, blev den først og fremmest avlet og brugt til at jage ulve, som var almindelige i Europa i Middelalderen. Ulvene gjorde stor skade på bøndernes kvæg, får og geder, og i mange år havde enhver herremand pligt til at holde mindst 24 ulvehunde, som skulle beskytte deres undersåtters husdyr mod ulvene. Bønderne selv måtte dog ikke holde ulvehunde.

Herremændene brugte også de store hunde til jagt på selv store dyr som krondyr og elge.

I takt med at ulvene gradvist uddøde, blev der færre og færre irske ulvehunde. I 1652 forbød Cromwell al eksport af ulvehunde i et forsøg på at bevare racen. Alligevel var også den ved at uddø, men heldigvis reddede en skotte ved navn kaptajn George Graham racen ved at krydse de bedste af de få overlevende ulvehundetæver med Grand Danois, Skotsk Hjortehund og Borzoi.

Den irske ulvehund var genoplivet, og i april 1879 optog den irske kennel klub en klasse for Irsk Ulvehund ved deres udstilling.

Der er ikke tilgængelige oplysninger om, hvor mange Irske Ulvehunde der findes i Danmark. Men i 2005 blev der registreret 43 hvalpe i Dansk Kennel Klub. Det var en nedgang i forhold til året før, hvor der blev registreret 59 hvalpe.    

Andre artikler i kategorien Hund

Guide: Sådan bør du introducere din hund for baby

Gæsteindlæg af folkene fra Babyhelp.dkHvis ikke man tager sine forholdsregler, kan det være en udfordring at få baby til at forlige sig med hjemmets hund og hjemmets hund til at forlige sig med baby. Heldigvis er det muligt at søsætte en ...

Hvilket hundefoder er bedst?

Uanset om du er på udkig efter foder til din nye første hund, eller bare leder efter forbedring til din gamle bedste ven, så kan hundefoder udvalget være en jungle af finde rundt i. I bund og grund, vil man jo bare gerne give sin hund det b...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS