Swipe to the right

Fældning hos hunde og katte

Fældning hos hunde og katte

Langt de fleste hunde og katte fælder mere eller mindre hele året rundt. Det ved den eller de personer i husstanden, som har ansvaret for at støvsuge.

Hvorfor fælder hunde og katte?

Fældning hos hunde og katte er en naturlig proces, fordi hvert enkelt hår har en begrænset levetid. Først vokser håret, derefter sidder håret i hårsækken som en del af pelsen igennem kortere eller længere tid, og til sidst bliver håret fældet. Hunde og katte fælder i et mosaikmønster. På grund af både dagslængde og lufttemperatur, som influerer på fældning, så topper denne normalt i foråret og efteråret.

Genetik, hormoner og andre faktorer såsom stress, har indflydelse på, hvor meget den enkelte hund eller kat fælder. Nogle racer fælder rigtig meget, andre fælder meget lidt, og det er op til ejeren at sørge for den nødvendige pelspleje, som passer til den enkelte hunds eller kats behov. Fjernelse af gamle hår ved børstning er stadig den bedste strategi, når det gælder forebyggelse af hunde- eller kattehår i hele huset.

Hvordan kan kosten påvirke fældning?

For at opretholde en god pels og minimere fældning er det vigtigt at vælge foder med højt indhold af kvalitetsprotein. En stor andel af det daglige proteinindtag bliver nemlig brugt til at opretholde hud og pels. De essentielle omega-3 og omega-6 fedtsyrer i korrekte og afbalancerede mængder er også vigtige, og det samme gælder A-, B- og E-vitaminer samt mineraler som zink og kobber. Det er også vigtigt, at man som ejer ikke ukritisk vælger at give sin hund eller kat ekstra mineraltilskud med højt indhold af calcium. Calcium i høje mængder kan binde noget af den zink og kobber, som hunden eller katten spiser, så de derved ikke kan optages og udnyttes. Der er set tilfælde, hvor hunde eller katte viser tegn på zink- og kobbermangel pga. for højt indtag af calcium. Hunde og katte som er på et godt fuldfoder produkt, der passer til deres alder og livsstil, har under normale omstændigheder ikke behov for yderligere tilskud af calcium.

Hvis man har en hund eller kat, der fælder helt ekstremt meget, så kan det anbefales at se på, hvad hunden eller katten spiser. Nogle individuelle hunde og katte har et højere end normalt behov for visse næringsstoffer, enten pga. deres race, livsstadie eller livsstil. Foder der under normale omstændigheder ville fungere fint, kan vise sig ikke at være godt nok til den enkelte hund eller kat på det pågældende tidspunk. I det mindste ikke uden at tilsætte det rigtige tilskud. Det er selvfølgelig vigtigt altid at rådføre sig med sin dyrlæge. For det første for at være sikker på, at fældningen ikke er forårsaget af et mere seriøst helbredsproblem, og det andet for ikke at komme til at vælge et tilskud, der ikke er velegnet til det enkelte dyr.

Min hund/kat danner skaldede pletter i pelsen – hvad gør jeg?

Hud- og pelsproblemer er ret almindelige. Hvis man har en hund eller kat, der viser symptomer på et hudproblem, som f.eks. ved voldsom fældning. Her kan hunden eller katten ende op med bare pletter eller tynd pels, så det anbefales, at man får en aftale hos sin dyrlæge, da man hurtigere kan man starte den helt rigtige behandling. I mange tilfælde kan problemet hurtigt identificeres. I andre tilfælde kan flere besøg hos dyrlægen blive nødvendige, før problemet er udredt. Generelt er chancerne for hurtig udredning bedst, hvis hunden eller katten bringes til dyrlægen tidligt i forløbet. Det er muligt, at ens egen dyrlæge henviser til en dyrlæge med speciale i hudsygdomme, for at hunden eller katten kan blive udredt bedst muligt. Der er mange forskellige undersøgelser, som dyrlægen kan foretage, for at identificere årsagen til problemet. Der findes heldigvis en bred vifte af behandlingsmuligheder der kan afhjælpe hudproblemer, så hunden eller katten igen kan få en sund og blank pels.


Fem hurtige råd:

→ Hyppig børstning af dit kæledyr kan være med til at reducere fældningen

→ Alle dyr er forskellige, og kan have anlæg for at fælde mere end andre, dog er stress en fældningsfaktor

→ Sørg for, at dit kæledyr får essentielle fedtsyrer som omega-3 og OMEGA-6 gennem kosten f.eks. via OLIVERS OMEGA 3 BOOST. Se flere kosttilskud HER

→ Hvis dit kæledyr begynder at tabe hår, og der opstår skaldede pletter, så skal du kontakte din dyrlæge, da det kan skyldes en hud sygdom.

Andre artikler i kategorien Hund

Indkald af din hund på gåturen

Et godt indkald er en uundværlig færdighed hos en hund! Det er en af de færdigheder, som er mest efterspurgt ude på træningspladserne. Et godt indkald kan være afgørende for, om hunden lever sit liv for enden af en snor, eller om den ...

Trækkeleg som den ultimative belønning

Hvis du har en hund, der er glad for legetøj, kan trækkeleg bruges som den ultimative belønning. Igennem trækkeleg, får du rigtig god kontakt med din hund, og du lærer din hund, at det er sjovt at være sammen med dig og lege med dig. Du ...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 30% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS