Din indkøbskurv er tom.

Swipe to the right

Hundetræning

RSS-feed

Træning af hvalpen

By Lotte Davies 10 months ago 4090 Views No comments

Gæt grænser

For at den nye hvalp skal fungere godt i sin nye familie, er det nødvendigt at hvalpen lærer hvad den må og hvad den ikke må. Hvalpens mor og hvalpens opdrætter har allerede gjort en stor del af det indledende arbejde, og nu er det op til hvalpens nye familie at fortsætte træning af hvalpen.

Det er vigtigt at man fra starten har gjort sig klart hvad hvalpen godt må og hvad hvalpen ikke må i sit nye hjem
– og det er vigtigt at man tænker fremadrettet og ikke kun i nuet.

Det anses af mange som ”sødt” hvis en lille hvalp springer op. Derimod er det ikke ”sødt” hvis en stor hund med snavsende poter springer op af alt og alle - og det er langt sværere at rette op på dårlige vaner senere i hundens liv, end det er at undgå dårlige vaner fra begyndelsen.

GRUNDLÆGGENDE TRÆNING
Det kan anbefales at deltage i et hvalpekursus med sin hvalp et godt sted, hvor al træning og omgang med hvalpen sker på en positiv måde. Der har været stor udvikling indenfor hvalpetræning de sidste 10-20 år, så også rutinerede hundeejere, som har haft hund tidligere, kan få rigtig meget ud af at deltage i et hvalpekursus med deres nye hvalp. Samtidig er det godt for hvalpen at være sammen med de andre hvalpe i gruppen.

Enhver hvalp bør lære at komme når den bliver kaldt på, sætte og lægge sig på kommando og gå pænt i snor. Det er også en god idé at lære hvalpen, at den skal acceptere at man tager ting fra den (fx dens madskål eller legetøj) uden at hvalpen forsøger at forsvare sine ejendele. Det gør man ved at lære hvalpen at når man tager noget fra den, får den altid noget igen som er mindst lige så ”værdifuldt”, fx en lækker godbid.

Hvalpen bør vænne sig til at blive undersøgt og rørt overalt. Hvalpen skal acceptere at man ser den i munden og i ørerne. Hvalpen skal også vænne sig til at blive børstet, få klippet negle, få renset øjne og ører og få børstet tænder. Alt skal selvfølgelig foregå stille og roligt, og hvalpen skal have ros og belønning, når den villigt accepterer disse rutiner.

VÆR EN GOD LEDER
Man skal fremstå som en god leder for sin hvalp. Hvis man allerede fra første dag viser sin hvalp, at man er en god leder, som hvalpen ubetinget kan stole på, er det en god basis at arbejde ud fra. Et godt lederskab er baseret på tillid og samarbejde mellem hvalp og ejer og skal opfylde hvalpens behov for fysisk nærvær med sin ejer, samt både fysisk aktivitet (hvor hvalpen får motion) og mental aktivitet (hvor hvalpen skal bruge sin hjerne). Det kan anbefales, at man sætter sig ind i, hvordan hunde lærer. Så er det nemmere både at være en god leder for sin hvalp samt at træne sin hvalp.

Al opdragelse og træning af hvalpen skal følge principperne for ”positiv indlæring”. Dvs. at hvalpen får ros når den gør det rigtige og at man ignorerer hvalpen eller afleder dens opmærksomhed når den gør noget uønsket – alt efter hvilken situation man står i. Sørg hele tiden for at bevare roen. Hvis man hidser sig op signalerer man til hvalpen, at man ikke har styr på situationen, og det gør hvalpen utryg.


Politihunde - Fakta om politiets patruljehunde

By Lene Nielsen 5 years ago 1732 Views No comments

OLIVER'S har igen i år sendt sponsorpræmier til Københavns Politi - Politihundesektionens konkurrence og har til gengæld fået lov til at gengive artiklen om politihunde fra www.politi.dk
Vi er stolte af at få at vide, at OLIVER'S uden sammenligning foretrækkes af de fleste hundeførere.

Fakta om politiets patruljehunde

Hvad bruges en patruljehund til?
Politiet i Danmark har siden 1907 brugt hunde til forskellige opgaver. I dag bruges hundene til at søge efter savnede eller eftersøgte personer, og til at lede efter blod, spyt, sæd, hår og andre spor, som mennesker efterlader på skades- eller gerningssteder.

Dette er et foto fra DM for patruljehundeHundene bruges også, når en gerningsmand skal standses og ikke efterkommer politiets ordre om at stoppe.

Vandtræning med newfoundlandshunde

By Lis Døssing 5 years ago 1113 Views No comments

Fra maj til oktober træner de store bamser i vandet med livredning og apporteringsopgaver. De elsker det - det er det, de er "designet" til!

Førerne arbejder med hundene efter de nyeste principper indenfor hundetræning og med belønning i form af godbid og ros; mange bruger klikker i indlæringen.

Der arbejdes med livredning bl.a. i form af

  • hente figurant, hvor hunden svømmer ud til figuranten, som tager fat i pelsen på skulderen af hunden og lader sig trække til land
  • bringe en redningskrans ud til en figurant og hente vedkommende ind ved at trække redningskrans med figurant til land
  • hente en båd hvor hunden tilbydes den ene ende af et reb fra båden til at trække den i land med
  • spring fra båd og returnere til båden for at få den ene ende af et reb hvorefter hunden trækker båden med 2 personer i til land

Grønlandske hunde og katte spiser også OLIVER'S

By Holms dyreartikler 5 years ago 1614 Views No comments

En stor del af dem bliver forsynet med hundefoder fra Grønlands eneste egentlige kæledyrsbutik – Holms Dyreartikler i Nuuk, der som noget nyt også har Oliver’s på menukortet.

”De fleste af vores kunder bor i Nuuk, men vi sender også foder til resten af Grønland”, fortæller Karen og Harry, som ejer Holms Dyreartikler.

Skib og fly
Mens Oliver’s kunder hernede i det sydlige Danmark får leveret deres foder ved døren i løbet af en dag eller to, skal de grønlandske kunder, der bor uden for Nuuk, være noget mere fremsynede, når de skal bestille mad til deres kæledyr.

”Transporten i Grønland foregår enten med skib eller med fly. Langt oppe nordpå er det med fly, når isen har lagt sig, da skibene så ikke længere kan anløbe havnene. Vi har en del faste kunder på hele kysten, som vi jævnligt sender foder til”, fortæller Karen og Harry.

Der findes ingen tilgængelige tal for, hvor mange hunde og katte, der er i Grønland. En stor del af boligmassen i Nuuk er offentligt byggeri (det, der svarer til almennyttigt byggeri i Danmark), og her er det ikke tilladt at holde husdyr. Derfor er der ifølge Karen og Harry en del ulovlige hunde og katte i Grønland.

Slædehundegrænse
Det er heller ikke tilladt at holde hunde som kæledyr nord for den såkaldte slædehundegrænse ved Sissimiut, og det synes Karen og Harry er en god regel.

”Slædehundegrænsen er til for at beskytte den grønlandske slædehund, så den ikke blandes med alle mulige racer. Slædehunden er, som den er, da det er et arbejdsdyr, som er i stand til at klare mange strabadser. Det er jo trods alt fangernes liv, der står på spil, hvis noget går galt, og så kan det jo ikke nytte, at hunden ikke kan klare livet som slædehund”, påpeger de.

Karen og Harry har forsøgt at sælge færdigforarbejdet foder til slædehundene, men det er ikke lykkedes for dem.
”Vi tror ikke, der er et marked. Vi har prøvet, men fangerne vil ikke betale for det, selvom både vi og vores leverandører gik ned i en pris, hvor vi ikke fik fortjeneste”.

Fangerne har jo også nærmest spisekammeret lige uden for døren, så der er nok ikke noget at sige til, at de ikke har behov for færdigforarbejdet foder til deres hunde.

2000 forskellige varer
Anderledes er det syd for slædehundegrænsen, hvor der er der mange familiehunde, selv om der naturligt nok er flest i Nuuk, hvor størstedelen af befolkningen bor. 

”Folk heroppe holder hunde og katte, som I gør nede hos jer. Vores typiske kunder er dem, der prioriterer deres kæledyr højt og vil sikre, at det, de fodrer deres dyr med, er ordentligt. Primært dem, der har kæledyret som det ”ekstra barn” i hjemmet”, forklarer Karen og Harry, som har haft deres butik i fire år sideløbende med fuldtidsarbejde.

Butikken ligger i ”Dyrenes Hus”, som også huser Grønlands første private dyrlægeklinik samt et internat. 
”Vi har omkring 2000 forskellige varer, og det spænder lige fra hundefoder over katteseler til akvarier og skildpaddefoder. Der er rigtig mange forskellige dyr i Nuuk, og vi forsøger at være så fleksible som muligt”, siger Karen og Harry, som bruger al deres fritid på dyr.

Frivillige i Internatet
Når de ikke passer deres ”normale” job eller arbejder i butikken, er de begge frivillige i Internatet, som blandt andet er sponsoreret af Oliver’s via Operation X-mas.  Oliver’s donationer betyder, at Internatet ikke har skullet tænke på penge til foder, og de hunde, der har været indbragt, har fået et godt, sundt og nærende foder. Pengene kan i stedet bruges til andre ting – blandt andet en løbe-legegård, som de indbragte hunde kan boltre sig i.

Internatet tager sig primært af herreløse og bortløbne dyr, og det er da også dér, Karen og Harry har fået deres egen 4 ½ år gamle hund Anton.

”Racen… he he! Vi kalder ham en ægte Nuuk-schæfer, da han ligner en schæfer meget”, smiler de.
På falderebet af interviewet vil Karen og Harry gerne reklamere lidt for en ganske særlig ”race”, som hedder ”Nuuk-hunden”.Populær ”race””Nuuk-hunden er ikke en race som for eksempel labrador – den er sin helt egen. ”Racen” startede i midten af 1970’erne, og angiveligt skulle det være en fårehund, som var starten. Senere kom der også rottweilere til byen, og de har blandet sig ind i ”racen”, og pletterne over øjnene ses på rigtig mange Nuuk-hunde i dag”, forklarer Karen og Harry og fortsætter:

””Racen” er utrolig populær, da mixet hen over årene er blevet til en hund, der er robust, familievenlig af typisk middelstørrelse. Og så har den et fantastisk mildt og godt sind, den er lærenem og tilpasser sig hurtigt den familie, den kommer i”.

Som et kuriosum fortæller Karen, at hendes familie i 1972 fik en sort labrador. Han var lidt af en strejfer, og de næste årtier kunne hans sorte farve ses. Det er dog blevet lidt mere udvandet nu, men der har også været mange forskellige hunde gennem Nuuk siden!

Nuuk-hunde i DanmarkMan kan også være heldig at møde en ”Nuuk-hund” i Danmark.

”Der er mange i Nuuk, der vil aftage hundene fra Internatet, men folk, der har boet her eller har gæstet Nuuk og har fået kendskab til ”racen” via folk i Danmark, bliver også skrevet op til en hund herfra. Internatet har afsat en del hunde til Danmark, og vi er så heldige, at Air Greenland sponsorerer transporten til Danmark, så der ikke er udgifter til den del af rejsen”, slutter det aktive og dyrevenlige ægtepar.

At være politihund i Grønland

By Ea Holmquist 5 years ago 1304 Views No comments

Politiets hunde yder et uvurderligt arbejde for samfundet. Men efter arbejdstid er de en integreret del af deres to-benede familier.
Den 8-årige labrador retriever Nanoq har grund til at være tilfreds med sin egen indsats. Han er narkotikahund ved Politiet i Grønland, og for nogle år siden snusede han sig bogstavelig talt frem til 3,5 millioner kroner samt ca. 500 gram hash i en låst attachemappe. Fangsten viste sig at være det største pengefund i Grønland nogensinde.

Nanoq er en af de i alt 11 hunde, som p.t. er ”ansat” ved Politiet i Grønland. Opgaverne spænder bredt – ligefra brug ved magtanvendelse, anholdelser, uroligheder, søg efter hash og andre former for narkotika, tyvekoster og gerningsvåben samt ved humanitære eftersøgninger.

Nanoq’s ejer er politiassistent Bjørn Bjerregaard. Han er hundeleder i politiets Operative Sektion i Grønland, og han har velvilligt stillet sig til rådighed for et interview til Petlife. 

Hundene trænes i Grønland
Nanoq og hans ti hunde-kolleger løser opgaver på hele Grønland. Politiet bruger schæfere som patrulje- og hashhunde og labrador retrievere som narkotikahunde.

”Vi uddanner og træner selv hundene i Grønland. Men når man starter som patruljehundefører, så kommet man på Begynderkursus I og II, 14 dage i alt på Politihundeskolen i Danmark.Narkotikahundeførerne deltager en gang årligt på et narkotikahundekursus af en uges varighed på Politihundeskolen i Danmark. Ellers foregår resten af træningen i Grønland”, forklarer Bjørn Bjerregaard og fortsætter:

”Udgangspunktet er, at man får hunden, når den er blevet 6 måneder, hvor hunden har været igennem en mentaltest og røntgenundersøgelse for at sikre, at knoglerne er i orden. Hvis de består testen, kan de komme til Grønland. Grunden til, at de først skal testes, er på grund af den lange afstand mellem Grønland og Danmark og det økonomiske, som følger med transporten. Det er alt for dyrt først at få hunden til Grønland, hvorefter man tager til Danmark, når den er 6 måneder og så risikerer man, at hunden ikke består testen, hvorefter hunden ikke er egnet til politihund”. 

Det siger sig selv, at politihundenes krævende fysiske arbejde stiller store krav til det foder, de spiser. Det skal være sundt og nærende. Der bliver blandt andet serveret Oliver’s i madskålen.

Alsidige opgaver
En typisk hverdag for en grønlandsk politihund er meget svingende. Politihunden kommer med på den vagt, som hundeføreren nu har. Der kan godt gå flere dage, hvor der ikke er nogen politihundeopgave, ligesom der godt kan være dage, hvor der er opgaver med jævne mellemrum. Hvis der ikke er konkrete hundeopgaver under en vagt, så kan de også bruges præventivt - målrettet mod steder, hvor der bliver solgt hash samt til kontrol på de indsmuglingsruter/steder, der er i byen.

”Men man er også nødt til at nævne, at hundeførerne i Grønland ikke kun arbejder med hund. En hundefører på Grønland arbejder også med andre sager. Det vil sige sager lige fra mindre kriminal- og færdselssager til at møde i retten som anklager i store krævende narko- og drabssager m.v., som skal passes ved siden af hundearbejdet”, siger Bjørn Bjerregaard.

Bjørn Bjerregaard fik Nanoq i Danmark den 1. august 2003 – seks måneder gammel. Ca. 1 uge efter kom hunden til Grønland. Siden da har Nanoq boet hos Bjørn og hans familie.

Hundeopdragelse til hverdagsbrug

By Ea Holmquist Jakobsen 5 years ago 7769 Views No comments

Denne artikel – samt en efterfølgende - skal handle om det, man kan kalde almindelig hundeopdragelse i hverdagen. Nogle bruger ordet ”lederskab”, som er et meget værdiladet begreb. For hvad betyder lederskab egentlig? Adskillige hundepsykologer og adfærdsbehandlere (både med og uden uddannelse indenfor området) lægger udelukkende negative begreber i ordet og mener, man for enhver pris skal undgå at udøve ”lederskab” over for sin hund. Selv foretrækker jeg at bruge ordet ”almindelig opdragelse”, som er nødvendig, for at hunde og mennesker kan leve i harmoni sammen i dagligdagen. Nøjagtig som vi er nødt til at lære vores børn, hvordan de skal opføre sig.

Som det blandt andet fremgår af de øvrige artikler, jeg har skrevet til Oliver's , går jeg ikke ind for autoritære træningsmetoder med hverken fysisk eller psykisk straf. Men hunden kan hurtigt blive en pestilens, hvis vi ikke opsætter et sæt spilleregler for, hvordan den skal opføre sig i hverdagen.

Der findes ingen facitliste for, hvordan en velopdragen hund skal opføre sig. Det afhænger – ligesom med børn – af, hvad vi som ”forældre” vil tillade. Men alle hunde har behov for grænser – hvad er tilladt, og hvad må jeg ikke. Børn, der ikke har grænser, vil konstant selv forsøge at finde dem, og sådan er det også med hunde. Og hunde har et mindst ligeså stort behov som børn for at have en leder (læs forældre), som kan vejlede og fortælle, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.
Her er det vigtigt at huske, at en god forælder/leder har overblik, er konsekvent og reel, og ikke mindst kærlig uden at bære nag. Uanset om vi opdrager børn eller hunde.

Vores rolle som ”forældre” begynder allerede den dag, hvalpen eller den voksne hund kommer ind i vores hjem. Hele familien – OGSÅ børnene – skal være enige om, hvad hunden må, og hvad den ikke må, inden den ankommer. Det kan være vældig sødt og sjovt, når en lille hvalp hopper op for at slikke seks-årige Anders i ansigtet, eller når den ligger og varmer fars kolde tæer i dobbeltsengen. Men er det også sjovt om et halvt eller et helt år, når den nuttede lille hvalp i mellemtiden er vokset og måske vejer 50 kilo? Blandt andet sådanne ting, skal familien have helt på det rene, inden man henter sin nye hund.

Ingen tvivl om, at hovednøgleordet er ”kærlighed”. Men hvis kærligheden ikke følges op af ”konsekvens”, vil jeg påstå, at man udøver misforstået kærlighed. Hvis hundens opdragelse er mangelfuld fra starten, ender det ofte i en kamp, hvor man senere skælder hunden ud for noget, den ikke forstår, og som vi i øvrigt selv tidligere har lært den er OK, og det er ikke særlig kærligt overfor hunden. Det er jo os, der har svigtet i opdragelsen, fra den var lille.

Sofa/dobbeltseng?
Lad os tage et eksempel. Når hvalpen er tør og nybørstet, kan det være rigtig hyggeligt, at den ligger i sofaen og hygger sig sammen med familien. Så det får den lov til dag efter dag. Hurtigt lærer den selv at springe derop og lægge sig godt til rette. Med familiens accept. En måned senere kommer den våd og mudret hjem efter en luftetur i regnvejr og sætter som sædvanlig kursen mod de bløde puder i sofahjørnet. Men nu er den pludselig ikke længere velkommen og bliver smidt ned. Så snart familien vender ryggen til, hopper den igen op i sofaen, og det gentager sig, indtil den i værste fald tillige bliver skældt ud.

Hvis vi ser det fra hundens synspunkt, så fatter den ikke en pind! Sofaen er blevet dens – tilladte - plads, og nu må den pludselig ikke være der?!?!?! Hunde kan ikke tænke rationelt og logisk, så hvordan skal den kunne forstå, hvorfor den måske bliver skældt ud? Vi burde i stedet skælde os selv ud, fordi vi har bragt hunden i en situation, hvor den må noget den ene dag, som måske er forbudt den næste.

Vi skal altid være konsekvente overfor hunden, så hvis vi tillader hunden at ligge i sofaen, nytter det ikke noget, at vi indimellem skælder den ud for at gøre det. Hvis vi normalt tillader hunden at være i sofaen, kan alternativet være, at vi først lukker hunden ind i stuen, når den igen er velkommen i sofaen, eller at vi FRA STARTEN lærer den, at den kun må hoppe op i sofaen, hvis vi aktivt inviterer den – altså giver den lov til at hoppe derop. Det kan en hvalp meget hurtigt lære. En mulighed er jo også, at hunden aldrig må komme i sofaen, og det er en regel, den nemt kan håndtere, hvis den ikke har været vant til andet! Men en hund kan ikke finde ud af, at den må noget den ene dag, som den lige pludselig ikke må den næste.

Det er naturligvis op til den enkelte, om hunden må være i sofaen eller ej. I langt de fleste tilfælde tager hunden ikke ”skade” af det, men hvis en hund er meget dominerende overfor familien, kan det være med til at forstærke problemet, hvis den får lov til at indtage sofaen – eller dobbeltsengen. I nogle tilfælde knurrer hunden ligefrem, hvis familien – og ikke mindst børnene – formaster sig til at sætte sig i ”dens sofa”! Sådanne hunde ville jeg personligt aldrig give adgang til sofaen. Mine egne forældre havde for mange år siden en lille, dominerende pudel. De syntes, det var synd, hvis den ikke måtte være i sofaen, men det endte faktisk med, at hunden en dag bed min datter, fordi hun ”tillod” sig at sætte sig ved siden af den!

Vi vil i en senere artikel her på www.olivers.dk give flere træningstips om, hvordan man kan opdrage sin hund i hverdagen. Blandt andet hvordan man kan lære den at lade være med at tigge ved bordet, stjæle mad fra køkkenbordet samt at lade være med at hoppe op ad gæsterne, når de ringer på døren.

Husk at det ikke er synd at opdrage kærligt og konsekvent på sin hund. Det er snarere synd IKKE at gøre det!

Rally-lydighed

By Gitte Westen Breaum 5 years ago 1377 Views No comments

Rally-lydighed er for alle hunde, med eller uden stambog. For alle gælder, at hunden skal have en resultatbog udsted af dansk-kennel-klub og være over 10 mdr. hvis du skal deltage i konkurrence. Du kan starte med at træne til Rally-lydighed fra hunden er trænbar i en meget tidlig alder. Og gå til konkurrence fra hunden er 1 år gammel.

Du kan dyrke Rally-lydighed for sjov og/eller du kan gå til officielle prøver og blive hhv. Rally Begynder Mester og Rally Øvede Mester. For at blive Rally Øvede Mester skal du kunne arbejde med hunden uden snor. Men ellers foregår Rally med hunden i snor. Rally handler om kontakt og samarbejde mellem fører og hund. Ved begynder træning og begynder konkurrencerne, skal hunden føres i snor og halsbånd.

Og snoren må ikke bruges forkert (ryk, hiv, anvisninger), men skal bruges korrekt og være blød og afslappet mens man træner og konkurrer Rally. Man må bruge stemme og kropssprog, dog må man ikke belønne hunden med noget spiseligt eller legetøj, men med stemme og kropssprog.

Når man træner Rally sætter underviseren nogle skilte i en rækkefølge. Et skilt kan vise at du skal stoppe op og have hunden til at sidde foran dig. Når øvelsen er udført går man videre til næste skilt og så videre. I træningen udvælger man nogle skilte som man træner til øvelserne er rigtig gode med masser af kontakt, glæde og samarbejde. Mens man træner kan man fint bruge kiks/bold belønning, men hele tiden have for øje at du ikke må have belønning med til konkurrence.

Du må tale opfordrende, sige signaler og begrænset mimik for at få hunden til at udføre øvelserne som skiltene anviser. Der er, når man konkurrerer, en tids faktor som spiller ind. Men til træning er der ingen tidspres. For alle os der træner med bløde metoder er Rally en fantastisk sportsgren og et super supplement til den almindelige træning.

Om du træner til prøver eller bare til hobby brug er Rally en sportsgren der er kommet for at blive vil jeg mene. Det er ikke på samme måde så stift som almindelige lydighedsprøver og lydighedsprogrammer og det kan give mange ikke direkte konkurrence mennesker en chance for at træne og konkurrer på de bløde trænings principper.

Skiltene som banerne bygges op efter, er at finde på Internettet til udprintning, så du kan lave dine egne skilte i enten A4 eller A5 og bygge dine egne baner at træne efter. Der er også baneforslag at finde på Internettet på hjemmesiden www.rally-lydighed.dk.Jeg mener at der findes omkring 70-80 skilte med forskellige øvelser så der er nok at muligheder for at få en god træningsomgang når du har bygget din egen bane hjemme på græsplænen. Dog skal du lige være opmærksom på, at der er en del af skiltene der i sværhedsgrad hører til Øvede.

Korrekt råd og vejledning er vigtigt som begynder, så find dig en god kvalificeret træner der har blød træning som baggrund og start med at dyrke Rally Lydighed sammen med andre som kender til regler, baneopbygning, øvelses sammensætning og som kan hjælpe dig i gang på en god måde.

Til sidst vil jeg ønske dig held og lykke og velkommen som Rally dyrker. Pas på – for sportsgrenen er sjov og du vil helt sikkert falde for den som jeg selv har gjort.

Med venlig hilsen Gitte Westen Breaum, KæledyrsKompagniet

Mental Stimulering - del 2

By Marie Hansson 5 years ago 7286 Views No comments

I sidste nummer beskrev jeg, hvorfor hunden har brug for mental aktivering, at det handler om hundens oprindelse, at den har behov for dagligt at bevæge sig over store områder og få mulighed for at arbejde med opgaver, som ligner rovdyrets, samt at bruge næsen og løse problemer.

Samarbejde er naturligt
Det er fascinerende og kan være en måde at lære at forstå sin hund og dens behov, når man ser på ulvens hverdag, på hvad den gør og ikke gør. Man kan klart konstatere, at ulvenes livsbetingelser er hårde under den største del af året, hvor de er nødt til at spare på energien for at kunne finde føde. Hele flokken hviler for at kunne være vågne samtidig og kunne gå på jagt sammen. De er flokdyr og utrolig dygtige som jægere, når de samarbejder. Det er derfor en hund hviler indendørs, når vi mennesker er passive, og det er derfor, det er så vellykket, når man vil lave noget sammen med sin hund. Hunde er født til at samarbejde mod et fælles mål. Nogle må bare overbevises om, at målet er umagen værd. Men det er menneskets opgave at motivere hunden. Med nogle går det nemt, det er nok at længes efter noget spiseligt.

Mental Stimulering - del 1

By Marie Hansson 5 years ago 1256 Views No comments

Vi elsker vore hunde. Vi vil gerne udtrykke vore følelser på andre måder end med venlige ord og kærtegn. I dag findes der et meget stort udbud af hundeartikler, og de bliver bare flere og flere. I firserne fandtes der faktisk kun to slags hundesnore og et par typer af hundesenge. I dag findes der et hav af forskellige hundesnore, halsbånd og hundesenge. Desuden mange slags legetøj og anden underholdning, for eksempel tøj til hunde. Dette synes jeg viser menneskers vilje til at forkæle deres hunde og behandle dem bedst muligt.

Hvad ville hunden ønske sig?
Jeg sætter ganske vist pris på forskellige tegn på menneskers kærlighed, og det er selvfølgelig tilladt at vise sin kærlighed og omtanke som man vil, vi er jo alle forskellige. Men det store spørgsmål er, om man når vejen til hundens hjerte, når man køber ting til den. En ønskeliste fra en hund skulle nok variere fra hund til hund – hvis man i det hele taget kunne få klarhed over, hvad de forskellige individer og racer har behov for. Nogen ville måske bare ligge tæt, have varme og tryghed. En anden ville ønske sig mere mad. En tredje ville have en ufordring og noget spændende at tage sig til.

Hundes almindelige ønsker
Men hvis hunde kunne tale, så vi kunne forstå dem, (og hvis de kunne forstå deres eget bedste), skulle de nok alle sammen ønske sig forståelse fra deres mennesker. De ville ønske, at vi forstod så meget som muligt af deres verden og deres grundlæggende behov; Hvordan de vurderer floksammenhold; At det er fundamentalt for en godt fungerende flok, at alle føler sig trygge. Det kan hundeejeren opfylde ved at være venlig, belønne det, som er ønskeligt, give tydelige regler og være konsekvent.

Mange hunde ville nok ønske, at mennesket kunne forstå, hvor betydningsfuld lugtesansen er for en den. Hvor vigtigt det er at få lov til at undersøge dufte og at arbejde med sin lugtesans. Men også, at en hund er født til at vandre og løse problemer, fordi den tilhører hundeslægten. Det var på den måde den vilde hund kunne finde føde. Ved at bevogte sit store revir og finde ud af, hvilket bytte der var nemmest at fange, og hvordan man skulle handle i hvert enkelt tilfælde, havde vildhunden en enorm kapacitet til at bevæge sig over store områder og at løse problemer. Det medfører, at hunden også i dag har et stort behov for lange gåture og mentalt arbejde.

Forskellige racers oprindelige opgaver
Der findes racer, som er blevet avlet for at "ligge på en pude ved en trone i et tempel og jage onde ånder bort". Men de fleste racer havde en mere anstrengende arbejdsopgave i deres fortid:- at trække slæder- at vogte sin gård og give hals, når der kom nogen- at jage og dræbe rotter- at hjælpe jægeren i jagten på et bytte og måske også søge og hente det døde bytte- at holde orden på forskellig slags kvæg og at hente og styre disse flokke Mange racer er blevet tilpasset det arbejde, men det ser forskelligt ud i forskellige hjørner af verden. Alle disse hunderacer har mere eller mindre behov for den arbejdsopgave, de engang blev skabt til. Men for det meste kan den erstattes af andre opgaver, hvis man selv ikke er så glad for træksport, jagt, kamp, hyrdearbejde, eller hvad den oprindelige opgave nu handlede om.
Mit største håb er, at alle hundeopdrættere vil hjælpes ad med at informere alle blivende hundeejere om deres hunderacers behov. Når man prøver på at finde ud af, hvilken type hund, man skal købe, er det vigtigt, at man finder en bog om racebeskrivelser, som ikke bare beskriver udseendet. Man bør vide, hvilke egenskaber, som skjules bag den ydre skal, hvis hunden er følsom eller skarp på grund af den oprindelige arbejdsopgave, og desuden hvor meget behov den har for at arbejde. Har man tid til at opfylde det behov i hverdagen?

Hunden er det vanskeligste af alle selskabsdyr
Man vil jo ikke skaffe sig problemer. Hvis man har dårlig tid, er det ikke en hund, man skal vælge som selskabsdyr. En hund er nok det mest krævende firbenede selskab, man kan vælge. Alle andre dyr er nemmere at have. En kanin, et marsvin, en hest, alle spiser de græs. De er rovdyrenes bytte. Naturen har givet dem fordelen ved at være hurtige, for at de skal kunne overleve ved at flygte. I halvdelen af angrebene, lykkes det også for dem at løbe fra et rovdyr. I den anden halvdel er det rovdyrene, som lykkes med at overliste byttet. Hunden, som er en nær slægtning til ulven, er selvfølgelig oprindelig et rovdyr, og den er derfor født med kapaciteten til at overliste et byttedyr for at overleve. Byttedyrenes tilværelse er meget enklere. De har maden ved deres fødder, og de behøver som regel ikke engang søge at efter den, og endnu mindre at overliste den. De har derfor ikke det samme behov for daglig stimulansstimulering i deres tilværelse.
Katten er selvfølgelig også et rovdyr, men den store og vigtige forskel til hunden er, at den ikke er et flokdyr, men lever alene. Hunden derimod er et flokdyr og derfor afhængig af, at flokken arbejder sammen. Hvis hunden er alene hjemme en dag, vil den kun hvile og vente på sin flok. Katten beskæftiger sig selv, når den føler, at den har behov af at lave noget, og den hviler, når den har lyst til det. Hunden lægger sit liv i vore hænder.

Hundens oprindelige liv
Ulven, og dermed hunden, skal kunne trave kilometer efter kilometer og i værste tilfælde rigtig lange strækninger bare for at søge det bedste bytte. Det er en uendelig søgen, hvor dyrets næse er det vigtigste redskab. Dyrene følger et spor på jorden lige så langt, det skal være, og de finder en fært i luften, som giver dem information. Når de har lokaliseret deres bytte, handler det om at overliste det. Ellers løber det fra dem. De kan simpelthen ikke løbe byttet op på længere afstand. Men de har den fordel at være smartest. De kan finde ud af, hvordan de bedst kommer tæt på for at narre byttet. Arbejdet med at finde føde kan i værste tilfælde tage dage, men ingen er vel forbavset over, hvor hårde betingelser det er at leve et vildt liv.

Servere mad
Vore tamme hunde får ofte deres gode og ernæringsrigtige mad serveret i en speciel skål på en speciel plads på specielle tidspunkter. En del hunde, som er meget glade for mad, lærer hurtigt klokken, hvis man fodrer på faste tidspunkter. Det at få sin mad serveret, indebærer sjældent noget som helst krav på modpræstation fra hundens side. Den behøver ikke "lægge to poter over kors" for at få sin føde. Med det mener jeg ikke, at det skal være nødvendigt at lade den arbejde for maden i skålen, når den fodres. Det kan være mere praktisk at lade hunden arbejde på andre tidspunkter. Når man har mere tid, og der er mindre risiko for konflikter og misforståelser. En sulten hund og en stresset hundeejer er ikke en god kombination.

Hvilken føde kan motivere?
For de fleste hunde er det dog en meget god idé, hvis hundefoderet bliver en belønning for en arbejdsopgave. Dels ligner det det oprindelige arbejde for føden, dels bliver hundene automatisk motiveret til at lære det, vi ønsker. De hunde, som ikke vil arbejde for føden, må vi se nærmere på. Der er som oftest en årsag til, at de ikke er interesserede i noget at spise. De mest almindelige årsager er kønshormoner eller stresshormoner, men det forekommer også, at hunde har smerter og dermed ikke har lyst til at spise. Kan man komme til rette med årsagen, kan hunden blive som andre og lade sig lokke til en arbejdsopgave med en godbid som belønning. Hunde har - lige som mennesker - også forskellig smag. En del vil have noget helt bestemt, andre er mindre nøjeregnende. En hund kan lide agurker, en anden vil have noget sødt, en tredje vil have et stykke kød, og en fjerde foretrækker pandekager.

Mange fordele ved aktivering
Det dejlige ved at give hunden arbejdsopgaver er, at der er så mange fordele ved det. Man får først og fremmest hyggelig stund af kvalitetstid med hunden; men set i et større perspektiv, vinder man endnu mere. Mange taler om lederskab og at være en god leder for hunden. Ved at tage initiativ til morsomme aktiviteter og være en sjov legeleder, bliver man beundret af hunden. I træningen er man desuden den, som deler godbidder og anden belønning ud, eller undgår at gøre det. Da viser man på den mest hyggelige måde, at man er den, der bestemmer. Man lister sig til masser af "points" hos hunden og får pludselig både hundens respekt og tillid.

Noget andet, som i nogle tilfælde kan være den primære gevinst for hundeejeren, er, at hunden ikke behøver finde på sine egne hundehobbyer, hvis den får arbejdsopgaver. For mange familier er det ellers desværre en virkelighed. En understimuleret hund, som keder sig, kan finde alle mulige afløb for sin energi, og desværre er det sjældent, at vi mennesker sætter pris på disse initiativer. En del hunde bliver meget larmende, andre bider inventaret i stykker, mange bliver urolige og besværlige udendørs. Nogle ter sig som om de var politifolk, og vil skælde ud på dem, de ikke synes om, andre jagter alt, som bevæger sig. Nogle søger efter et eller andet at spise, og så videre.
Hvis man elsker sin hund og vil, at den skal have det godt, bør man sørge for, at den får arbejdsopgaver, som passer til den. Mere om hvad man skal gøre, hvor meget, og hvad man skal undgå, får du i næste del af denne artikel.

Introduktion til klikkertræning

By Christina Ingerslev 5 years ago 2163 Views No comments

I sig selv er klikkeren bare en lille plastikdims, der kan frembringe en dobbelt kliklyd, mens betegnelsen klikkertræning dækker over at træneren anvender en shapingtilgang til indlæring af nye øvelser. Træningsmetoden bygger på B. F. Skinners teori om operant indlæring, der siden begyndelsen af 1940’erne er blevet anvendt i USA til træning af forskellige dyrearter. Delfintræneren Karen Pryor gjorde med sin bog Dont Shoot the Dog træningsmetoden kendt for den almindelige hundeejer. 


Den største forskel mellem det jeg vil tillade mig at kalde traditionel træning og klikkertræning er, at traditionel træning i lige så høj grad fokuserer på, hvad hunden ikke skal gøre, som hvad den skal gøre, mens klikkertræneren næsten udelukkende ser på, hvor hunden kan belønnes for det den gør rigtigt. Klikkertræning går hurtigere end ”almindelig træning”, fordi hunden selv er en aktiv medspiller i træningsprocessen. Den erfarer, at den selv har indflydelse på om træneren belønner den eller ej. Hunden kan faktisk få bolden eller godbidden til at komme op af lommen, hvis den løber ud i feltet, hvis den kommer når du kalder osv. Hvis du hver gang du træner, lokker hunden f.eks. med en godbid, lærer hunden at gå efter en godbid, men ikke at gøre det du ønsker. En anden forskel er, at traditionel træning i mange tilfælde handler om at have den ”rigtige” metode til næseprøve eller den ”rigtige” metode til indkald osv., mens klikkertræning tager udgangspunkt i en videnskabelig teori om hvordan hunde lærer. Inden jeg selv begyndte at klikkertræne i slutningen af 19’90erne, havde jeg faktisk ikke sat mig grundigt ind i hvordan hunde lærer. Jeg havde læst nogle forskellige bøger og havde i forhold til nu, en lidt difus forståelse af, hvordan en hund egentlig lærer. 

Det havde imidlertid ikke hindret mig at træne hund, endda med rigtig gode resultater. Alt det blev imidlertid ændret, da jeg begyndte at læse om læringsteori i tykke amerikanske lærebøger. (De tykke lærebøger er ikke en nødvendig forudsætning for at klikkertræne, men jeg er og bliver en bogorm) Her åbnede en ny og fantastisk verden sig for mig. Jeg er nu en ivrig klikkertræner med glade og meget lærevillige hunde, der indimellem fatter tingene så hurtigt, at jeg må knibe mig selv i armen – er dette virkelig muligt. Jeg har også nogle glade hunde, fordi jeg aldrig giver dem skylden for, at noget ikke går efter mit hoved i indlæringssituationen. En del af filosofien i klikkertræning er nemlig, at træneren har det fulde ansvar for træningssituationen, og at bortforklaringer og dårlige undskyldninger blot dækker over mangler i træningen. 

For en garvet træner og underviser som mig, tog det imidlertid et stykke tid inden jeg fik afprøvet klikkertræningen på tilstrækkeligt mange træningssituationer og øvelser til at alle de gamle metoder blev udskiftet. Denne periode var meget frustrerende, en frustration jeg også genser hos de crossover kursister, jeg har på mine hold i dag. Det er altid svært at lave sin træning om og lære at gøre tingene på en anden måde, som man ikke har på rygraden. For mit eget vedkommende kan jeg kun sige, at det fuldt ud har været besværet værd. At hundene samtidig kan blive fuldt ud lige så gode til konkurrencer, har mine egne hunde vist. Den ældste hund Chillie er elitelydighedschampion og har flere gange deltaget på landsholdet, Komma min yngste hund er lige blevet lydighedschampion.

Klikkeren fungerer godt fordi den er et middel der kan hjælpe dig med, at viderebringe information til din hund om hvad den skal gøre, på en enkel og letforståelig måde. Det sker, fordi lyden af klikkeren fortæller hunden, at det den er i gang med udløser en belønning. Klikkeren er altså en markør, der fortæller hunden: ” Ja, det var rigtigt – belønning på vej” Belønningen kan være en lækker godbid, en bold, lidt leg eller andet som hunden sætter pris på. Hunden lærer hurtigt, at klik betyder belønning på vej. Når den har lært det, skal den lære, at den kan få belønningen, hvis den gør det føreren ønsker, og kun hvis den gør det der ønskes. Så hvis du har en belønning, der er god nok, har du mulighed for at få en engageret og lærevillig samarbejdspartner.

Hvis hunden gør noget andet, end det du ønsker, får den simpelthen bare ikke nogen belønning. Den får ikke et nej, eller bliver rykket i, du starter bare forfra på øvelsen. I stedet for at rykke hunden i halsbåndet, klikker og belønner du, når hunden er der hvor du ønsker. Hunden finder hurtigt ud af hvad der kan betale sig, og hvad der ikke kan betale sig. (Godbidderne kommer ved venstre ben – ”OK så går jeg ved venstre ben”) Det forudsætter selvfølgelig, at hunden er tilstrækkelig interesseret i at få din belønning. Tænk derfor over hvilke belønninger din hund kan lide, og hvor og hvornår du belønner. 

Klikkertræning handler om at bygge øvelser og adfærdstyper op trin for trin. Adfærden eller øvelsen formes gradvist hen til det resultat du ønsker. Hvis hunden skal lære apport, kan første trin f.eks. være at klikke for at hunden bare ser på apporten. Selve læreprocessen deles altså op i en række små trin, som træneren i hovedtræk må kunne forestille sig inden træningen påbegyndes. Det jeg selv og andre i begyndelsen oplevede som vanskeligt, var at afgøre hvornår og hvordan man kan kræve mere af hunden, dvs. gå op på et nyt trin. Hvis vi f.eks. tager apporten som eksempel klikker vi i begyndelsen hver gang hunden dutter med snuden på apporten.

Hunden oplever apporten som noget godt, der giver den lejlighed til at dutte og derefter få en belønning. Når hunden gør dette rimeligt sikkert dvs. ca. 8 ud af 10 gange er det på tide at hæv kriteriet, får at få ny adfærd frem Det betyder at vi tilbageholder klikket for at se hvad der sker, når hunden ikke får det klik den forventer. I de fleste tilfælde vil den prøve noget nyt/mere og det kan f.eks. være nu den åbner munden eller tager om apporten med munden – så klikker vi og giver belønning. Denne adfærd stabiliserer vi, i næste træningssession, inden vi igen kræver mere af hunden.

?>