Swipe to the right

Chartreux

Chartreux

Katten har et nedarvet jagtinstinkt, også selvom det er en indekat. Derfor er det nødvendigt, at den får stimuleret sine jagtfærdigheder gennem leg. Skumringstimerne er ideelle til at opfodre til leg, da katte ynder at jage i mørke. Kast en tøjmus, en bold eller en prop, og nyd den yndefulde måde, katten kan kaste rundt med tingene på.

Når katten slikker oversiden af en menneskehånd eller napper blidt med tænderne, er det blot et tegn på hengivenhed. Hvis katten nærmer sig et menneskets ansigt, er det en meget fortrolig form for hilsen, og derfor er det yderst uforskammet at puste den i ansigtet, bare for sjov, naturligvis. Katten vil føle sig afvist og muligvis vil den opfatte pustet som et angreb og måske gå til yderligheder.

Hvis katten af en eller anden årsag har fået den ide, at dine ankler er det eneste saliggørende jagtbytte, så væbn dig med vandpistolen og giv den et strint, når et nyt angreb er under opsejling.
Det kan godt være, man synes, det er sjovt og charmerende, når katten er killing. Men tænk på, at en dag er den en velvoksen kat på fem-seks kilo med sylespidse tænder. Og så er det ikke sjovt længere. Især ikke, når voksne katte er i besiddelse af 30 tænder.

Lad også være med at lege fingerleg, dvs. når man trommer med fingrene på bordet, og killingen hopper rundt efter dem. Brug i stedet en fjer, så skåner man sine egne fingre fremover.

Katten skal have afløb for sit jagtinstinkt, især hvis de er indekatte, det er derfor vigtigt at stimulere dem gennem leg og aktivering. Man kan også give den opgaver, som for eksempel at den skal arbejde lidt for føden. Lad være med at give katten al maden i madskålen, men læg tørkost (ikke vådfoder) hist og pist, hvor det er svært at komme til. Man kan også købe en ”buster cube”, hvor man putter maden ind og katten skal arbejde for at få det ud. Man kan også bruge et paprør, der er lukket i den ene ende.

Det er vigtigt at stimulere sin kat, så kan man undgå adfærdsproblemer senere hen, og båndet mellem kat og ejer bliver stærkere, jo mere man tager sig af sin kat.

Chartreux er Frankrigs nationalkat. Den kom til Frankrig i 1500-tallet med korsridderne, og blev opdrættet på karteuser-ordenens kloster La Grande Chartreuse nord for Grenoble. Opdrættet af chartreux i nyere tid startede i 1930'erne med nogle katte fra øen Belle Ile nær Bretagnes kyst.

Indtil 1977 blev chartreux og britisk korthår betragtet som samme race. Men i 1977 besluttede FIFe at de skulle splittes op. Blandingskillingerne blev til britisk korthår, og chartreuxen forsvandt næsten helt. I dag findes de kun i meget begrænset omfang uden for Frankrig, og det siges, at ewr stadig findes fritlevende chartreux i visse afsides områder i Frankrig.
Det er en stor, stærk og robust kat, og hannen har et bredt og veludviklet brystparti. Hunnen er klart mindre, har et smallere bryst og mindre kinder. Chartreux findes kun i blå.

Det er en selvsikker og stille kat, der trives godt indendørs. Den kræver en del pelspleje, selvom den hører til korthårskattene. Chartreux er kærlig, venlig, legesyg og en god kammerat. samt en fremragende rottefanger.
Chartreux må ikke forveksles med blå brite, korat eller russian blue.

Andre artikler i kategorien Raceportræt

Norsk Skovkat

Den Norske Skovkat:En norsk skovkat er en glimrende kat til familier med børn. Den knytter sig gerne til én bestemt person i familien, og især hunkatten har brug for denne ”udvalgte”, når hun står foran en fødsel.Hun ”kalder” simp...

Tonkineser

Tonkineser er en såkaldt hybridrace, en krydsning mellem en siameser og en burmeser, der stammer fra Canada og ikke som man kunne tro fra Tonkin regionen i Indokina.Tonkineseren er en middelstor muskuløs kat med ovale poter og kileformet hove...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS