Swipe to the right

Hundeopdragelse til hverdagsbrug

Hundeopdragelse til hverdagsbrug

Hvordan opdrager man bedst sin hund, så den og resten af familien kan få en dejlig hverdag sammen? Hvad har hunden brug for at lære, så den bliver en nem, glad og velopdragen familiehund, der kender husreglerne, samt forstår hvad der forventes af den, når den er ude blandt andre, og som selv vælger at vise ønsket adfærd i de enkelte situationer? Hundeopdragelse til hverdagsbrug er en vigtig del af enhver hunds liv. Når man som hundeejer tager ansvar for sin hunds opdragelse og forstår at ruste den til at tage de rette valg i hverdagen, minimeres risikoen for adfærdsproblemer og dermed ejerfrustrationer.

Jeg foretrækker, at man ser på hundeopdragelse som sin hunds uddannelse – ikke bare som træning. Hunden skal ikke kun trænes til at udføre disse hverdagsting, når den bliver bedt om det, som fx at være stille og rolig, når den får sit halsbånd eller sele på. I stedet skal det være noget, hunden selv vælger at gøre, fordi den har erfaret, at ved at står stille og roligt, når den får halsbånd eller sele på, sker der noget godt: Belønningen kommer i form af en gåtur eller anden aktivitet sammen med ejeren. Jeg ser gerne, at man når et punkt, hvor ens hund har gode vaner og selv vælger at tilbyde den ønskede adfærd – med andre ord, at den ikke kun trænes til at stå stille på kommando. Når en hund får den rette hundeopdragelse til hverdagsbrug kommer den ønskede adfærd helt af sig selv, uden at man hele tiden skal kommandere rundt med sin hund.


Hvordan lærer hunde?

Når vi taler om, at en hund lærer noget, betyder det, at hunden tilegner sig ny viden. Det sker i hvert enkelt tilfælde vha. elektriske impulser i hundens hjerne. Nerveceller modtager disse impulser, og sender dem helt ud til enden af nervefibrene, hvor kemiske stoffer frigives og stimulerer den næste nerve. Under indlæring af en given adfærd bliver der dannet nye baner i hundens hjerne, som fremadrettet gør det mere sandsynligt, at pågældende adfærd vil forekomme, når hunden modtager de rette signaler, enten fra omgivelserne eller fra ejeren. Adfærden er dermed blevet en del af hundens hukommelse.

Hunde lærer hele tiden når de reagerer på noget i deres omgivelser – det gælder absolut ikke kun i træningssituationer. Hunde lærer nye ting ved hele tiden at prøve sig frem. Når en hund prøver sig frem med en adfærd, kan der ske en af tre ting, set fra hundens synspunkt:

  • Den sker noget positivt
  • Der sker noget negativt
  • Der sker ingenting

Det er effekten af hundens adfærd, som afgør, om den ønsker at gentage en bestemt adfærd eller ej. Hunden vil gøre hvad der bedst kan betale sig. Hvis den får noget positivt ud af sin adfærd er sandsynligheden for at hunden vil gentage denne adfærd høj. Hvis hunden ikke får noget positivt ud af sin adfærd, vil den sandsynligvis forsøge med noget andet. Det er ejerens opgave at sørge for, at det der bedst kan betale sig for hunden, er den adfærd vi ønsker.


Sæt grænser

Det er vigtigt, at hunden lige fra starten er med på, hvor dens grænser går. Det betyder, at man som familie skal være blevet enige om, hvad hunden må og hvad den ikke må – allerhelst før hunden flytter ind. Hele familien, også børn, som er gamle nok, skal være enige om, hvad der udløser ros og belønning, og hvad der ikke udløser ros og belønning. Det er meget nemmere at vise hunden fra begyndelsen, hvor dens grænser går, end det er at lade hunden få dårlige vaner, som man bagefter skal rette op på.

Lad os se på et par eksempler:

Må hunden tigge ved bordet, når familien spiser?

En hund lærer meget hurtigt at tigge ved bordet, hvis den har succes med det. Hvis man belønner sin hund ved at fodre den fra bordet, vil hunden hurtigt lære at sidde ved bordet og savle og tigge, når familien spiser. Heldigvis kan man lige så hurtigt lære sin hund ikke at tigge ved bordet, hvis man lige fra starten sørger for, at hunden ikke får noget positivt ud af det. Når man lader være med at dele sin mad fra bordet med hunden, lærer den hurtigt at det ikke kan betale sig at tigge, og at den får sin mad et andet sted.

Må hunden være i sofaen eller ej?

Det er ikke hundens beslutning, men ejerens. Når hele familien er enige om, hvor grænserne går, undgår man at forvirre hunden. Hele familien skal kommunikere disse grænser klart og tydeligt til hunden – eller i det mindste undgå at give modsat rettet information. Faste grænser er med til at give hunden tryghed. Man gør ikke sin hund en tjeneste ved, at den nogle gange godt må hoppe op i sofaen, og andre gange ikke må.


Hvordan stopper man uønsket adfærd?

Hvis ens hund har fået nogle dårlige vaner eller udviser uønsket adfærd, som man gerne vil stoppe, er tankeprocessen man skal gennemgå, altid den samme: Man skal fokusere på, hvilken adfærd man ønsker i stedet for og belønne hunden, når den udviser ønsket adfærd. Lad være med bare at sige ’Nej’ til hunden, og så gå ud fra, at hunden helt automatisk ved, hvad man forventer af den i stedet for. Hvor skulle hunden vide det fra? Når en hund gør noget uønsket, så tænk over følgende:

  • I hvilke situationer forekommer denne adfærd?
  • Hvilken adfærd ønsker jeg i stedet for?

Igen et eksempel:

Hvis din hunds måde at sige ’Velkommen’, når du kommer hjem til den efter den har været alene hjemme, er at kaste sig over dig og springe op og slikke dig i ansigtet, er det bestemt kærligt ment fra hundens side. Det er bare ikke altid en særlig hensigtsmæssig måde for en hund at reagere på, og de fleste ejere ønsker, at hunden holder alle 4 poter på gulvet, og viser sin glæde på anden vis end at hoppe op og slikke folk i ansigtet.

Det er ikke så svært at identificere i hvilke situationer, denne adfærd sker, og hvad man ønsker i stedet for. Næste skridt er at kommunikere denne information til sin hund. Så næste gang du kommer hjem og hunden springer op, vender du dig væk fra den og ignorerer den. Når hunden udviser ønsket adfærd, altså når den har alle 4 poter på gulvet, giver du den opmærksomhed og ros. Denne træning skal gentages en del gange før den bliver en vane – det nøjagtige antal afhænger af den enkelte hund, hvor konsekvent man selv er, og hvor tydeligt man kommunikerer med sin hund.


Hvad skal hunden lære?

Der findes ikke faste regler for, hvad en hund skal lære for at være ’velopdragen’. Til syvende og sidst handler det om den enkelte hund i den enkelte familie. For en hund, der bor sammen med en flok høns, inkluderer god opdragelse, at den opfører sig fornuftigt i nærheden af hønsene. For en hund, der bor i en lejlighed midt i byen på 3. sal, og som aldrig møder høns, er det ikke nødvendigt at den lærer, hvordan den skal opføre sig i nærheden af en flok høns.

Så tænk over, hvad der er vigtigt for netop din hund at lære, og sørg for at give din hund den uddannelse der skal til, for at den er bedst muligt rustet til at være en god familiehund og træffe de rette valg i hverdagen. Det gør hverdagen sammen meget nemmere.

Bliv endnu klogere på din hund
Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du som hundeejer kan få en tryg og glad familiehund, der trives både fysisk og mentalt, kan du finde masser af relevant information i den nye bog SUND HUND, skrevet af Lotte Davies og udgivet af Politikens Forlag. Bogen indeholder både den nyeste, videnskabeligt anerkendte viden samt de helt enkle råd, der hjælper dig med at forebygge både adfærds- og helbredsproblemer.

janni hansen 8. feb. 2018 at 11.28
Spørgsmål jeg har en hund på 5 år, han gø"r og gø"r når vi skal ud og gå tur, køre bil. Det er ikke til af holde ud. Vi har næsten prøvet alt,
vi er så kede af det,er der nogen der har et godt råd ?
Olivers 8. feb. 2018 at 12.34
Tak for dit spørgsmål ang. din hunds gøen.
Vi vil anbefale, at du tager kontakt til en ekspert omkring hundeadfærd f.eks. Lotte Davids.
Hun har hjemmesiden http://www.insightpraxis.com/ og b.la. udgivet bogen ”Sund hund”, og er virkelig dygtig.
Anne 17. feb. 2018 at 10.03
Hej jeg har en mini malteser på 5 måneder som tisser over hele huset. Det er ret træls i en længere periode.
Carina Kristensen 19. feb. 2018 at 14.04
Hej Anne. Vi anbefaler i sådanne tilfælde at du tager en snak med din dyrlæge. Han/hun kan give dig gode råd til, hvordan det kan blive bedre. Fortsat god dag. Mvh. Carina, OLIVERS
Inger 26 juni 2018 26. jun. 2018 at 20.25
Jeg har en lille hund på4 år. Han er begyndt at hyle helt vanvittigt, når han skal være alene hjemme. Er der nogen, som har et godt råd, så han kan lære at være alene. Hilsen Inger
Linda Maria Hansen 27. jun. 2018 at 14.29
Hej Inger,
Tak for dit spørgsmål. Det lyder ikke rart for nogen af jer. Jeg vil anbefale du kontakter en adfærdskonsulent, da vi primært rådgiver i foder og tilbehør.
mvh, Linda fra Olivers
Anna Laursen 19. aug. 2018 at 07.54
Må jeg stille et spørgsmål? Jeg er ved at blive vanvittig! Min voksne datter har efterhånden anskaffet sig fem små hunde. De to senest anskaffede - to tæver - kan barikke enes, den ene er konstant på nakken af den andenm "underhunden" . Når jeg er på et 2 timers besøg kan hun ogdt blive "overfuset" af den anden 3-5 gange, mens de to andre tæver bjæffende kigger på (hanhunden holder sig klogeligt langt væk).
Min datter og hendes mand mener, at det må de selv finde ud af, jeg har foreslået at anskaffe en vandpistol eller endda at sælge den angribende tæve.
Hvad gr vi for at få fred i huset?
(der er tale om mops og pekingesere, det er den ene pekingeser, der overfuser den ene mops)
Olivers 20. aug. 2018 at 14.58
Hej Anna, vi vil helt sikkert anbefale, at der bliver taget kontakt til hundeadfærdsspecialist fremfor at se til, at hundene løser det indbyrdes. En mulighed kunne F.eks. være Lotte Davids Hun har hjemmesiden http://www.insightpraxis.com Vi krydser fingre for jer :)
Uheldig opførsel 29. sep. 2018 at 09.56
Vores ellers velopdragne hund på 6 år skaber sig og gør når vi møder andre hunde. Er der noget vi kan gøre for at vænne den af med det
Olivers 1. okt. 2018 at 08.19
Det er selvfølgelig træls når det sker :( vi vil anbefale at kontakt en hundeadfærdsspecialist, hvilket findes over hele landet.
Pia Jane Bernsen 4. nov. 2018 at 16.54
Ja undskyld, men det er da nogle kedelige og dyre svar i giver, jeg personligt vil anbefale en tur på biblioteket eller boghandlen om man vil. der er mange bøger om hundetræning,
dertil vil jeg sige at hunde elsker at blive rost når de gør det godt så forbi hunde butikken for at købe beløndings guffer. og husk, det er dig som ejer af hunden som er flokfører og ikke hunden. kun 1 er flokføre og altid en voksen. mvh Pia

Andre artikler i kategorien Hundetræning

Introduktion til klikkertræning

I sig selv er klikkeren bare en lille plastikdims, der kan frembringe en dobbelt kliklyd, mens betegnelsen klikkertræning dækker over at træneren anvender en shapingtilgang til indlæring af nye øvelser. Træningsmetoden bygger på B. F. Sk...

Træning af hvalpen

Gæt grænserFor at den nye hvalp skal fungere godt i sin nye familie, er det nødvendigt at hvalpen lærer hvad den må og hvad den ikke må. Hvalpens mor og hvalpens opdrætter har allerede gjort en stor del af det indledende arbejde, og nu e...