Swipe to the right

Skal du vælge halsbånd eller sele til din hund?

Skal du vælge halsbånd eller sele til din hund?

Om du skal bruge sele eller halsbånd til din hund, er helt op til dig som hundeejer. Alle hunde er forskellige, og har forskellige behov. Derfor er det også meget individuelt, hvad der fungerer bedst. Der kan opstå både fordele og ulemper ved begge dele. Derfor er det vigtigt, at du finder ud af, hvad der passer bedst til din hund. Mange har den overbevisning, at udstyret er afgørende for, om du kan styre din hund eller ej. Men det er egentlig selve kommunikationen med hunden, som er væsentlig. Hvis der er en god kontakt mellem ejer og hund under gåture, så er der større chance for, at din hund vil lære at gå pænt i linen.

Fordele og ulemper ved halsbånd?

Flere dyrlæger er begyndt at anbefale selen fremfor halsbåndet, da man mindsker risikoen for, at hunden får nakkeskader, øjenskader m.m. grundet det tryk som kan opstå. Hvis man bruger halsbånd til sin hund, og hvis den trækker meget, så kan hunden risikere at pådrage sig nakkeskader, især hvis der er tale om et meget smalt halsbånd og et stort pres fra hunden. Det kan f.eks. ske ved, at hunden trækker, og ejeren ved irritation, rykker hunden i halsbåndet. Disse ”ryk” kan give hunden smerter i nakken, og man kan opleve, at hunden vil begynde at trække endnu mere, for at frigive sig fra denne smerte. Hvis du har en hund som trækker meget, så kan selen være et bedre valg, da den skåner nakken. Har du derimod en hund, som går pænt og roligt, hvor kommunikation mellem hund og ejer er god vil halsbåndet ikke være et problem.

Hvis du har en mindre hund med en tynd og svag nakke, kan det være en fordel at bruge sele for at undgå ryk omkring halsen.

Fordele og ulemper ved at vælge sele?

På samme måde som halsbåndet så er der også både fordele og ulemper ved brug af sele. Det er derfor igen vigtigt at pointere, at det handler om kommunikation mellem hund og ejer og at halsbånd og sele kun er et værktøj.

I de seneste år er der kommet mange forskellige typer af halsbånd, og der kan derfor vælges halsbånd efter behov. Hvis man har en hund, som tit stikker af, og bryder ud af sin sele, vil et halsbånd kaldet ”helkvæl” eller ”halvkvæl” være en fordel og en tryghed at give hunden på, når man er ude.

Hvis man har en race med en stor pels, så kan selen godt lave store aftryk i pelsen, og dette kan ligeledes afhjælpes med et rundsyet halsbånd, som er sundere for pelsen.

Det er også en mulighed at kombinere halsbånd og sele, både i træningssituationer, hvor hunden skal lære at gå pænt og i hverdagssituationer. Til hverdag kan halsbåndet bruges til bl.a. at have hundetegnet i, hvilket i øvrigt er lovpligtigt I Danmark.

Det positive ved en sele er, at den oftest er mindre skadelig for hunden. Hvis hunden trækker på gåturen, så vil selen ikke kunne stramme om nakken og lave samme ryk som halsbåndet. Trækket vil i stedet fordele sig over hundens krop. Hvis man ikke træner hunden til at kunne gå pænt, så kan brug af selen medfører, at hunden lærer at trække konstant, fordi den ikke føler det samme ubehag, som når den trækker i halsbåndet. Hvis man vælger at bruge sele til sin hund, så er det meget vigtigt, at størrelsen passer. Den skal ikke sidde for stramt eller for løst. Hvis den er for løs, så vil hunden komme ud af selen, og den vil muligvis genere, når hunden går. Hvis den er for stram, så kan der blive lukket for hundens blodomløb og igen genere og give sår. Når hunden har sele på, så skal man være opmærksom på, hvis den leger med en anden hund, at de ikke kommer til at sidde fast.


Er du stadig i tvivl om, hvad du skal vælge? Prøv eventuelt begge dele af! Her kan du se vores store udvalg af seler og halsbånd

Oftest finder man hurtigt ud af, hvad der fungerer bedst for en selv og sin hund. Fælles for både halsbånd og sele er, at de skal passe ordentlig i størrelsen, så hunden ikke kan stikke af, eller risikerer at få sår.

Andre artikler i kategorien Hund

Danser med hunde

Træner du tricks med din hund og har lyst til at bruge det til lidt mere end kun sjov aktivering? Så er Freestyle måske noget for dig. Freestyle er den ene af to grene i hundesporten Heelwork to Music (HTM). Sporten kaldes nogle gange for do...

Sådan kan du undgå at din hund hopper op

Måske kender du det... Man er ude at gå tur, møder en man kender, og ens hund springer op af vedkommende i begejstring eller i håbet om der falder en godbid. Eller man får gæster og ens hund springer op af dem som en tosset hoppebold elle...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS