Din indkøbskurv er tom.

Swipe to the right

Raceportræt

RSS-feed

Norsk Skovkat

By Jens Johansson, Aalborg Kattepension 4 years ago 1840 Views No comments

Den Norske Skovkat:

En norsk skovkat er en glimrende kat til familier med børn. Den knytter sig gerne til én bestemt person i familien, og især hunkatten har brug for denne ”udvalgte”, når hun står foran en fødsel.

Hun ”kalder” simpelthen på personen (man er IKKE i tvivl), når fødsels tidspunktet er kommet – og så forventer hun, at man sidder ved hendes side fødslen igennem.

Det er en social, kærlig og robust kat med stærke nerver, der hurtigt vænner sig til forandringer.

En skovkat kan sagtens trives i en lejlighed, men sætter pris på gode kradse-/klatretræer, så den på denne måde får tilfredsstillet behovet for krads og motion.

Modsat andre katte klatrer en Norsk Skovkat altid ned fra træer m.m. med hovedet først.

En Norsk Skovkat er meget intelligent, og kan lære mange tricks med bl.a. klikker træning.

Tonkineser

By Ruth Blichfeldt 5 years ago 1344 Views No comments

Tonkineser er en såkaldt hybridrace, en krydsning mellem en siameser og en burmeser, der stammer fra Canada og ikke som man kunne tro fra Tonkin regionen i Indokina.

Tonkineseren er en middelstor muskuløs kat med ovale poter og kileformet hoved med store ører. Den har store udtryksfulde mandelformede øjne. Den kræver ikke den store pelspleje, en gang frisering med en fin kam eller en tur med børsten engang imellem. Men det er mest for hyggens og det sociales skyld.

Tonkineseren er en legesyg kat, og den er meget intelligent og nysgerrig. Den har mere burmeserens temperament og er ikke så krævende som siameseren. Den er meget snakkesagelig men har ikke siameserens skingre stemme.

Den knytter sig meget til sin familie og gerne andre katte også. Tonkineseren er en yderst charmerende kat, der ved, hvad den vil og gerne vil inddrage sine mennesker i sine gøremål.

Tonkineser er en kat man skal give sig tid til, men til gengæld for man også en fantastisk følgesvend, der giver glæde i hverdagen.















Sphynx

By Ruth Blichfeldt 5 years ago 1484 Views No comments

Man sige om sphynx'en, at den ikke har meget hår på brystet. Derimod har den lidt fint strithår i ørerne, ved næsen og mellem tæerne.

Kroppen føles som en varm fersken eller som en hests varme kildrende mule. Øjnene er store og mandelformede, og ørerne er meget store.

Hver tomme hårsæk har en olie- eller talgproducerende kirtel, og da der ingen pels er til at opsuge olien, har sphynx'en behov for en daglig aftørring med f.eks. et vaskeskind, desuden er det nødvendigt at rense ørerne for voks. Det er også påkrævet at give meget mad for at bevare kropsvarmen. Det anbefales at holde sphynx'en indendørs for at beskytte den mod sol og kulde.

Hvis man er katte-elsker og allergiker på en og samme tid, er en sphynx måske løsningen - de fleste overfølsomme mennesker kan tåle at leve sammen med denne race.

Sphynx'en er en meget kærlig kat, der hele tiden vil være sammen med sine mennesker. I Amerika har den fået tilnavnet Love Mooch.

Selvom sphynx'ens navn kan få en til at tænke på varmere himmelstrøg, så stammer den som et produkt fra en af Moder Naturs luner. Den første kom til verden i 1966 i Toronto, Canada, og det viste sig at være en naturlig mutation. De opdræt af racen, der findes i dag, kan spores tilbage til katten Epidermis, født i Minnesota i 1975.

Perser

By Ruth Blichfeldt 5 years ago 1405 Views No comments

Perseren er særdeles populær over det meste af verden og regnes for verdens mest udbredte racekat.

Perserens første dokumenterede forfædre kom fra Persien - nu Iran - til Italien i 1620. Deres afkom blev i de næste 200 år statussymboler og meget feterede kæledyr.

Englændere begyndte at importere de langhårede katte fra Ankara, og racen fik navnet angorakatte. Den betegnelse havde de indtil 1965, hvor navnet blev ændret til perserkatte. I dag er angorakatte en helt anden selvstændig race.

Den britiske Dronning Viktoria (1819-1901) havde både hvide og blå angorakatte, og da Dronningen døde arvede hendes søn Edward VII en angora ved navn White Heater. At de kongelige interesserede sig for disse katte gjorde naturligvis racens status højere.

I 1905 købte fru Kristine Andersen to angorakatte i zoologisk have og startede et opdræt i Danmark.

Manx

By Linda Due Hansen 5 years ago 1100 Views No comments

Den haleløse manx har været årsag til mange misforståelser gennem årene. Mange har troet, at den var halekuperet, og derfor taget afstand fra den.

Manx stammer fra øen Man i Det Irske Hav og kendes fra før det 18. århundrede. Der knyttes en del legender om afstamningen. Blandt andet at en kat var for lang tid om at komme til Noahs Ark, men nåede lige at smutte med ind, inden Noah lukkede døren. Desværre for katten fik den ikke halen med, og den blev derved kappet af. En anden legende går på, at den er et resultat af en kat og en kanin, og det er derfor, dens bagben er længere end dens forben.

At opdrætte manx er en udfordring. Det er ikke lige sådan. Haleløsheden kan nemlig ikke renavles. Derfor forekommer der i et kuld killinger med forskellige længder haler. Den helt haleløse kaldes rumpy, haleløs med brusklap kaldes rumpyriser, stumphalede kaldes stumpy samt den næsten helt langhalede longy.

Det er ikke kun den helt eller delvis manglende hale, der er manxens særpræg. Den ligner ikke nogen anden race hverken i type eller i pelskvaliteten. Den har sin helt specielle bygning med et stort rundt hoved med brede kindben og en kraftig tæt forkrop, og en afrundet bagkrop med lange og muskuløse bagben.

Manx’en har en dobbelt pels med en tæt og fyldig underpels, som løfter den længere og grovere overpels, hvilket gør pelsen nærmest vandskyende. Pelspleje er ikke nødvendigt, men en tættekam engang imellem fjerne døde hår, og katten elsker at blive friseret. Manx findes også i en semi-langhåret variant, der kaldes Cymric.

Manxen er en glad og intelligent kat med meget fintfølende sanser og instinkter. Den har en lynhurtig og sikker reaktionsevne. Den bruger ikke sin spinkle stemme meget, men udtrykker sig gennem kropssprog og via øjnene. Manx’en er meget børnevenlig, legesyg og kælen. Mange Manx-katte er meget beskyttende over for deres hjem og familie.

Haleløse katte er sjældne. De findes i et vist omfang i Spanien og Portugal, hvor de for resten er en særlig delikatesse i kogekunsten. Desuden findes de på øen Man og på Reersø. De haleløse katte har foreløbig overlevet i snart 200 år på Reersø.

Kurilean Bobtail

By Linda Due Hansen 5 years ago 1422 Views No comments

Kurilean Bobtail er en såkaldt naturrace og stammer fra den isolerede øgruppe Kuril mellem Japan og Rusland. I løbet af 1990’erne bragte russiske soldater og forskere racen med til fastlandet. Mange mener, at Kurilean Bobtail er en variant af den japanske Bobtail, men den genetiske baggrund er endnu ikke klarlagt.

Kurilean Bobtail har en kort pompon lignende hale på ca. 8-12 centimeter, og den ligner en kat forfra men en kanin bagfra.

Kurilean Bobtail er en kompakt muskuløs kat med en kraftfuld lang eller mellem lang krop. Bagbenene er længere end forbenene.

Kurilean Bobtail har et mildt sind, trods den kan se vild ud. Den er som regel altid i godt humør og elsker at være sammen med mennesker og andre dyr. Kurilean Bobtail elsker vand, jagt og fiskeri.

Den er god til at omstille sig og stoler på sine omgivelser. Kurilean Bobtail er en intelligent kat, der sagtens kan lære tricks. Den har et godt helbred og er meget afbalanceret.

Racen er desværre ikke så kendt i Europa på trods af, at Kurilean Bobtail blev optaget på WCF liste over registrerede katteracen i 1995 og kom på FIFE listen i 2004.

Brasiliansk Korthår

By Ruth Blichfeldt 5 years ago 1051 Views No comments

Brasiliansk korthår, der også kaldes Pelo Curto Brasileiro, er den første race fra Brasilien, der har opnået international anerkendelse.

Det er en mellemstor yderst adræt kat med en kort tæt pels. Den findes i en bred vifte farver og mønstre. Den er længere end den er høj og ikke nær så slank som f.eks. siameseren. Øjnene er meget udtryksfulde og afstanden mellem øjnene skal være præcis samme størrelse som øjet.

Brasiliansk korthårs oprindelse kan spores tilbage til gaderne i Brasilien og opdrættet startede som et eksperiment, men er nu en anerkendt race, selvom den er forholdsvis ny og der ikke findes så mange opdrættere. De fleste findes i USA.

Temperamentsmæssigt er brasiliansk korthår en meget kærlig og aktiv kat, som knytter sig til alle i husholdningen. Den kræver meget opmærksomhed og kærlighed, og får den ikke det, kan den blive meget irritabel og fornærmet. I den grad at den kan finde på at finde en ny og mere opmærksom ejer.

Maine coon

By Ea Holmquist 6 years ago 1053 Views No comments

Maine coon er en af de største og tungeste katteracer. Den fandtes oprindeligt kun i én stat i USA, hvor folk troede, den var en blanding mellem en vild kat og en vaskebjørn.

Maine coon er en langhårskat, som har været kendt i langt over 100 år, og de lokale folk betragtede den som et nationalt klenodie. De første katte af denne race kom til Danmark fra Tyskland i 1984 og året efter fulgte nye importer fra USA. Dermed var det danske opdræt i fuld gang.

Trods det lidt barske udseende, er det en venlig og kærlig kat, og kaldes ofte for "the gentle Giant". Den kan virke vagtsom overfor fremmede, men knytter sig stærkt til sin familie, uden den dog bliver en skødekat. Den er nysgerrig og social og kræver god plads.

Maine coon findes i alle de naturligt forekommende farver og aftegninger, men den mest populære i hjemlandet USA er bruntabbyen, gerne med hvidt skjortebryst. Hannerne vejer normalt mellem 6-10 kg, og hunnerne mellem 4-6 kilo. De udvikles langsomt og udseendet er først på toppen, når de er omkring de 4 år.

Japansk Bobtail

By Ea Holmquist 6 years ago 1069 Views No comments

Japansk Bobtail har været kendt i Japan i over 1.000 år, og da japanerne åbnede op for turister i slutningen af 60’erne, fik omverdenen også kendskab til denne krølhalede chamør.

Japansk Bobtail er en lille til medium korthårrskat. Idealvægten for hunkatten er 2 til 2½ kg og for hankatten 3 til 4 kg. Det der især kendetegner racen er den helt specielle hale.

Ingen japansk Bobtail fødes helt uden hale og ingen med en normal lang lige hale. Den bliver født med en hale, der kan være fra en til 13 centimeter lang, men da halen krøller, synes den kortere.

Japansk Bobtail findes i alskens farver. De eneste farver, der ikke er tilladt, er maskede eller tickede, som henholdsvis siamesere og abyssinere. Den mest almindelige farve er sort/hvid og rød/hvid.

Bobtail er en foretagsom kat, der aktivt deltager i alt, hvad den kan komme i nærheden af. Den har en stærk psyke og et robust helbred og er meget social anlagt.

Chartreux

By Ruth Blichfeldt 6 years ago 1580 Views No comments

Katten har et nedarvet jagtinstinkt, også selvom det er en indekat. Derfor er det nødvendigt, at den får stimuleret sine jagtfærdigheder gennem leg. Skumringstimerne er ideelle til at opfodre til leg, da katte ynder at jage i mørke. Kast en tøjmus, en bold eller en prop, og nyd den yndefulde måde, katten kan kaste rundt med tingene på.

Når katten slikker oversiden af en menneskehånd eller napper blidt med tænderne, er det blot et tegn på hengivenhed. Hvis katten nærmer sig et menneskets ansigt, er det en meget fortrolig form for hilsen, og derfor er det yderst uforskammet at puste den i ansigtet, bare for sjov, naturligvis. Katten vil føle sig afvist og muligvis vil den opfatte pustet som et angreb og måske gå til yderligheder.

Hvis katten af en eller anden årsag har fået den ide, at dine ankler er det eneste saliggørende jagtbytte, så væbn dig med vandpistolen og giv den et strint, når et nyt angreb er under opsejling.
Det kan godt være, man synes, det er sjovt og charmerende, når katten er killing. Men tænk på, at en dag er den en velvoksen kat på fem-seks kilo med sylespidse tænder. Og så er det ikke sjovt længere. Især ikke, når voksne katte er i besiddelse af 30 tænder.

?>