Swipe to the right

Indkald af din hund på gåturen

Et godt indkald er en uundværlig færdighed hos en hund! Det er en af de færdigheder, som er mest efterspurgt ude på træningspladserne. Et godt indkald kan være afgørende for, om hunden lever sit liv for enden af en snor, eller om den kan få lov til at løbe frit. Det giver både dig og din hund mere frihed i hverdagen, og din hund får dækket dens behov for at undersøge omgivelser meget bedre, da den kan gøre det i sit eget tempo og bevæge sig mere frit.

Værdien for din hund ved at checke ind hos sin ejer

En hundder kommer, når man kalder, har fundet værdien i at vælge sin ejer til og omgivelserne fra. Det gode indkald er afhængigt af den vigtigste basiskompetence – kontakt. Hvis hunden som det første har lært, at det kan betale sig for den at komme og checke ind hos dig, så vil det være nemmere at lære hunden indkald, når der er flere forstyrrelser omkring den.

Halsbåndleg

Vi anbefaler, at du starter med halsbåndleg. Det kan du gøre før, eller mens du er i gang med indkaldstræningen. Halsbåndleg går ud på, at hunden lærer, at det ikke er en dårlig ting, når du rækker hånden frem for at tage den i halsbåndet eller selen. Mange hunde stikker af, fordi de lærer, at legen er slut lige så snart, de bliver taget i halsbånd eller sele. Derfor anbefaler vi, at du lærer din hund, at når du tager den i halsbåndet eller selen, så vil det føre til en belønning. Begynd træningen et sted uden mange forstyrrelser, hvor hunden kan være løs. Træn så at når du tager hunden i halsbåndet, så får den en belønning. Træn dette ofte, så hunden lærer, at det er fedt, når du rækker ud efter dens halsbånd.

Løbeleg

Løbeleg lærer hunden at forbinde indkaldet med noget sjovt. Legen går ud på, at fører kaster en godbid, og så løber sin vej. Til legen skal man bruge godbidder, som gerne må være store, så de er lette at finde. Eks. Olivers training bites. Derudover skal det helst være et plant underlag, så hunden ikke skal bruge lang tid på at lede efter dem. Det er vigtigt, at ejeren gør sig spændende og sjov overfor hunden. Te dig gerne som en tosse og bliv super glad når hunden kommer løbende imod dig.

Når du har kastet godbidden, og hunden kommer hurtigt løbende imod dig efter at have spist godbidden, så kan du være sikker på, at den forstår legen. Det kan også ske, at hunden efterlader godbidden, og løber efter ejeren i stedet for at spise den, og det er bare så perfekt. Det betyder nemlig, at hunden har lært at vælge ejeren til.

Vælg et indkaldssignal

Når du skal lære din hund et indkald, så skal du vælge et indkaldsord eller –signal. Det kan være, at du siger hundens navn, siger kom, her, tjep tjep, bruger en fløjte eller andet. Indkaldsignalet vælger du helt selv. Signalet du vælger virker bedst, hvis du KUN bruger det til indkald. Når du præsenterer din hund for indkaldssignalet, kan du sagtens starte med at sidde indenfor. Hver gang du opnår hundens kontakt ved brug af signalet, skal der altid komme en KÆMPE belønning. Det kan være godbidder med høj værdi for hunden eller hundens bedste legetøj!

Øge sværhedsgraden af forstyrrelser

Når din hund lærer indkaldssignalet, og forbinder det med en KÆMPE belønning, kan du begynde at træne indkaldet med flere forstyrrelser. Til at starte med vil det være en god ide at træne indkaldet uden forstyrrelser og i kontrollerede situationer. Når du starter træningen, er det en god ide at have en lang line på din hund, medmindre du stoler nok på den til at have den fri. Når du har taget 5-10 gentagelser, kan du give hunden en pause. Måske skal du kun starte med at gå 2-3 meter væk fra hunden. Når du har succes med dette, kan du bevæge dig længere og længere væk fra hunden. Hvis du på et tidspunkt kan se, at hunden er på vej mod dig, uden du kaldte på den, kan du også give indkaldssignalet. Sørg for at oprethold en succesrate på 100% før du gør det sværere for hunden. Når du kan se, at din hund forstår det, og den kommer, når du kalder, kan du bevæge dig ud i et nyt miljø med flere forstyrrelser. Tag små skridt for at gøre det nemt for hunden – på denne måde sørger du for at få et godt indkald alle steder i sidste ende.

Husk at når du starter indkaldstræning, må hunden gerne være godt stimuleret i forvejen, så den ikke har brug for at løbe rundt og snuse og lege. God træning!

Steps til det gode indkald:

  • Hav en velstimuleret hund
  • Kontakt
  • Halsbåndleg
  • Løbeleg
  • Start træningen i kontrollerede situationer uden eller med få forstyrrelser
  • Hav en succesrate på 100%
  • Øg sværhedsgraden
  • Giv en KÆMPE belønning, hver gang din hund kommer til dig (også selvom du ikke har kaldt på den)
  • Sørg for at indkald bliver til den fedeste ting for din hund!

Andre artikler i kategorien Hund

FOKUS på Motivation og forstyrrelser.

Om Anja ChristiansenJeg hedder Anja Christiansen, og har 2 border collier. Min primære sport er Heelwork to Music (HTM) og Freestyle. Jeg har altid gået meget op i, at mine hunde skal være motiverede, kunne håndtere en masse forstyrrelser o...

Har din hund svært ved at finde ro?

En stor del af hundetræning handler om, at hunden er aktiv og laver noget. Derfor glemmer vi nogle gange det der med at træne ro med hunden. Det er vigtigt for både familiehund og konkurrencehund, at den lærer at slappe af i forskellige sit...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 30% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS