Swipe to the right

Din og min mad

Din og min mad

Både vi og vores hunde skal have mad hver dag. Men samlivet med hunden bliver en pestilens, hvis hunden ikke kan kende forskel på ”din mad” og ”min mad”. Vi ser i denne artikel om mad på de forskellige problemer, der kan opstå omkring mad og giver forslag til, hvordan du kan løse dem.

Mad er et livsvilkår for hunde, ligesom det er for mennesker. Der er dog stor forskel på de udfordringer, man som hundeejer har i forhold til at lære sin hund at omgås mad på en fordelagtig måde. For det første er hundens størrelse afgørende for, hvilke fristelser hunden får med hensyn til mad. For en stor hund er der simpelthen mere mad i øjenhøjde end for en lille. Samtidig har den store hund meget lettere ved at stjæle mad f.eks. fra køkkenbordet. For det andet er der stor forskel på, hvor madglade forskellige hunderacer og forskellige individer er. Jeg er tidligere Beagleejer og ved derfor, at nogle hunderacer nærmest ser det som sit livs formål at skaffe sig lidt ekstra mad i forhold til det, der hver dag bliver serveret i madskålen. Hvis man har en meget madglad hundetype, er det dog kun ekstra grund til at arbejde med sagen.

Kun spise egen mad

En hvalp eller en utrænet hund ved ikke, at der er forskel på din mad og min mad, men går ud fra, at alt det mad den finder, selvfølgelig er til at tage i munden og spise. Derfor er det nødvendigt at lære hunden, at der er noget mad, den ikke må tage. Vi kan f.eks. lære hunden, at den skal lade alt det mad, der ligger på borde være. Det allervigtigste i denne træning er, at hunden aldrig får chancen for at tage noget mad, den ikke må spise. Hvis hunden allerede har haft succes med at spise noget fra bordet, så lærer hunden hurtigt, at dens anstrengelser kan betale sig. Derfor er det allerbedste at være forudseende og sørge for, at hunden ikke kan komme til at hugge noget mad. Sørg derfor for at der ikke står mad fremme i huset på sofa- eller spiseborde og efterlad ikke hunden alene i et køkken med mad på bordet.

Lær hunden at mad er forbudt

Når vi skal lære hunden ikke at tage mad fra bordet, kan vi ikke bare ignorere at den spiser maden, ligesom vi i mange andre situationer kan ignorere uønsket adfærd. Det vil være en alt for stor belønning for hunden at spise maden. Da det heller ikke hjælper at skælde hunden ud efter at den har spist maden, kan det være nødvendigt at fortælle hunden, at det her er forbudt helt og fuldstændigt for altid! Vi kan fortælle det til hunden, ved at indlære et forbudssignal som hunden kender betydningen af og som vi kan bruge i de situationer, hvor vi ønsker at stoppe hunden.
Det signal vi lærer hunden betyder altså stop/forbudt. Du kan indlære det sådan her: Tag en lille bunke med godbidder som du lægger på jorden. Tag hunden i halsbåndet og hold hele tiden fast i det. Når hunden bevæger sig mod godbidderne, siger du dit stopsignal, f.eks. lyden ej-ej. Sig lyden hver gang hunden bevæger sig den mindste smule frem efter godbidderne. Så snart hunden trækker sig lidt tilbage, giver du den en godbid. Gentag dette indtil hunden ikke mere forsøger at få fat i de godbidder, der ligger på jorden. Fjern godbidderne, hunden får ikke lov at spise dem der ligger på jorden. Efter et par gentagelser af øvelsen forstår de fleste hunde meningen og det er ikke nødvendigt at træne det mere. Det vigtige er, at du kun bruger lyden i få forbudssituationer. Faktisk er det ret få situationer, hvor det er nødvendigt at give hunden et forbud. I de fleste tilfælde kan man bede hunden om det, man ønsker den skal gøre eller ignorere den uønskede adfærd. Stoplyden er altså reserveret til sjældne tilfælde, f.eks. til at lære hunden at den ikke må tage mad fra bordet.
Det mest vigtige er timingen. Stoplyden er super effektiv, hvis den bruges i det sekund hunden så meget som tænker på at tage noget mad. Lige der har vi chancen for at stoppe adfærden. Vent ikke til hunden har fundet ud af, at den kan spise mad fra bordet, men arranger en situation, som du kan styre med det formål at lære hunden, at den ikke skal tage mad fra borde. Sæt en mad på et sofabord og hold hele tiden øje med hunden. I det sekund hunden få færten af maden, siger du dit stopsignal f.eks. ej-ej. Hvis stopsignalet er indlært rigtigt, fjerner hunden sig fra maden og du kan rose hunden. Undgå at efterlade mad og hund samme uden at du holder øje med hunden, indtil du er helt sikker på at hunden ikke tager maden. Der er dog aldrig grund til at friste hunden over evne ved at lade mørbradbøffen stå på sofabordet.

Den garvede stjæler

Hvis hunden har fundet ud af, at den kan nå at snuppe maden, bare dens ejer er langt nok væk fra den, eller når den er alene, så er det meget sværere at træne hunden til at lade maden ligge. Den madstjælende adfærd er blevet rigt belønnet. Hunden har så at sige fået Jackpot. Hundens motivation til at få fat på mad vil være tårnhøj, da den mad vi spiser, ofte er mere attraktiv end hundens egen mad. Sat på spidsen kan man sige: Hvis det er lykkes din hund at stjæle én bøf på køkkenbordet, vil han være på udkig efter bøf nummer to resten af sit liv!
De fleste hunde er ligeglade med at blive skældt ud efter de har spist flæskestegen til 12 personer og ligger mæt og tilfreds for at fordøje det gode måltid. De har opnået det de ville, og skæld ud er nærmest en kalkuleret risiko. Nogle hunde bliver meget udspekulerede og kan ligne små engle, så længe man er i nærheden af dem. Så snart de har vurderet, at de kan nå maden før ejeren kan nå dem, så rydder de kagebordet, mens man siger farvel til gæsterne. Glem alt om dårlig samvittighed, hunden bliver belønnet for at stjæle mad – derfor vil det ske igen og igen. Det er et af de problemer der er svære at løse, fordi belønningen for den uønskede adfærd er så stor, men det er ikke umuligt. Første skridt er at undersøge præcist, hvilke situationer hunden stjæler mad i og derefter lægge en plan for at undgå at disse situationer opstår. En stor del af strategien skal handle om at fjerne mad på borde og hvor hunden nu ellers stjæler det. Desværre tænker vi mennesker ikke lige så meget på at stjæle mad som den hund, der har fået smag for det, og derfor vil denne strategi uvægerligt fejle på et eller andet tidspunkt. Derfor skal strategien suppleres med forbudstræningen som beskrevet ovenfor. Hos hunde der pludseligt er blevet meget madglade, kan der være en fysisk årsag, ligesom visse typer af medicin øger hundens madlyst.

Madforsvar

Nogle hunde har meget stærke ejerfornemmelser overfor deres mad/madskål/ben mm. Når man tænker over det, er det en reaktion vi også kender fra os selv. Forestil dig at du sidder og spiser en lækker middag. Pludselig kommer der en anden person og tager din tallerken. Det er ikke nogen god fornemmelse vel? Hvis vi prøver at tage hundens fyldte madskål, eller et ben den har i munden, vil den enkelte hund reagere forskelligt alt efter hvilken type hund det er. Nogle hunde finder sig venligt i det og står sikkert i deres stille sind og håber på at få maden igen. Nogle hunde knurrer advarende, mens andre kan finde på at bide. Hvordan din hund reagerer, afhænger i høj grad af hundens temperament og med hundens tidligere erfaringer på dette område.

Forebyggelse

Du kan forebygge at din hund begynder at forsvare sin mad på en meget enkel måde. Det handler nemlig om, din hunds forventninger til hvad der skal ske, når du nærmer dig madskålen. Hunden skal have tillid ejeren og til at dens mad ikke bliver fjernet. Tænk på eksemplet med tallerkenen igen. Denne gang siger personen til dig: ”Må jeg lige låne din tallerken, jeg har denne lille lækkerbid du lige skal smage” Denne gang giver du velvilligt og forventningsfuldt din tallerken fra dig, for at få en ekstra lækkerbid. Vi kan gøre det sammen med hunden: Væn din hund til at en hånd der nærmer sig madskålen, betyder en ekstra lækkerbid. Brug en lille bid af noget din hund synes rigtig godt om som f.eks. en rest fra stegen, et lille stykke bøf eller andre af de små madrester, der findes i enhver husholdning. Hvis man laver denne træning en gang imellem, er det ikke nødvendigt at komme i en konflikt med hunden over madskålen. Hunden lader dig fjerne madskålen med største fornøjelse, hvis du har brug for det.
Hold hele tiden øje med din hunds reaktion. Hvis den begynder at blive stiv i kroppen, eller begynder at se stift på dig, er du kommet for tæt på eller er gået for hurtigt frem i træningen. Hvis din hund allerede har fået et problem, skal du være mere omhyggelig i træningen og opdele træningen i mange flere trin end det, der er beskrevet her.

Tage mad fra hunden

Der vil i enhver hunds liv opstå situationer, hvor man ønsker, at den skal give slip på mad, den har taget i munden. Det kan f.eks. være at den har fundet noget uheldigt på gåturen, som den ikke skal spise. Hvis man har børn i huset er det også en stor fordel, faktisk et must synes jeg, hvis hunden ikke forsvarer sin mad, men er helt tryg selv om der går børn og voksne rundt om hunden, mens den spiser. Her er det selvfølgelig vigtigt at understrege, at børn ikke må lades alene med en hund der spiser uanset, hvor meget man stoler på hunden, og at hunden hvis den har problemer, må placeres et sted, hvor den har fred og ro, mens den spiser.

Hvis du gerne vil kunne tage mad fra din hund, mens den har det i munden, kan du først træne hunden efter denne metode.


1. Giv din hund noget at tygge på som ikke er det mest lækre i denne verden, f.eks. et oksehudsben.

2. Find en frikadelle, et stykke ost eller noget andet din hund hellere vil have. Hold et stykke frikadelle hen foran hundens næse, mens den tygger på benet. Når hunden slipper benet, giver du hunden frikadellen samtidig med at du roser den. Du rør ikke ved benet som hunden selv kan samle op, når den har spist frikadellen. Gentag dette nogle gange.

3. Prøv derefter at tage benet når du giver hunden frikadellen. Hold benet mens hunden spiser frikadellen og giv derefter hunden benet igen, så snart den har tygget af munden.

4. Træk tiden en lille smule, så du kan holde benet i et lille stykke tid.

5. Erstat oksehudsbenet med noget lidt mere lækkert og gentag punkt 1, 2, 3 og 4 indtil du kan få lov til at holde et råt kødben. Husk hele tiden at bytte med noget som hunden synes er meget lækkert.

Hvis du ønsker at forebygge, at hunden samler noget mad op fra jorden, kan man træne separat på det, ved at lære hunden en kommando der betyder, at hunden ikke må tage maden. Læg en godbid på gulvet/jorden og hold din hånd lige ved siden af godbidden. Idet hunden strækker sig frem for at tage godbidden, dækker du den med hånden, så hunden ikke kan komme til at spise den. Når hunden sidder lidt afventende og kigger på godbidden, kan du sige en kommando som f.eks. ”det er min” eller hvad du synes passer bedst. Beløn hunden med en anden godbid, gerne en mere lækker en for at lade være med at tage godbidden på jorden. Fortsæt træningen med mere lækre godbidder, og prøv når det foregående er gået godt at praktisere træningen på gåture. Her skal hunden være i snor og du skal have lagt en meget uinteressant godbid på jorden et sted, hvor du plejer at passere med hunden. I det øjeblik hunden får øje på godbidden, siger du din kommando. Hunden skulle meget gerne stoppe op, og du belønner din hund overstrømmende med en supergodbid, som du har medbragt. På denne måde lærer hunden at markere mad ved at se på maden og derefter på dig og at blive belønnet for det af dig!

Hunden tigger

Det er en stor fordel, hvis hunden ikke tigger når vi spiser. Tiggeri er irriterende, fordi det som regel tager overhånd og med tiden bliver værre og værre. Måske begynder hunden bare med at sidde og kigge på dig Efterhånden begynder den måske at kradse på dit ben med en pote eller puffe til din arm med snuden, hvis den får noget ud af det kan det udarte sig til det der er værre. Den letteste måde at undgå det på er ved at sørge for, at hunden aldrig får noget mad af nogen, der sidder ved bordet. Det gælder selvfølgelig også gæster og eventuelle børn, der sidder ved bordet. Hvis du rejser dig fra bordet og går direkte hen til hundens madskål med lidt rester, kan det få nogle hunde til at begynde med at tigge, fordi de ved at maden kommer snart. Vent derfor til lidt efter at du har spist, med at give hunden mad eller rester fra bordet.
Hunde tigger simpelthen, fordi de har fundet ud af at de kan få mad ved bordet. Og de bliver ved med at tigge, så længe der er chance for at får noget mad. Hundens tiggeadfærd er sat på en variabel belønnings ratio og det giver en adfærd der kan udføres meget længe uden belønning. Derfor er punkt nummer et, når vi skal vende hunden af med at tigge ved bordet, at lade være med at give hunden mad overhovedet i forbindelse med bordet. Hvis hunden har været vant til at få noget ved bordet en gang imellem, holder den ikke pludselig op med at tigge, fordi der går en dag eller to uden den har fået noget. Den vil blive ved og ved med at sidde ved bordet indtil alt håb er ude, og der kan faktisk gå en del tid inden den er overbevist om at det er tilfældet. Derfor kan det betale sig at gøre forskellige ting for at bryde vanen. Du kan f.eks. fodre hunden inden familien spiser og lukke den ud i haven eller ind i et andet rum, eller du kan lære hunden, at den skal ligge et bestemt sted, mens familien spiser f.eks. i sin kurv.

Lær hunden at gå op i kurven og blive der på følgende måde:

1. Beløn hunden med godbidder, når den af sig selv går op i kurven

2. Læg gerne et par godbidder i kurven uden at hunden ser det, når den så går op i kurven finder den selv godbidden.

3. Gå sammen med hunden hen mod kurven, kast en godbid op i kurven, når I er et par skridt fra kurven

4. Begynd at sige ”op i kurven” eller en anden kommando du gerne vil bruge for at sende hunden op i kurven, efter at du har kastet godbidden. Følg efter hunden og giv den et par godbidder mere i kurven helst nede i bunden af kurven, så hunden lægger sig ned og ros den. Hvis hunden kender kommandoen ”læg dig” kan du også bruge den.

5. Gentag dette med at gå mod kurven sammen med hunden mange gange og begynd at holde dig lidt tilbage og sige ”op i kurven” tidligere og tidligere. Fortsæt med at gå hen og belønne hunden, når den ligger ned.

6. Øg gradvist den tid som hunden skal ligge. I begyndelsen får hunden en godbid for at gå op i kurven og nogle for at blive liggende, derefter øger du gradvist den tid der går mellem hunden får godbidderne, indtil din hund kan blive liggende i så lang tid som du ønsker. Husk, hvis hunden hele tiden forlader kurven før du ønsker det, så er du gået for hurtigt frem i træningen.


Den kræsne hund

Nogle hunde er meget kræsne, men alle hunde spiser et eller andet, ellers er de ikke levende ret meget længere. Hvis hunden ikke er særligt interesseret i at spise sin mad eller i at spise godbidder, kan der være flere grunde: Nogle mennesker har maden til at stå frit fremme, så hunden kan gå til og fra og spise, når den er sulten. Hvis der konstant er adgang til mad, så er manden selvfølgelig ikke lige så attraktiv, som hvis hunden har faste spisetider. Nogle hunde får en meget lækker kost af hjemmelavet mad eller rå ben. Hvis hunden på denne måde er vant til kun at spise meget lækker mad, så må man i gang med at introducere andre madtyper for hunden, hvis man ønsker at den skal være mindre kræsen.
Nogle hunde finder ud af at der bliver disket op med mere lækker mad, hvis de nægter at spise. Set ud fra hundens side er det jo en rigtig god ide, lad være med at spise og få noget mere lækkert. Jeg har sågar hørt om hunde der blev håndfodret. Hvis hunden har tendens til spisevægring og man ønsker at få hunden til at spise, er der selvfølgelig ikke andet at gøre end at sætte maden foran den give den en halv time til at spise for derefter at fjerne maden. På et tidspunkt begynder hunden at spise.
Hvis hunden ikke vil tage godbidder, så kan det være en ide at finde ud af hvilke godbidder huden allerbedst kan lide. F.eks. stegte kyllingestykker, roastbeef, ost e.l. Nogle kræsne hunde kan i stedet belønnes med en bold eller andet legetøj. Det kan også være at hunden er meget stresset og derfor ikke tager føde til sig, i det tilfælde er det selvfølgelig noget helt andet, der skal tages fat på.

Lederskab, hunde og mad

Der findes mange holdninger til hvordan hunde skal opføre sig i forhold til mad og hvordan man skal reagere overfor sin hund. Nogle af disse holdninger er baseret på, at vi skal være hundens leder. F.eks. at hvis hunden knurrer af en mens den spiser så er man ikke en god leder og den skal fodres efter at familien har spist. Hvis man ser på, hvordan forholdene er i en ulveflok, så er det sådan at de højest rangerende ulve ikke altid spiser først. Hvis der er unger i flokken bliver de f.eks. fodret først. Nogle af de nævnte regler om hunde og mad stammer sandsynligvis fra observationer af hvordan ulve agerer, når der er begrænsede ressourcer til stede. Under forhold hvor føden er begrænset viser undersøgelser, at det såkaldte alfadyr spiser først. Eller sagt på en anden måde, den psykisk og fysisk stærkeste får maden og overlever, når der ikke er mad nok. Jeg er ikke biolog men vil alligevel komme med følgende observationer: Forældredyrs fornemste opgave er at videreføre slægten. For at gøre det må de sætte afkom i verden og derefter sørge for at afkommet overlever. Her er en hovedopgave at fodre afkommet, en opgave alle småbørnsforældre ved er tidskrævende. Hvis man hver eneste gang skulle spise før afkommet for at fastholde sin lederstatus, ville fodring blive utrolig besværligt.

Samtidig er det stadig et åbent spørgsmål om man kan sammenligne vildtlevende ulves liv og sociale relationer med hundes indbyrdes relationer og i særdeleshed med hund – menneske relationen. Ifølge Jan Ladewig er der ham bekendt ingen systematiske undersøgelser af, om hunde vil være mere dominante, hvis de fodres før ejeren. (Anmeldelse det levende universitet nr. 7 april 2005) Her vil vi nøjes med at konstatere, at masser af hunde fodres før deres familier uden at det har nogen effekt for statusforholdet mellem hunden og familien. Og at situationen med begrænsede ressourcer ikke forekommer i vores daglige samliv med hunden.

En anden udbredt antagelse er, at det at kunne tage mad fra sin hund har noget med rangorden at gøre. Hvis vi igen sammenligner med ulvenes flokliv, hvor denne antagelse stammer fra, så kan man ikke engang her finde belæg for at det skulle være rigtigt. Uanset rangforhold og status har alle flokmedlemmer lov til at forsvare sin mad, også mod den ulv der har flokkens højeste status. Selv i situationen med begrænsede ressourcer, der som tidligere nævnt er lavet forsøg med i fangenskab, vil ulvene slås om maden. De ulve der ikke har så høj status i flokken, overgiver ikke bare deres mad til den ranghøjeste ulv uden at protestere.

Set ud fra mit synspunkt er madforsvar hos hunden imidlertid ikke noget, der fører noget godt med sig, og madforsvar kan endvidere være årsag til slagsmål hund og hund imellem. Derfor er det vigtigt at arbejde på, at undgå madforsvar bl.a. med de metoder der er skitseret her i artiklen.

Kilder

  • Det levende universitet – KVL’s magasin nr. 7 april 2005
  • Dominans og lederskap Fakta eller overtro? Barry Eaton 2002 Canis forlag
  • Alfasyndromet Om lederskab og rangorden hos hunde Anders Hallgren Tro-fast forlag 2005
  • The Culture Clash Jean Donaldson 1996

Andre artikler i kategorien Hundeadfærd

Jagthunden

En af de vigtigste ting at tage højde for, når hunden skal med på jagt er selve træningen op til jagten.

Foderguide til nye ejere: Så meget skal en hvalp spise

Når man får en lille, ny hvalp med hjem kan der opstår mange spørgsmål omkring helt fundamentale ting. Det kan være spørgsmål såsom; hvor mange gram spiser en hundehvalp om dagen og hvor meget skal en hvalp egentlig spise? I dette blog...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS