Swipe to the right

Hjælp! Hvorfor kaster min hund op?

Når ens bedste ven har det skidt, har man en tendens til at gå i panik med det samme. Hvorfor kaster min hund op? Er der mon noget alvorligt galt? Men i stedet for at slå over i kaos tænkning, inviterer vi dig til at læse dette blogindlæg, om hvad opkast hos hunde kan skyldes.


hvorfor-kaster-min-hund-opFørst og fremmest, er det vigtigt at forstå, at når en hund kaster op, så er det ofte et symptom. Man kan inddele “opkastningsmåden” i to forskellige årsager. Hvis din hund kaster op, på en måde hvor der ikke bruges så mange kræfter, vil der sandsynligvis være tale om en regurgitation. Regurgitation er når opkastningen stammer fra mundhulen eller spiserøret. Denne form for opkast kan altså finde sted, hvis din hund f.eks. har fået noget galt i halsen. Den anden opkastningsmåde er når en tømning af mavesækken, finder sted. Det lyder lidt mere voldsomt, og det ser det i og for sig også ud som, da din hund ved tømning af mavesækken vil bruge mange flere kræfter. Du kan derfor se tydeligt forskel på de to måder. Det er primært ved tømning af mavesækken, at du skal reagere, da det kan betyde, at din hund måske er så syg, at den behøver professionel hjælp. Dog bør du også kontakte din dyrlæge, hvis din hund har gentagende regurgitation gennem længere tid. Når din hund kaster op, skal du især være opmærksom på en række af faktorer, som kan indikere, hvorvidt din hund er alvorligt syg eller ej. Det er blandt andet blod i opkasten samt afføring, feber, ophørt spiselyst og mavesmerter.


Men for at vende tilbage til spørgsmålet hvorfor kaster min hund op? Det kan skyldes en række af sygdomme, men generelt er opkastning ikke ens betydning med, at din hund er alvorligt syg. Man skelner mellem to forskellige sygdomskategorier, som forårsager opkast hos hunde; sygdomme i mave-tarm-kanalen og sygdomme uden for mave-tarm-kanalen. Sygdomme i mave-tarm-kanalen der gør, at din hund kaster op, kan være irritation, betændelse, overspisning, mavesår og i værste fald kræft.

Sygdomme uden for mave-tarm-kanalen indebærer lidelser i organer, salmonella, køresyge eller forstyrrelser i hjernen. Hvis opkastningen har stået på i længere tid, og du tager din hund til dyrlægen, vil de højst sandsynligt stille en diagnose efter de to sygdomskategorier. Det kan være mere eller mindre omfattende, alt efter om din hund har udvist andre symptomer.

Dyrlægen vil som oftest lave en fysisk undersøgelse af din hund, hvor de kigger på mundhulen, mave og analregion. Hvis din hund har kastet op over en længere periode, og hvis dyrlægen mistænker, at der kan være tale om en alvorlig sygdom, bliver der taget blodprøve, urinundersøgelse samt ultralydsundersøgelse af din hunds bughule. Der vil derefter blive stillet en diagnose og udviklet en behandlingsmåde. Hvis din hund kaster op af ufarlige grunde, kan din dyrlæge anbefale, at du fodrer den med skånekost i en periode, indtil der ses bedring.

På trods af, at man som ejer kan gå mere eller mindre i panik, hvis ens hund kaster op, er det vigtigt at huske på, at opkastning hos hunde ofte er helt harmløst. Husk på, at hvis din hund ikke udviser andre symptomer, og ellers er frisk som normalt, er der nok ingen grund til at slå alarm. Ved bekymring bør du dog altid kontakte din dyrlæge, så i sammen kan finde frem til, om din hund er syg eller ej.

Andre artikler i kategorien Hund

Hvilket hundefoder er bedst?

Uanset om du er på udkig efter foder til din nye første hund, eller bare leder efter forbedring til din gamle bedste ven, så kan hundefoder udvalget være en jungle af finde rundt i. I bund og grund, vil man jo bare gerne give sin hund det b...

Jagthunden

En af de vigtigste ting at tage højde for, når hunden skal med på jagt er selve træningen op til jagten.

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS