Swipe to the right

Dansk Svensk Gårdhund

Dansk Svensk Gårdhund

I midten af forrige århundrede boede der det, vi i dag kender som dansk svensk gårdhund, på nærmest hver eneste gård og husmandsbrug. Den lille alsidige hund var en naturlig og uundværlig del af hverdagen på landet, hvor den blev brugt som vagthund, til at fange mus og rotter, til at holde ræven fra hønsene, genne køerne ind fra marken ved malketid og som hengiven selskabshund.

Gårdhundene var ikke registreret med fine stambøger. Dengang blev hvalpene til efter mere eller mindre tilfældige møder med nabogårdens hanhund. Dengang hed den heller ikke dansk svensk gårdhund - i Danmark gik den under betegnelsen dansk foxterrier, fuchsterrier, rottehund eller slet og ret gårdhund, og i Sverige hed den skånsk terrier. Men i takt med industrialiseringen, som betød, at mange landbrug blev nedlagt, forsvandt gårdhundene næsten helt.

I slutningen af 1980’erne besluttede Dansk Kennel Klub (DKK) i samarbejde med Svensk Kennel Klub (SKK), at man ville forsøge at bevare racen, som var ved at uddø. Et målrettet arbejde gik i gang, hvor repræsentanter fra DKK rejste Danmark rundt og kiggede på de tilbageblevne hunde. De hunde, som blev fundet ”race-typiske” blev tildelt en DKK stambog, og dermed var grundlaget for dansk svensk gårdhund lagt. Der findes ikke nøjagtige tal over, hvor mange dansk svensk gårdhunde, der er i Danmark i dag, men siden 1989 er der registreret 3841 gårdhunde i Danmark. Hvert år registreres ca. 200 – 300 hvalpe i DKK. 

I takt med at racen er blevet så populær igen, har der desværre udviklet sig en tendens til, at der blev avlet mange ”gårdhunde” uden stambøger, hvilket har betydet, at typen igen begyndte at blive lidt udvandet. Derfor har specialklubben Dansk/Svensk Gårdhundeklub i samarbejde med DKK indført en avlsrestriktion, således at alle parringer skal godkendes af avlsudvalget – eller foreslås af samme, hvis hvalpene skal kunne registreres i DKK. 

Selv om dansk svensk gårdhund tidligere blandt andet blev kaldt dansk foxterrier, må den ikke forveksles med den race, som i dag hedder fox terrier. Gårdhunden er nemlig ikke en terrier, men en pinscher. Det betyder blandt andet, at den ikke har terrierens iltre temperament og selvstændige gemyt. Derimod er den samarbejdsvillig, behagesyg, lærenem og glad for at lære kunster og tricks. Hvem husker ikke folkekære grisehandler Larsens Kvik fra Matador, som kunne ”kende forskel” på en dansker og en tysker? Ifølge de oplysninger, vi her på OLIVER’s har fået, var Kvik i øvrigt ikke en rigtig gårdhund, men derimod en foxterrier, som ”spillede” en gårdhund.

Gårdhunden har heller ikke terrierens tendenser til at strejfe. Den er territorial og er derfor nem at have på landet, hvor det kan være svært at hegne grunden ind. Den er en god vagthund uden at være aggressiv, og den elsker at blive stillet over for nye opgaver og udfordringer. Allerbedst har den det, hvis den kan få lov til at være et fuldgyldigt medlem af sin familie, hvor den har mulighed for at være med i så mange af familiens aktiviteter som muligt. Den er ligeglad med, om det er sol, regn eller sne – bare den kan få lov til at være sammen med sin familie, som den knytter sig stærkt til.



Andre artikler i kategorien Hund

Guide: Sådan bør du introducere din hund for baby

Gæsteindlæg af folkene fra Babyhelp.dkHvis ikke man tager sine forholdsregler, kan det være en udfordring at få baby til at forlige sig med hjemmets hund og hjemmets hund til at forlige sig med baby. Heldigvis er det muligt at søsætte en ...

Hvilket hundefoder er bedst?

Uanset om du er på udkig efter foder til din nye første hund, eller bare leder efter forbedring til din gamle bedste ven, så kan hundefoder udvalget være en jungle af finde rundt i. I bund og grund, vil man jo bare gerne give sin hund det b...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS