Din indkøbskurv er tom.

Swipe to the right

Hundeadfærd

RSS-feed

Tips til den ældre hund fra dyrlæge Linda Due

By Linda Due Hansen 5 years ago 1179 Views No comments

Tag hensyn:
Langt de fleste seniorhunde har ennedsat fysisk aktivitet, så de bør kun motioneres såmeget, som de selv har lyst til.

Hold øje med forandringer:
Gennem et langtliv har du lært at kende din hunds adfærdsmønster.Opstår der små, unormale ændringer eller tegn påsygdomssymptomer i hundens fysik eller psyke,kontakt da din dyrlæge for nærmere vejledning.

Gamle hunde kan godt lære nye kunstner:
Selv gamle hunde har brug for mental stimulering.Hold din hund i gang – den bliver aldrig for gammeltil at lære nye øvelser.

Stabilitet i hverdagen:
Den aldrende hundssanser ændres. Hvis hørelsen svigter, kan kropssprogkompensere herfor. Mange hunde får nedsatsyn, så større ommøblering af husstanden børudsættes. Natteblindhed med medfølgende utryghedved at gå i mørke bør der også tages hensyntil.

Dus med dyrlægen:
Med en nedsat immunitetover for infektionssygdomme er det vigtigt, atden gamle hund er optimalt vaccineret, og at hundenhurtigt bliver behandlet ved mistanke ominfektioner.

Fodring af seniorhunden

By Linda Due Hansen 5 years ago 1532 Views No comments

Hvis jeg måtte ønske én ting i denne verden, så skulle det være, at hunde kunne leve lige så længe som mennesker”. Dette søde citat faldt jeg engang over, og det dækker jo præcist den bekymring, vi kæledyrsejere har, når vi anskaffer os et firbenet familiemedlem. Afhængig af blandt andet race og sundhedstilstand er vi jo desværre kun beriget med de kære dyrs selskab i ca. 5-15 år.

Gennem de seneste årtier er levealderen på vores elskede hunde dog heldigvis steget, således at det nu ikke længere er et særsyn at møde raske, rørige hunde i klinikken på 10-15 år, nogle endda ældre. Denne positive udvikling skyldes dels, at vi som ejere er blevet mere opmærksomme på vor kæledyrs sundhed og trivsel og derved griber hurtigere ind, såfremt der opstår sygdom eller øvrige fysiologiske ændringer, men ligeledes, at dyrene generelt lever en sundere tilværelse med korrekt foder, motionering, regelmæssige generelle sundhedscheck inklusiv vaccination hos dyrlægen og beskyttelse mod andre forhold, der kunne påvirke dyrenes livskvalitet. 

En hunds levetid er kort sammenlignet med menneskets, og derfor ældes hunden også hurtigere. Hundens senior-livfase kommer ikke fra den ene dag til den anden, men er en langsom og glidende aldringsproces, som hos hunde starter ved ca. 6-8 års alderen. Alderdom afhænger af både genetik og miljø, men generelt jo større hunden er, desto tidligere indtræder senioralderen. Alder er ikke i sig selv lig med dårligt helbred, men sandsynligheden for at udvikle sygdom er større, jo ældre man er.

De tre dominerende sygdomsbetingede dødsårsager blandt de firbenede er cancer, nyre- og hjertelidelser. Når hunde ældes, sker der, ligesom hos mennesker, en gradvis, irreversibel svækkelse af kroppens funktioner. Det viser sig som forskellige større eller mindre skavanker, der er med til at nedsætte hundens livskvalitet og levetid. Eksempelvis vil dyrenes immunforsvar svækkes, således de har sværere ved at modstå og bekæmpe infektioner. Hvor hurtigt, denne aldringsproces finder sted, afhænger af flere faktorer, men som det også vides fra humane studier, er korrekt ernæring et betydningsfuldt forhold for en god alderdom.

Det generelle mål for hundefoder til ældre, voksne hunde er dermed at optimere livskvaliteten og minimere sygdom. Alderdom er unægtelig forbundet med visse fysiologiske ændringer, som man også skal overveje ved fodring af seniorhunden: 

  • Nedsat stofskifte: 
    Kroppens muskelmasse svinder med alderen, samtidig med, at mængden af fedtvæv øges. Med andre ord har hunden brug for mindre energi fra kosten, da den ellers vil tage på i vægt. Da ældre hunde endvidere tit har tendens til at være mindre fysisk aktive samtidig med, at deres hormonbalance ændres, vil disse faktorer også føre til overvægt. • Ændret fordøjelse : Hundenes evne til at fordøje hundefoder og dermed optage næringsstoffer derfra hæmmes med alderen. Dette kan hyppigt medføre forstoppelse, og de kan på længere sigt udvikle mangelsygdomme. 
  • Nedsat organfunktion: 
    Nyrernes evne til at rense blodet og koncentrere urinen nedsættes betydeligt med hundens alder. Nyresvigt er som tidligere nævnt en meget hyppig dødsårsag hos ældre hunde. Ligeledes vil leverens evne til at danne antistoffer og rense blodet for affaldsstoffer nedsættes betydeligt, efterhånden som hunden bliver ældre. Aldersbetinget svækkelse af hjerte og kredsløb vil medføre, at hjertet generelt pumper med nedsat kraft, blodtrykket øges, og antallet af de røde blodlegemer mindskes. Disse forhold fører til, at hundenes kondition bliver dårligere. 
  • Nedsat mobilitet:
    Bevægeapparatets fleksibilitet hæmmes, idet mængden af muskel- og knoglevæv falder samtidig med, at ledbrusken nedbrydes. Derved bliver risikoen for gigtlidelser højere. 
  • Nedsat pelskvalitet:
    Både hud- og pelskvalitet hæmmes, og der kan forekomme hudtørhed, mat, glansløs pels og dårlig heling af småsår. Hvad skal vi så være opmærksomme på i forbindelse med vores seniorhunds foder ? Et godt seniorfoder betyder kort sagt, at alle de næringsstoffer, den ældre hund har behov for, er til stede i foderet i de korrekte mængder. Når hunden spiser den rigtige mængde af foderet, så får den automatisk den korrekte mængde af energi (kalorier) og næringsstoffer, - hverken mere eller mindre. Seniorfoderet bør indeholde letfordøjeligt protein, begrænset fedtmængde, begrænset saltmængde, øget mængde af fibre, tilpassede mængder af vitaminer og mineraler, vigtige fede syrer og endelig diverse tilskudsstoffer som f. eks. L-Carnitin, glucosamin og chondriotinsulfat: 
  • Letfordøjeligt protein:
    Medfører større optagelse og udnyttelse af aminosyrerne, samtidig med, at færre affaldsstoffer dannes. Derved belastes lever og nyrer mindre, da de som nævnt er kroppens primære organer til udskillelse af affaldsstoffer. Anbefalingerne for proteinbehov hos ældre dyr er fortsat kontroversiel: Nogle mener, at ældre hunde skal have mindre protein i forhold til unge dyr, da der tidligere herskede en skrøne om, at protein kunne hæmme nyrefunktionen hos ældre individer. Videnskabelige studier har påvist, at foder med højt proteinindhold til raske hunde ikke fremmer udvikling af nyrelidelser, men kun hvis hunden i forvejen har et dyrlæge-konstateret nyreproblem, anbefales det at anvende en dertil nyrediæt med reduceret proteinmængde. Derimod har foder med højt proteinindhold til raske, ældre hunde vist sig fordelagtigt, da de grundet tab af kropsmuskelmasse og ændret proteinstofskifte har større behov for aminosyrer.

    Jamen, kan man alligevel ikke få for meget protein, vil nogle sikkert tænke? Øvrige videnskabelige studier viser, at hunde har en stor kapacitet for at fordøje og udnytte diæter, som indeholder mere end 30 % protein i tørstofindhold. Dog er ikke kun mængden af protein vigtigt, men ligeledes kvaliteten af denne. Den primære proteinkilde i et hundefoder bør stamme fra frisk kød frem for animalske biprodukter eller vegetabilske proteinkilder, da førstnævnte har en højere fordøjelighed samt indeholder den aminosyresammensætning, som dyrene har brug for. 
  • Lavere fedtindhold:
    Grundet et typisk nedsat aktivitetsniveau har de ældre hunde et mindre energibehov. Dog ikke dermed sagt, at de skal have en fuldkommen fedtfri diæt, for de stadig har brug for de essentielle fedtsyrer til for eksempel at bibeholde en sund hud- og pelskvalitet. Ligeledes vil fedt også gøre foderet mere smagsmæssigt tillokkende, så de til tider småt spisende seniorhunde stadig beholder appetitten. 
  • Moderat fermenterbare fibre:
    Fibre fremmer fordøjeligheden og optagelsen af næringsstoffer samt modvirker forstoppelse. Øvrige kulhydratkilder som stivelse bør minimeres, da disse primært tilføjer foderet hurtig energi, således man kan risikere, at hundene tager på i vægt. Det er videnskabeligt bevist, at foder indeholdende meget protein og lidt kulhydrat er den bedste sammensætning ved vægtkontrol eller ønske om vægttab, da denne kombination fremmer stofskifteprocesserne (især forbrænding af fedtvæv) samtidig med, at man forbliver mæt i længere tid, idet kombinationen stabiliserer blodsukkeret i forhold til eksempelvis indtagelse af letfordøjelige kulhydrater som stivelse. I forbindelse hermed har fibre ligeledes en hæmmende effekt på pludselige stigninger i blodsukkerniveauet. 
  • Antioxidanter:
    Antioxidanter er en samlet betegnelse for stoffer, som beskytter kroppens celler mod skadelige reaktioner forårsaget af ilt, som intensiveres med alderen. Betegnelsen dækker over eksempelvis vitamin C og E samt beta-karoten. Vent ikke med at skifte foder, til du ser de begyndende aldringstegn. Ved at fodre med et højkvalitetsfoder gennem hele livet sikrer du din hund de bedste muligheder for at gå en komfortabel og sygdomsfri alderdom i møde. En retningslinje for, hvornår man bør overveje at skifte til seniorfoder, er til tider vanskelig at give, da man som tidligere nævnt først og fremmest bør bedømme det individuelle dyr, men generelt vil 8-10 år for små hunde, 6-8 år for mellemstore hunde og 5-7 år for store racer være forsigtige bud. Andre forhold, der sikrer et godt hundeotium er at give hunden en så stabil og rolig hverdag som mulig, flere korte gåture, hyppigere måltider i mindre portioner og årlig dyrlægeundersøgelse, så eventuelle sygdomme kan kommes i forkøbet. 

Pleje af den ældre hund

By Linda Due Hansen 5 years ago 2165 Views No comments

Efterhånden som hunden ældes, forandrer den sig fysisk og i visse tilfælde også mentalt. Den bliver gradvist lidt mere stivbenet, den sover mere, og den er ikke længere så hurtig til at rejse sig fra kurven. Den går måske heller ikke så hurtigt på lufteturene.

Det er en rigtig god idé at lade alle hunde tjekke hos dyrlægen én gang om året. Dette gælder ikke mindst seniorhunden. Dyrlægen kan observere begyndende sygdomstegn, som vi som lægfolk ikke har mulighed for at være opmærksomme på.
Men udover det årlige dyrlægetjek skal du altid søge dyrlæge, hvis du bemærker fysiske ændringer hos din hund såsom halthed, urenlighed, dårlig mave osv.

Daglig pelspleje
Men der er også mange ting, du selv kan gøre i dagligdagen for at give din hund et langt og godt otium.
Hunden skal børstes jævnligt, så løse hår og begyndende filterknuder fjernes. Undersøg samtidig hunden for lopper, tæger, sår og eksem. Poterne skal klippes og dagligt efterses for sår og revner, og kløerne skal klippes efter behov. Brug en speciel tang, så du ikke skader hundens negle. Øjne og ører skal efterses og eventuelt renses. Tandpleje er vigtig for at bevare seniorhundens tænder længst muligt. Hvis du har mulighed for det er det en god idé at efterse og børste hundens tænder dagligt. Brug eventuelt speciel hundetandpasta.

Hunden skal ligge lunt
Alle hunde har krav på et lunt og tørt sovested, men dette er ikke mindst vigtigt, når det gælder den ældre hund. Med alderen nedsættes hundens stofskifte, og den kommer derfor nemmere til at fryse. Sørg for at hunden ikke ligger i træk, og at den altid har fri adgang til rent drikkevand. Mange ældre hunde bliver plaget af gigt – en lidelse som bestemt heller ikke har godt af træk og kulde.

Man skal også altid være opmærksom på, at ens hund ligger lunt og godt, når man har den med i bilen. Dette gælder ikke mindst den ældre hund. Lad den aldrig ligge i bilen og vente, hvis det er koldt. Bilen bliver hurtigt afkølet, og det er bestemt ikke gavnligt for hunden. Det kan også være værd at overveje, om hunden skal have et dækken på i kulde og regn på lufteturene. Sørg under alle omstændigheder for, at hunden hurtigt bliver tør, hvis den har været våd. Frotér den eventuelt med et håndklæde.

Og så giver det naturligvis sig selv, at man aldrig må efterlade sin hund i bilen på en varm sommerdag. Det gælder uanset om man har en ung eller en ældre hund.

Hunden har krav på ro
Nogle hundeejere oplever, at deres ældre hunde får problemer med at holde på urin og afføring, når de sover. Det kan hunden ikke gøre for, så skæld den for alt i verden ikke ud for uheldet. Men snak med dyrlægen om problemet, som i visse tilfælde kan minimeres.

Det er en ”hunde-ret” at kunne trække sig tilbage til et roligt sovested, hvor den kan hvile sig i fred og ro for andre hunde og børn. Når hunden bliver ældre er det særlig vigtigt, at den har denne mulighed. Ældre hunde har brug for mere hvile, end da de var unge, og de sover ofte tungt og bliver forskrækkede, hvis de bliver vækket brat. Det kan føre til farlige situationer – ikke mindst hvis hunden bliver forskrækket af et fremmed barn. Så respekter altid hundens sovested. 

Hjælp den ældre hund
Respekter i det hele taget altid den ældre hund og dens behov. Mange har anskaffet en yngre hund, samtidig med at den ældre hund når senioralderen, og det kan være noget af en omvæltning for den ældre hund. Hundene kan få stor fornøjelse af hinanden, men det kan indimellem være nødvendigt at hjælpe den ældre hund, hvis den unge hund bliver for voldsom. Men vigtigst af alt er det, at den ældre hund ikke føler sig tilsidesat af den sidst ankomne hund. Husk at den ældre hund har mindst ligeså stort behov for din opmærksomhed som den nye hund. Du kan læse mere om, hvordan du også kan få et aktivt liv med din seniorhund i en anden artikel her på siden.

Den ældre hund har stadig brug for motion, selv om den ikke længere er så let til bens som tidligere. Giv dig god tid på lufteturen, så hunden får lejlighed til at snuse og få informationer, og bliv ikke irriteret, selv om den måske ikke kommer løbende så hurtigt hen til dig som tidligere.

Og sidst men ikke mindst – husk stadig at give din hund masser af ros, kærlighed og opmærksomhed. Det fortjener den!

OLIVER’S har et bredt udvalg af plejeprodukter til den ældre hund. Blandt andet:
OLIVER'S SHAMPOO 
OLIVER'S HERB SHAMPOO
OLIVER'S COAT CONDITIONER
OLIVER'S OMEGA 3 BOOST
OLIVER'S BODY BOOST

Er din seniorhund ildelugtende?

By Linda Due Hansen 5 years ago 1629 Views No comments

Mit umiddelbare svar er, at ældre hunde såmænd ikke skal lugte mere end andre hunde. Det næste spørgsmål er så selvfølgelig, hvor lugten kommer fra. Bud herpå kunne være fra:

1) Pelsen: 
Har den tendens til at blive fedtet, og er der måske nogle hudproblemer så som kløe, sår m.m.? 

2) Munden:
Dårlig ånde som følge af tandbelægninger eller øvrige, underliggende tandproblemer.Ligesom mennesker, bør hunde og katte have en god mundhygiejne for at bevare et sundt tandsæt og sunde gummer livet igennem. Mere end 85 % af hunde og katte, der er ældre end fire år, lider i større eller mindre grad af sygdomme i tænder og mundhule. Men også yngre dyr, især små hunde, lider af tandproblemer. Mange hunde og katte begynder allerede ved 2-års alderen at danne plak på tænderne. Plak er en klæbrig film, der sætter sig på tænderne. Hvis denne film ikke holdes nede, vil det med tiden være forstadium for tandsten.Plak og tandsten irriterer tandkødet med tandkødsbetændelse til følge, der med tiden kan udvikle sig til parodontose. Her bliver den struktur, der hæfter tænderne til knoglen, ødelagt. Når dette sker, bliver tænderne løse og falder ud.

Tandsygdomme og tandkødsbetændelse er en smertefuld tilstand, også hos vores husdyr. Mange ejere tror fejlagtigt, at deres dyr ikke har ondt. Mange ejere kommer da også tilbage efter endt behandling og beretter, at deres dyr nu virker meget gladere. Hvis tænderne er belagt med tandsten, bør hunden eller katten have en tandrensning for at forbygge eller stoppe yderligere skade. Dette gøres under bedøvelse hos din dyrlæge.

Som med som mange andre ting, er forebyggelse af tandproblemer nærmest vigtigere end behandling. Tandbørstning et par gange om ugen på ydersiden af tænderne er optimalt.Man skal dog helst vænne dem til tandbørstning, fra dyrene er unge. Det kan være svært at begynde, når problemet allerede er opstået.Der findes specielle tandbørster, men en lille, blød barne-tandbørste kan gøre det ud for det samme.

Selvfølgelig har tørfoder i sig selv også en vis tandrensende effekt, og derudover findes i dag også utallige tyggeben så som Tandrensende Godbidder, der også kan være en hjælp i dagligdagen.

3) Analkirtler:
Om de er ved at være trængte/tilstoppede, kan der også forekomme en ram lugt af "fisk". I forbindelse hermed vil man ofte lægge mærke til, ubehag for hunden i form af slikning i området, pludselig sætten sig på halen, køre enden hen ad gulvet, rastløshed og generel uro. I meget slemme tilfælde kan hunden vise modvilje til at gå og rejse sig.

For at udelukke, at analkirtlerne ikke er ved at være tilstoppede, kan du evt. få din egen dyrlæge til at vise dig, hvordan man tømmer disse. I langt de fleste tilfælde vil den ildelugtende dunst ved hundene også forsvinde.

En ny hvalp i huset 15 - Lær hvalpen at komme når du kalder

By Ea Holmquist 5 years ago 7790 Views No comments

I den seneste artikel i vores serie om hvalpetræning beskrev vi, hvordan man kan få sin hvalp til at gå pænt på lufteturen uden at trække i snoren. Men et liv for enden af en snor er et kedeligt liv for en hund. Så vidt det overhovedet er muligt skal den også have mulighed for at løbe frit omkring, men det kræver naturligvis, at den kommer hen til føreren, når man kalder på den. Hvordan man kan få et hurtigt og sikkert indkald handler denne artikel om.

Inden man overvejer at slippe sin hund løs udenfor haven, skal den lære at komme villigt hen til føreren, når der bliver kaldt. Også selvom hunden er optaget af noget mere spændende så som at lege med andre hunde. Erfaringen viser, at alt for mange hundeførere ikke har fuld kontrol over deres hund med det resultat, at den må leve hele sit liv for enden af en line uden mulighed for at udforske verden. Lad mig understrege med det samme: hunde må kun løbe løs de steder, hvor det er tilladt, og hvor de ikke kan genere mennesker eller andre dyr. Men langt de fleste kan finde sådan et sted, hvis de vel at mærke har styr på deres hund. Og det er faktisk ikke så vanskeligt at lære hunden at komme, hvis man griber det rigtigt an. Dog er der visse racer, som man generelt ikke bør slippe løs uden for specielle, indhegnede områder – for eksempel mynderacerne og visse andre jagthunderacer. Man skal også udvise stor påpasselighed og ikke slippe hunde, som er agressive over for dyr eller mennesker.

Respekter altid ”Hunde i snor”-skilte. Uanset hvor velopdragen ens hund normalt er, kan jagtinstinktet nemt træde frem, hvis hunden får fært af et stykke vildt. Desværre skambides mange dyr hvert eneste år af løse hunde, så tag altid først og fremmest hensyn til andre dyr, uanset hvor lydig du mener, din hund normalt er.

Forholdet til hvalpen skal bygges op
Inden du kan gøre dig forhåbninger om, at din hvalp/hund vil komme hen til dig, når du kalder på den, er det nødvendigt, at du har opbygget så tætte relationer til den, at du er det bedste i verden for den. Den kan simpelthen ikke lade være med at løbe hen til dig, når du kalder!

De gode relationer mellem hund og ejer kommer ikke af sig selv. Man må arbejde for at vinde hundens tillid og respekt. Nogle tror fejlagtigt, at det er nok at fodre hunden og gå en tur med den en eller to gange om dagen, og så ellers klappe den lidt indimellem. Men sådan hænger det ikke sammen. For at hunden skal respektere en som en værdig flokleder, som den vil følge i tykt og tyndt, skal du også sørge for, at hundens øvrige behov er dækket. Den skal aktiveres mentalt og være et ligeværdigt medlem af familien med tætte sociale bånd.

Det gode forhold mellem hunden og føreren opbygges blandt andet ved at føreren laver forskellige øvelser og aktiviteter med hunden. Stiller den forskellige opgaver, som den skal løse. Øvelserne kan være mange – ligefra at lære den at bruge sin unikke næse til for eksempel sporsøg, til at lære den at hente avisen, eller alle mulige andre tricks og lydighedsøvelser. Som jeg vil komme ind på i senere artikler i denne lille serie om hvalpe, er det uhyre vigtigt, at både hvalpe og voksne hunde bliver aktiveret mentalt og ikke kun får mulighed for at motionere fysisk. Samtidig med, at mentale aktiviteter giver hunden et godt og indholdsrigt liv, er det også det, der gør, at vi får knyttet tætte og ubrydelige bånd til vores hund.

Det siger sig selv, at en hvalp eller for den sags skyld en voksen hund skal være velstimuleret og i harmoni med sig selv, hvis den skal have lyst til at komme hen til dig, når du kalder på den. Den skal også vide, at der er noget rigtig dejligt i vente. En hund, som kun bliver sluppet løs i weekenderne, vil have så meget indestængt energi, at den næppe vil være interesseret i at afbryde sin nyfundne frihed for at komme hen til dig! En hvalp, som kun sjældent får lov til at lege med andre hvalpe, vil heller ikke være motiveret for at afbryde den sjove leg! En hvalp, som er understimuleret i hverdagen, vil også have så stort behov for at udforske verden, når den endelig får lov til at opleve noget nyt, at den ”lukker ørerne”. Så der er pr. automatik dømt fiasko, hvis du ikke sørger for, at alle din hvalps behov er dækket, inden du med rimelighed kan forvente, at den vil komme, når du kalder.

Begynd træningen som hvalp
Man skal begynde træningen i indkald, allerede når man har fået hvalpen hjem. På det tidspunkt er den meget modtagelig for at lære nye ting, og du er dens trygge holdepunkt. Hver gang hvalpen skal have mad eller noget andet lækkert, kalder du på den med glad, lys stemme og roser den, når den kommer hen til dig. Brug præcis samme kommando hver eneste gang, du kalder på hvalpen, og i samme tonefald – for eksempel hvalpens navn - så den lærer at forbinde din kommando med, at der sker noget behageligt for den. Kald også på den både inde og i haven, mens den er i gang med noget spændende, ros den og giv den en godbid. Meget hurtigt lærer hvalpen at forbinde din kalden med noget dejligt og behageligt. Det er bedst at vælge en virkelig lækker godbid (ost, frikadelle, pølse el. lign.), som du udelukkende bruger, når du kalder på hvalpen.

Det er her vigtigt at nævne, at hunde ikke forstår lange, komplicerede sætninger. De kommunikerer indbyrdes med kropssprog og mimik, men de er fantastiske til at tilpasse sig vores sprog, som jo primært er verbalt, hvis vi knytter præcis den samme kommando givet i præcis samme tonefald til hver enkelt øvelse, vi ønsker at vores hund skal udføre. For eksempel kan indkaldskommandoen være hundens navn plus eventuelt ”Kom”. Sig ikke ”Kom-så-herhen-til-mig-for-nu-skal-du-have-en-godbid” eller lignende. Husk korte, præcise kommandoord sagt i en lys og venlig tone. Men glem aldrig, at dit kropssprog og mimik skal passe til den verbale kommando, du giver hunden. Det nytter ikke, at du forsøger at give hvalpen en venlig, verbal kommando, hvis dit kropssprog signalerer, at du faktisk er vred eller irriteret på hvalpen – den læser nemlig først og fremmest dit kropssprog. Eller hvis du med dit kropssprog uforvarende sender truende og afstandsøgende signaler til din hund. Og så lige en ting mere. Råb ikke af hvalpen. Den hører ganske udmærket – faktisk bedre end mennesker – så tal altid pænt til den!

Ulvemor forsvinder
Så snart hvalpen er faldet til i sit nye hjem og har lært dig at kende, kan du begynde at starte indkaldstræningen andre steder. Men husk kun at lade hvalpen løbe løs et sted, hvor den ikke kan komme til skade. I naturen gælder det om at følge med, når moderen kalder - ellers er den lille hvalp prisgivet. Derfor vil man se ulvemor kalde og derefter forsvinde. Ulveunger har således pr. instinkt lært at respektere moderens kalden, fra de var ganske små, og denne adfærd er vores hunde også født med. Så når hvalpen er et lille stykke fra dig, kalder du på den med lys, glad stemme og løber væk fra den med ryggen til den, mens du bliver ved med at kalde. Når hvalpen reagerer, sætter du dig på hug – stadig med ryggen til den. Ros den overstrømmende og giv den en uimodståeligt lækker godbid, når den kommer hen til dig. Gem dig eventuelt bag en busk, et træ eller lignende, så hvalpen lærer, at den skal holde øje med dig, hvis den ikke skal forlades alene i verden. Du skal undgå at virke truende og afstandsskabende overfor hvalpen – derfor skal du sætte dig på hug med ryggen til hvalpen, når du kalder på den.

Skæld aldrig hvalpen eller den voksne hund ud og løb heller ikke efter den, hvis den ikke kommer med det samme. Så er du i hvert fald sikker på, at den ikke kommer næste gang, du kalder. For hvorfor skal jeg komme hen til en fører, som skælder mig ud? Nogle gør endda den fejl, at de skælder hunden ud, når den endelig kommer helt hen til føreren, efter at de måske har kaldt på den mange gange. Men hvad opfatter hunden? Den opfatter, at den får skæld ud for at komme, og så kommer den da ikke, næste gang du kalder på den! Sørg i stedet for at være mere interessant næste gang. Hvalpen skal ikke komme hen til dig af frygt, men af glæde.

Husk også at kalde på hunden, hvorefter du roser den og giver den en godbid og giver den fri igen. Hvis du kun kalder på den, hver gang den skal i snor, taber den lynhurtigt lysten til at komme hen til dig. Lav derfor mange indkald, hvor hunden får sin belønning og derefter får lov til at løbe igen, og kun få, hvor du giver den line på.

Det kan ikke understreges nok, at indkaldstræning i starten skal foregå steder, hvor der ikke er forstyrrelser som for eksempel andre hunde, spændende dufte eller lignende. Først i takt med, at hvalpen bliver mere og mere sikker i indkaldet kan du ganske gradvist begynde at øge graden af forstyrrelser.

Hvis hvalpen er optaget af noget ekstremt spændende, for eksempel af at lege med andre hvalpe, eller hvis den er fascineret af en spændende duft, kan det være meget svært at få kontakt med den. Du kalder inciterende og løber væk fra den, men ingenting sker! Det er ikke et tegn på, at din hvalp er ulydig, men den er så optaget af legen eller duften, at den simpelthen ikke hører dig. Og forstyrrelsen (de andre hvalpe eller duften) overstiger det træningsniveau, din hvalp er nået til. Gå i sådan en situation så tæt på hvalpen, at du kan få dens opmærksomhed og løb derefter væk fra den igen, mens du kalder på den. Så reagerer den som regel. Husk at belønne hvalpen med en lækker godbid hver eneste gang den kommer, når du kalder, og fortsæt med at træne på steder, hvor der er færre forstyrrelser.

Hjælper
Hvis du har en hjælper, kan du indimellem lade ham eller hende holde hunden i halsbåndet. Start med at give hunden en godbid, så den ved, hvad der venter, når den kommer hen til dig. Løb væk fra hunden, mens du kalder på den med inciterende, glad og lys stemme. Langt de fleste hvalpe vil på dette tidspunkt være helt vilde efter at løbe efter føreren, for det ”tænder” den, at far eller mor kalder og løber væk, uden at den umiddelbart kan løbe med. Samtidig med at du sætter dig på hug med ryggen til hvalpen og kalder på den, slipper hjælperen den, og når den kommer helt hen til dig, roser du den overstrømmende, sætter en finger i dens halsbånd og giver den først derefter en godbid. Hvis du ikke har en finger i halsbåndet, risikerer du, at hvalpen snupper godbidden og smutter igen.

Når hvalpen er blevet unghund og mere sikker i indkaldet, kan du så småt øge afstanden og begynde at rejse dig op – stadig med ryggen til hunden. Men husk, at hunden skal komme helt hen til dig - du må under ingen omstændigheder begynde at række ud efter hunden eller løbe efter den. Lok den i stedet med godbidden.

Hvis den ikke kommer hen til dig i første forsøg, kalder du i stedet igen og løber væk fra den. Jeg vil opfordre til, at du går til hvalpemotivation og senere lydighedstræning i én af DKK's kredse, i en specialklub eller hos DcH. Dér vil du kunne få stor hjælp til blandt andet indkaldet, samtidig med at din hvalp får nogle gode oplevelser sammen med andre hvalpe og hundeejere.Det skal være spændendeAlt for mange begår desværre den fejl, at de hurtigt glemmer at gøre indkaldet spændende. De har den holdning, at hunden skal komme, "fordi jeg siger det". Intet er mere forkert og dræbende for hunden. Hvis vi vil have en glad hund, er det vigtigt, at vi hele tiden sørger for at motivere hunden og gøre øvelserne spændende for den. Selv en Elitehund skal roses og have belønning, når den kommer hurtigt hen til føreren! Og den kommer kun hurtigt, hvis vi hele tiden motiverer den til det. Du gider sikkert heller ikke selv yde en ekstra indsats, hvis du aldrig får ros og påskønnelse af din chef!

I alle former for hundetræning er det vigtigt at dele øvelserne op i bittesmå momenter og at lægge vægt på og belønne det væsentlige i øvelsen. Sådan er det også med indkald. Derfor skal du ikke lægge vægt på, om hunden sidder flot, hvis det er selve indkaldet, du er i gang med at træne. Inden du er færdig med at bakse med hunden, har den nemlig glemt, at det var sjovt at komme hjem til dig, og den husker i stedet, at du hersede med den for at få den til at sidde pænt. Så den får aldrig sin belønning for det, du egentlig trænede: nemlig at den kom hurtigt og villigt, da du kaldte på den.Ikke alle racer er lige samarbejdsvillige af natur, og det kan også komme til udtryk, når man træner indkald. Husk på det i træningen og forsøg at finde den motivation, som får netop din hvalp til at yde sit yderste for dig!

Tålmodighed og forståelse for hvalpen lønner sig.God fornøjelse – og husk at det skal være en fornøjelse og ikke en straf for hvalpen at komme hen til dig. Husk også at godbidden skal være så lækker, at hvalpen simpelthen ikke kan modstå den.

En ny hvalp i huset 14 - Lær hvalpen at gå pænt i snor

By Ea Holmquist 5 years ago 22121 Views No comments

http://www.olivers.dk/blog/cat/hunde-traeningI foregående artikler her i Petlife har vi beskrevet hvalpens første tid i dens nye hjem, efter at den er flyttet fra sin mor. Blandt andet hvordan den lærer at blive renlig, at være alene hjemme mv. Nu er den tid kommet, hvor den skal lære at gå pænt i snor.

Når hvalpen er faldet til i sit nye hjem, er det vigtigt, at den også får mulighed for at udforske verden uden for dens egen have. Forestil dig, hvilket kulturchok det må være for sådan en lille størrelse! Pludselig skal den forholde sig til larmende biler, cyklister, fodgængere og andre hunde, som også er ude for at blive luftet. Samt alverdens fremmede lyde og dufte. Det kan nemt tage pippet fra den. Det er derfor vigtigt, at man gradvist vænner hvalpen til alle de nye og ofte skræmmende ting.

Hvis du ikke bor på en meget stille villavej eller på en landejendom med en lang indkørsel væk fra alfarvej, er det en god idé at transportere hvalpen hen til et stilfærdigt sted de første gange, den skal udforske verden, og først senere gradvist vænne den til mere og mere trafik. For det første risikerer du at skræmme hvalpen fra vid og sans, hvis du introducerer den til mange fremmede ting på én gang, og for det andet kan hvalpen ikke koncentrere sig om at lære at gå pænt i snor, hvis der er for mange forstyrrelser. Så find et roligt sted i begyndelsen. Det skal samtidig være et sted, hvor hvalpen ikke kan løbe væk eller komme til skade, hvis det skulle lykkes for den at vriste sig ud af halsbåndet.

Lok hvalpen
Det er naturstridigt for hvalpen at få begrænset sin bevægelsesfrihed af en snor. Men med den rigtige træning accepterer den som regel hurtigt situationen. Det er en naturlig reaktion, at mange hvalpe starter med at sætte sig betuttet på numsen eller stritte voldsomt imod de første gange, de får snoren på. I den situation skal man ikke trække afsted med den lille hvalp (eller for den sags skyld den voksne hund). Og man skal under ingen omstændigheder skælde den ud! Lok den i stedet med lys og inciterende stemme og en lækkerbid, så finder den hurtigt ud af, hvad det er, du vil have den til.

Det er vigtigt at skelne skarpt mellem at hunden skal gå pænt uden at trække i snoren på lufteturen, og så den øvelse, man bruger til lydighedskonkurrencer, som hedder ”Lineføring”, hvor hunden skal gå 100 % koncentreret klinet op ad førerens venstre ben. Denne artikel handler udelukkende om, hvordan man kan lære sin hund at gå i snor uden at trække.

Halsbånd
Der findes et utal af hundehalsbånd på markedet. Nogle af dem går under betegnelsen kædehalsbånd eller kvælerhalsbånd. Som navnet antyder, er de lavet af en metalkæde, som har den funktion, at den strammes til om hundens hals og strube, så hunden ikke kan få luft, hvis den trækker i snoren. Jeg kan under ingen omstændigheder anbefale brugen af kvælerhalsbånd, hvis det ikke udelukkende benyttes som problemløsning, hvor alle andre indlæringsmetoder har slået fejl. Og da kun under særdeles kyndig vejledning. Jeg vil vove den påstand, at det ALDRIG bliver nødvendigt at bruge kvælerhalsbånd – heller ikke som problemløsningsmetode - hvis man har grebet indlæringen rigtigt an fra starten.
Jeg anbefaler i stedet, at man anvender et fast halsbånd af enten læder, nylon eller webbing. Personligt foretrækker jeg et læder- eller nylonhalsbånd med fast spænde fremfor halsbånd med snaplås – i hvert fald til hvalpe og unghunde. Halsbåndene med snaplås er snilde og bekvemme at sætte på hvalpen og tage af igen, men jeg har desværre flere gange oplevet, at snaplåsen er gået op, hvis hvalpen har trukket lidt for hårdt i linen. Og det kan selvsagt skabe farlige situationer. Voksne hunde, som har lært at respektere snoren, kan derimod fint bruge også sådan en type halsbånd.

Hvalpen ”læser” nyheder
Når en hund bliver luftet, har den krav på at få mulighed for at undersøge omverdenen. Det foregår ikke mindst gennem dens unikke lugtesans, og man kan sammenligne det med, at vi andre får vores nyheder gennem aviser, Internet, TV og radio. Hunden har også brug for at få SIT nyhedsbehov dækket – Er der tæver i løbetid? Har der været fremmede hunde i området? Osv. Men den skal lære, at den skal sagtne farten i det øjeblik, linen bliver stram, i stedet for at kaste sig frem eller halse afsted, så ejeren nærmest bliver revet omkuld.

Når hvalpen har accepteret at have line på, bliver den efterhånden mere og mere frimodig. Og nu er det så, den skal lære ikke at trække i snoren. For år tilbage – dengang man ikke havde den viden om hundetræning og adfærd, som vi heldigvis har i dag – lærte man at give hvalpen et hårdt ryk i linen, som var fastgjort i et af de føromtalte kvælerhalsbånd. En barsk og farlig metode, som har givet mange hunde ryg- og nakkeskader for resten af livet. Desværre har alt for mange hvalpe også fået en flyvetur gennem luften på den konto. Og bortset fra den uacceptabelt barske behandling, hundene blev udsat for, lærte de intet som helst af det bortset fra ubehaget ved at gå tur.

Motivation fremfor tvang
Langt bedre er det at motivere hvalpen til at synes, det er dejligt og behageligt at gå i løs line. Det kan man for eksempel lære den på følgende måde:

Når hvalpen begynder at trække i linen, stopper du op og påkalder dig dens opmærksomhed med et enkelt ord sagt i en lys, glad tone. Det kan for eksempel være ”Hej”, ”Hallo” eller noget helt tredje. Blot du husker, at det skal være det samme, motiverende ord hver gang. Du skal have en lille, lækker godbid klar i hånden, og når hunden reagerer på dit opmærksomhedsord, lokker du den henimod dig, samtidig med at du træder/småløber et par skridt baglæns. Når hvalpen er kommet hen til dig, får den ros og godbid, og I kan derefter fortsætte med at gå fremad i samme retning som før.

Hvalpen vil hurtigt finde ud af, at den ikke kommer fremad, når den trækker i linen – tværtimod skal den gå tilbage. Men så snart den har slækket linen, får den lov til at gå frem igen, og det er den egentlige belønning. Så snart hvalpen har fattet fidusen, er det nok at give opmærksomhedsordet, samtidig med at du stopper op. De fleste hvalpe vil nu automatisk sagtne farten, så linen slækkes, og så er det vigtigt, at du roser hunden med stemmen og giver den dens egentlige belønning – nemlig at fortsætte gåturen – eventuelt suppleret af en lille godbid.

”Gummibolde”
Enkelte helt unge hvalpe har så meget krudt bagi, at de ikke GÅR fremad, men hopper som en gummibold og kaster sig frem i linen. I den situation kan det være vanskeligt overhovedet at få kontakt til hvalpen. Disse hvalpe skal først lære, at de skal gå på alle fire ben i stedet for at kaste sig frem, og en løsning på det problem kan være at holde en godbid foran hvalpens snude og belønne den med den i præcis det øjeblik, den går på alle fire ben uden at kaste sig frem. Det kan være en frustrerende situation for hundeejeren, men det er værd at huske på, at hvalpen blot er fuld af glæde og appetit på livet! Når hvalpen har forstået, at den skal gå på sine ben, kan man gradvist trappe godbidden foran snuden af og fortsætte indlæringen som ovenfor beskrevet.

Sele
Nogle ejere af specielt store racer foretrækker at anvende en sele i stedet for et halsbånd til hvalpen – især når den bliver lidt større og kommer i lømmelalderen. Hvis den tidlige indlæring har været mangelfuld, kan det for nogle være vanskeligt at styre hunden, når den bliver ældre og større. På en sele fastgør man linen i en ring på ryggen, og det har i nogle tilfælde den effekt, at den store hvalp/unghund ikke trækker nær så indædt, når linen er fastgjort i en sele. Tryk avler nemlig modtryk, og jo mere den unge hund fornemmer, at man stopper den i halsbåndet, jo mere ihærdigt vil den forsøge at komme fremad med deraf følgende risiko for skader på strube og hals. Men selen erstatter naturligvis ikke træningen med at lære hunden at gå pænt UDEN at trække. Det indlæres på samme måde med sele, som vi har beskrevet om halsbånd.

Hav god tid – også til pauser
Som ved alle andre former for hundetræning er det også ved indlæring af at gå pænt i snor vigtigt at være konsekvent. Det betyder, at man ikke den ene dag skal acceptere, at hvalpen trækker i linen, mens det den næste dag er forbudt. Derfor er det en god idé at afsætte ekstra god tid til lufteturen, når man går i gang med at lære sin hvalp at gå pænt uden at trække. Og der skal naturligvis afsættes tid til at holde gode pauser undervejs, så hvalpen også får lejlighed til at snuse og besørge.

Husk også at en hvalp kun kan koncentrere sig i ganske kort tid ad gangen. Så hellere ti korte lufteture end én lang. Hvalpens krop kan i øvrigt heller ikke holde til lange gåture.

Træn altid på rolige og uforstyrrede steder, indtil hvalpen har forstået, hvad du forventer af den. Derefter kan du gradvist øge graden af forstyrrelser. Der er helt sikkert dømt fiasko, hvis der for eksempel er andre hunde i nærheden, når hvalpen skal lære noget nyt som at gå pænt i snor eller andre øvelser. Og helt galt går det, hvis de andre hunde løber løs og leger! Det vil være for meget at forlange.

Sådan vælger du en hvalp - En ny hvalp i huset 1

By Ea Holmquist 5 years ago 4345 Views No comments

Der er mange ting en lille hvalp skal lære, når den kommer til sin nye familie. I denne og kommende artikler her på www.olivers.dk vil vi komme med en række gode råd til, hvordan man kan give sin hvalp de gode oplevelser som danner basis for, at den bliver glad og velfungerende resten af sit liv.

Når den otte uger gamle hvalp er klar til at flytte fra sin hundemor, er den langt fra et ubeskrevet blad. De første uger og måneder i hvalpens liv er utrolig vigtige for, hvordan den fremover udvikler sig. Det er derfor vigtigt, at man vælger hvalp fra en opdrætter, som har sørget for at socialisere hvalpen godt – uanset om hvalpen er raceren med fin stambog eller om den er resultatet af en mere eller mindre planlagt parring. De gode – og dårlige! – oplevelser og erfaringer, hvalpen har fået i de første uger af sit liv danner grundlaget for hundens fremtidige adfærd. Især er tiden mellem hvalpens 3. og 12. leveuge af afgørende betydning for, hvordan hvalpen vil udvikle sig overfor mennesker og andre hunde.

Der ligger derfor et stort ansvar på opdrætternes skuldre. Hvalpens oplevelser og erfaringer fra dens første leveuger kan kun vanskeligt og i mange tilfælde slet ikke ændres – man kan sammenligne det med, at oplevelserne er gemt i et pengeskab, som er solidt låst og ikke kan åbnes igen.

Langt de fleste opdrættere er sig dette ansvar bevidst. De sørger for, at deres hvalpe bliver godt socialiserede, og så er resten op til hvalpens nye ejere. For selvom hvalpen er godt socialiseret og ”grundmaterialet” er i orden, ligger der stadig et stort arbejde og ansvar for hvalpekøberen i at fortsætte det gode arbejde, opdrætteren har udført.

Pas på hundehandlere!
Jeg vil her komme med en advarsel. Det kan være meget fristende at kaste sin kærlighed på en forskræmt, lille hvalp, som sidder i et hjørne og ryster hos opdrætteren eller eventuelt hos en decideret hundehandler. Det skærer én dybt i hjertet, og det kan være uhyre svært ikke at falde for fristelsen til at tage den lille hvalp med hjem og overøse den med kærlighed. Men pas på! Der er altovervejende sandsynlighed for, at hvalpen ikke er socialiseret godt nok, og så er der stor risiko for, at man får store problemer med hunden resten af livet. Uanset hvor godt man behandler den.

Jeg vil i denne forbindelse kraftigt advare mod at købe hvalpe og hunde hos hundehandlere, som køber voksne hunde og hele hvalpekuld i ind- og udland med videresalg for øje. Sandsynligheden for, at disse hvalpe/voksne hunde bliver velfungerende senere i livet, kan ligge på et meget lille sted. Ofte lider disse hunde tillige af fysiske sygdomme, og der er mange nybagte hundeejere, som har grædt mange tårer, fordi de efterfølgende har mistet deres hund på grund af sygdom eller uhensigtsmæssig adfærd.

Vælg i stedet en opdrætter/tæveejer, som du har tillid til. Besøg allerhelst flere forskellige kuld hvalpe, inden du beslutter, hvor du vil købe din hvalp. Og besøg gerne dit ”udvalgte kuld” flere gange, inden du beslutter dig endeligt. Det er vigtigt at du har tillid til tævens ejer, for en ansvarlig opdrætter vil også fremover være villig til at give dig vejledning og gode råd, hvis du får spørgsmål. Tævens ejer kender også hver enkelt af sine hvalpe og kan vejlede dig i, hvilken hvalp i kuldet, som passer til dig og din families behov. Skal I have en stærk og frembusende hvalp, eller passer en mere stilfærdig hvalp bedre til jeres familie? Skal hvalpen være familiehund, eller har du planer om at bruge den til udstilling, lydighed, agility eller andre former for hundesport? Osv osv. Alt det vil den ansvarlige opdrætter kunne vejlede dig i. For selv om hvalpene i et kuld umiddelbart ser mere eller mindre ens ud, har de alle forskellige personligheder og potentialer.

Læg mærke til, om der er pænt og rent hos hvalpene. Og at hvalpene er velnærede og sunde med blank pels og klare øjne. Hvalpene skal være legesyge, og de skal være tillidsfulde og nysgerrige overfor dig og din familie. Læg også mærke til, hvordan tæven hilser på jer. Forlang at få lov til at hilse på hende og fald ikke for undskyldninger som, at ”hun ikke lige er hjemme” eller lignende. Er hun venlig og imødekommende? Eller er hun sky eller måske endda aggressiv? Husk at hun har sat sit præg på hvalpene og lært dem en masse ting allerede på nuværende tidspunkt. Det er hende – og opdrætteren – der har stået for den vigtige socialisering indtil nu!

Vær som udgangspunkt ekstra skeptisk, hvis hvalpene er vokset op i en stald eller et udhus. Jeg vil ikke påstå, at det pr. automatik giver dårligt socialiserede hvalpe, men det kræver ekstra opmærksomhed fra opdrætterens side, at hvalpene har fået den altafgørende menneskelige kontakt. Og det kræver som oftest en større indsats fra hvalpekøbernes side, hvis hvalpen først nu skal vænnes gradvist til de mange forskellige lyde såsom støvsuger, TV og radio, røremaskine osv, som findes i en normal husholdning. Husk i så fald at vænne hvalpen gradvist til den slags lyde og synsindtryk, så den ikke bliver skræmt fra vid og sans.

Hvalpen flytter fra moren
Når du efter grundige overvejelser har besluttet, hvilken hvalp der skal være din fremtidige tro følgesvend, kommer endelig den store dag, hvor du skal hente den! I mange tilfælde har hvalpen aldrig prøvet at køre i bil, og det er formentlig første gang, den skal være væk fra sin mor og sine kuldsøskende. Det er en voldsom oplevelse for en lille hvalp, så den har i høj grad brug for, at du og din familie gør overgangen så let som muligt for den.

Nogle hunde bliver køresyge. Vi vil se nærmere på det problem i en senere artikel, men jo længere tilbage i bilen, hunden sidder, des større er risikoen for, at den bliver dårlig. Derfor er det en god idé – i hvert fald på de første køreture - at hvalpen sidder eller ligger så langt fremme i bilen som muligt – eventuelt på gulvet ved passagersædet eller på skødet af forsædepassageren. Jeg synes, det er bedst, hvis du henter hvalpen sammen med en anden voksen. Dels er det en dårlig idé at være alene, hvis hvalpen bliver urolig. Det er ikke særlig smart både at skulle styre bilen og tage sig af en lille hvalp. Og dels er det vigtigt for hvalpen, at den får så positive oplevelser som muligt, og den har brug for al den tryghed, den kan få. Husk igen, at den pludselig er revet væk fra sin mor og de vante omgivelser, og alene det kan være en skræmmende oplevelse.

Når hvalpen skal introduceres til sit nye hjem, skal den have fred og ro til at udforske de nye omgivelser. Lad den stille og roligt gå rundt og opleve alle de nye dufte, lyde og synsindtryk. Hvis du har børn, er det vigtigt, at de ikke overfalder hvalpen på én gang. Lad i stedet børnene sidde roligt på gulvet, så hvalpen selv kan bestemme, hvornår den vil opsøge dem. Hvis hvalpen er socialiseret på børn, vil den efter al sandsynlighed selv ”overfalde” børnene i løbet af kort tid, men det skal være dens eget valg. Undgå at børnene straks begynder at lege vilde lege med hvalpen eller hinanden. Og de må under INGEN omstændigheder løbe efter den. Hverken nu eller senere.

Hvis hvalpen ikke har stiftet bekendskab med børn før, skal den først vænne sig til den slags ”væsener”. Børn agerer anderledes end voksne med både kropssprog og stemme, og det skal hvalpen have lejlighed til at finde ud af.

Hvis du i forvejen har en anden hund i huset, kan det være en fordel at introducere de to hunde til hinanden på et neutralt sted. Du ved måske ikke, hvordan din voksne hund vil reagere på en hvalp, og det er ikke alle hunde, der er lige tolerante overfor hvalpe. Og da slet ikke på den voksne hunds territorie! Lad dem i stedet hilse på hinanden et andet sted end på jeres egen matrikel. Hvis du har flere voksne hunde, kan det også være en fordel at lade hvalpen hilse på én hund ad gangen. Det kan være meget voldsomt for en hvalp at blive omringet af flere voksne hunde på én gang.

Inden du har hentet hvalpen, har du købt halsbånd (et fast halsbånd af webbing eller læder, som IKKE kan kvæle), en let line, foder- og vandskål, en hundekurv eller et tæppe og ikke mindst spændende legetøj. Og det er en god idé, hvis du allerede nu har besluttet, hvor hvalpens hvilested skal være i stuen eller måske i køkkenet, samt hvor den skal sove om natten.

De første nætter
Nogle hundeejere mener, at hvalpen ligeså godt kan lære at sove alene fra den allerførste nat. Med skrigen, hylen og gøen til følge. Personligt synes jeg, det er en stor synd at overlade hvalpen til sig selv. Man skal igen huske, at det er en meget stor omvæltning for den at blive taget fra sin mor og kuldsøskende, samtidig med, at den er flyttet til et nyt sted, den ikke kender. Hunden er et socialt flokdyr, og i naturen er det den sikre død, hvis hvalpen bliver efterladt alene. Den hyler og gøer derfor, fordi den er rædselsslagen over at blive forladt af den trygge flok, som nu er dig og din familie. I værste fald kan hvalpen få så stort et chok over at blive forladt, at den vil lide af separationsangst resten af sine dage.

Jeg vil derfor anbefale, at hvalpen sover på et tæppe eller i en kurv på gulvet ved siden af din seng – i hvert fald det første stykke tid. Så kan du have din hånd ved den og give den tryghed. Hvis du ikke vil have hvalpen i soveværelset, kan du jo overveje, om du ikke skal flytte dit eget ”sovested” ud til hvalpen i et stykke tid.

Jeg vil ikke anbefale, at hvalpen overlades alene sammen med andre, voksne hunde, indtil du er helt sikker på, at den/de ikke gør den fortræd. Senere kan de formentlig sagtens sove sammen, men ting tager tid!

Sådan bliver hvalpen renlig - En ny hvalp i huset 2

By Ea Holmquist 5 years ago 3641 Views No comments

I en tidligere artikel har vi beskrevet, hvor vigtigt det er, at hvalpen er blevet godt socialiseret i dens første leveuger. At man skal vælge sin hvalp/opdrætter med omhu, og hvor frustrerende en oplevelse det er for en lille hvalp at blive taget fra dens mor og flytte til et helt nyt hjem. Vi kom også ind på, hvordan man kan introducere den til dens nye hjem – eventuelt med børn og andre hunde, samt hvordan man kan undgå, at hvalpen er ulykkelig de første nætter.

Nogle – få - hvalpe er næsten renlige, når de kommer til deres nye familie. Men de fleste skal først til at lære at besørge udendørs. Nogle hundeejere hælder desværre stadig til den teori, at man skal skælde hvalpen ud og tvære dens snude rundt i urinen, når den har lavet et ”uheld”. Det eneste man opnår med denne barske fremgangsmåde er, at hvalpen får et stort ubehag, som den overhovedet ikke forstår grunden til. Og at den lærer, at mennesker er ubehagelige overfor den. Den nævnte fremgangsmåde kan på ingen måde anbefales, men tværtimod på det kraftigste frarådes.

Renlighed indlæres i stedet ved tålmodighed og konsekvens. En lille hvalps blære kan ikke indeholde ret meget urin, ligesom den først er ved at lære at beherske lukkemusklen, og derfor skal hvalpen luftes tit. Som tommelfingerregel kan man sige, at hvalpen skal luftes, hver gang den har spist, sovet, leget – og så lidt ind imellem! Det kan blive til mange lufteture på et døgn, men babyer og små børn kan jo heller ikke holde sig så lang tid som voksne, og sådan er det også med hvalpe.

Hvis man tager hvalpen ud på et bestemt sted hver eneste gang, den har ”spist, sovet og leget – og så lidt indimellem”, vil den hurtigt lære at forbinde det med, at det altså er dér, den skal besørge. Man skal ikke rose hvalpen, samtidig med at den besørger, for det vil ofte få den til at afbryde sit forehavende. Men præcis i det øjeblik, den er færdig, skal den have ros, fordi den var så dygtig.

Det er bedst, hvis du står i nærheden af hvalpen, når den skal besørge. På den måde opnår du, at du kan rose hvalpen hver gang, den besørger. Hvis du blot lukker den ud i haven for sig selv, lærer den ikke nær så hurtigt, at renlighed skal foregå udendørs.

Hvis du ikke har en have, men i stedet lufter hvalpen i snor på en gåtur, er det vigtigt, at den får rig mulighed for at snuse. Lufteturen skal være målrettet mod at få hvalpen til at besørge, og det kræver, at den får lov til at undersøge alle de spændende dufte. Først derefter kan I sammen gå en dejlig tur.

Hvis uheldet alligevel sker indendørs, skal man ikke skælde hvalpen ud. I stedet skal man skynde sig at bære den ud til det sted, hvor man gerne vil have, at den besørger og så rose den, når den er dygtig dér.

Man kan ofte se på hvalpen, når det er lige før, den skal besørge enten stort eller småt. Den begynder at snuse koncentreret og bevæge sig på en karakteristisk måde, og så er det med at være hurtig og få båret den udenfor, inden uheldet sker. Nogle hvalpe lærer også hurtigt selv at gå til døren, når trangen melder sig. Vær derfor opmærksom på dens kropssprog og adfærd, så det helt automatisk bliver en vane for den at besørge ude i stedet for inde.

Nogle hvalpe piver for at vække ejeren, når de skal besørge om natten. Det kan være fristende at blive liggende under den varme dyne, vende sig om på den anden side og lade hvalp være hvalp. Men det er faktisk en gave, at hvalpen selv gør opmærksom på, at den skal ud, så det kan godt betale sig at stå op og gå ud med den, selv om det måske er både mørkt og koldt. Det er også mest fair overfor hvalpen, som jo har lært, at den skal besørge ude. Hvalpen skal dog ikke opleve, at der er sjov og leg forbundet med, at du står op og lufter den om natten. Så risikerer du i stedet at få din nattesøvn spoleret, fordi hvalpen vækker dig, fordi den vil lege, og det var jo ikke lige det, der var meningen. Så ud og besørge – ros for det – og så nattero igen.

Hvis uheldet trods dine ihærdige anstrengelser alligevel sker inde, er kartoffelmel et godt middel til at suge urin op fra gulvtæppet. Vask derefter stedet med et desinficerende middel som for eksempel Rodalon, når det tørre pulver er fjernet. Ajax er ikke så effektivt, fordi duften af salmiak stik imod hensigten ofte får hvalpen til at besørge det samme sted igen.
Husk, at straf i forbindelse med renlighedstræning ikke fører noget godt med sig, og da slet ikke hvis straffen først kommer længe efter at hvalpen har besørget! Men hvis du yder en konsekvent og målrettet indsats for at være opmærksom på hvalpens behov, varer det normalt ikke ret længe, inden hvalpen bliver renlig.

I næste artikel vil vi fortælle om, hvordan man kan lære sin hvalp at være alene hjemme.

Sådan opdrager du din hvalp - En ny hvalp i huset 4

By Ea Holmquist 5 years ago 1286 Views No comments

Når man får en lille ny hvalp, kan man se frem til en masse gode oplevelser sammen med den. Men de positive ting kommer ikke af sig selv. Man risikerer at få problemer, hvis man ikke på en positiv og nænsom måde vænner hvalpen til at leve i et menneskepræget samfund. Denne og en efterfølgende artikel handler om, hvordan man kan træne hvalpen til at blive en velfungerende hund i dagligdagen – det, der også kaldes Miljøtræning.

De fleste ved, at en hund skal trænes i at gå pænt i snor, at komme, når der bliver kaldt, at lægge sig på kommando o.s.v. Men ikke alle er opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at vi også træner og tilvænner hvalpen til at takle de mange dagligdags ting, som ikke er naturlige for en hund. Som for eksempel biler, tog, støvsugere, græsslåmaskiner, fremmede hunde og andre dyr.

Forskel på opdrættere
Jo tidligere vi går i gang med miljøtræningen, jo bedre er det. Opdrætteren har – forhåbentlig! – givet hvalpen en masse positive indtryk, inden den flytter til sit nye hjem i otte-ugers alderen, men der er stor forskel på, hvordan hvalpene er vokset op. Nogle opdrættere har hvalpene inde i stuen som en integreret del af familien, og for dem er for eksempel en støvsuger en ganske naturlig del af verden. Mens den samme støvsuger kan være aldeles skræmmende for en hvalp, som er vokset op i en kennel, som kun periodevis har hvalpene inde i stuen. Det er derfor en god idé at spørge opdrætteren om, hvilke ting hvalpen har oplevet – og specielt hvilke ting, den IKKE har oplevet! – når man henter den.

Gå gradvist frem
Undersøgelser viser, at det er uhyre vigtigt, at hvalpen får så mange positive og behagelige oplevelser som muligt, inden den bliver 4-5 måneder gammel. Efter den tid bliver det sværere og sværere, og risikoen for problemer senere i livet bliver større.

Derfor er det bare med at komme i gang med at introducere hvalpen for forskellige, nye ting. Men som med al anden træning er det altafgørende, at tilvænningen til tingene sker gradvist og i takt med, at hvalpen kan kapere dem. Hvalpen må under ingen omstændigheder blive skræmt, men skal helt naturligt erfare, at tingene ikke er farlige.

Studér hvalpens kropssprog
Uanset hvad du introducerer din hvalp for, skal du have den under kontrol, så den ikke løber væk, hvis den bliver bange. Det er dit ansvar. Studér dens kropssprog – hvis den signalerer usikkerhed, ved at den gør sig lille med sænket hale, som måske endda er trukket helt ind under maven, trykkede ører, den kryber sammen og lægger sig måske på ryggen for at underkaste sig, den småtisser muligvis eller forsøger at flygte, så er det tegn på, at tingene er for overvældende og skræmmende for den. I sådanne situationer skal du under ingen omstændigheder ynke eller trøste hvalpen – det vil kun forstærke dens tro på, at der virkelig er noget at være bange for. I stedet skal du øge afstanden eller intensiteten af det ”farlige” og aflede hvalpen ved for eksempel at lege med den og/eller give den en godbid.

Tag heller aldrig hvalpen op på armen i sådanne situationer. Det vil ligesom ynk være med til at bekræfte den i, at det her er farligt.

Det er altid vigtigt, at vi forsøger at se og høre omgivelserne med hvalpens øjne og ører. Vær opmærksom på, at hvalpen ser tingene fra et helt andet perspektiv end vores, og verden ser unægtelig anderledes ud fra en højde på måske 40 centimeter end i vores egen øjenhøjde. Overvæld ikke hvalpen, men udbyg i stedet træningen stille og roligt. En hvalp er pr. natur nysgerrig og vil gerne udforske nye ting, og det giver den selvtillid, hvis den vel at mærke ikke bliver skræmt.

Hvalpetræning - En ny hvalp i huset 5

By Ea Holmquist 5 years ago 1157 Views No comments

I en tidligere artikel har vi beskrevet, hvor vigtigt det er, at hvalpen bliver miljøtrænet i mest muligt, inden den fylder 4-5 måneder. Altså at den bliver præsenteret for de mange nye ting, den skal vænne sig til, når den skal leve i et menneskepræget samfund.

I artiklen fokuserede vi først og fremmest på samværdet med mennesker – denne artikel vil handle om de øvrige ting, hvalpen skal lære at betragte som en naturlig og ganske ufarlig del af dens hverdag.

Vi vil anbefale, at du læser den foregående artikel om miljøtræning, inden du fortsætter med denne artikel. Du kan finde linket til artiklen nederst på denne side.

Overvæld aldrig hvalpen
Det er vigtigt, at hvalpen får så mange positive oplevelser som muligt i en ung alder. Og ikke mindst at den ikke oplever negative og skræmmende ting, som måske vil præge den resten af dens liv. Hvalpe er nysgerrige af natur, og den nysgerrighed skal vi udnytte.

Husk at tilvænningen til de forskellige ting skal ske gradvist og i takt med, at hvalpen kan kapere dem. Overvæld aldrig hvalpen, så den bliver skræmt – den skal helt naturligt opleve, at tingene ikke er farlige.

Andre hunde
Hunde kommunikerer først og fremmest gennem kropssprog. Hvalpens mor og dens kuldsøskende har lært hvalpen en del om det, inden hvalpen flytter fra opdrætteren, men dens træning på det område er ikke gjort med det. Først nu skal den lære at kommunikere med andre hunde i forskellige aldre og af forskellige racer.

Det kan ikke understreges for tit, hvor vigtigt det er, at hvalpen udelukkende møder venligtsindede artsfæller! Et angreb af en anden hund kan ikke kun skade hvalpen fysisk – den kan også få varige mén i form af et traume overfor andre hunde, som den aldrig overvinder igen. En del agressive hunde er tidligere selv blevet angrebet af andre hunde, og så er der ikke noget at sige til, at hunden næste gang, den møder en anden hund, siger: ”Jeg må hellere angribe først, inden jeg selv bliver overfaldet”!

Der findes mange eksempler på hunde, som reagerer negativt eller er agressive overfor alle hunde med en bestemt farve uanset race – for eksempel sort. Det skyldes simpelthen, at den tidligere selv er blevet overfaldet af for eksempel en sort hund. Og den ubehagelige oplevelse husker den.

Hvalpetræningskursus
Et godt sted at møde andre hunde er på et hvalpetræningskursus. Her kan hvalpen under kontrollerede forhold møde ligestillede i samme aldersgruppe. Den kan lege og mosle med andre hvalpe, samtidig med at den lærer en masse om kropssprog. Vær dog opmærksom på, at de andre hvalpe skal passe til din egen hvalp, både hvad angår alder og størrelse. En seks måneder gammel labradorhvalp kan nemt utilsigtet komme til at give en tre måneders pudelhvalp en grim oplevelse – simpelthen fordi labradorhvalpen er både ældre og fysisk større. Så gå frem efter devicen: ”Lige børn leger bedst”.

Nogle lufter deres hvalpe i parker eller hundeskove. Det kan være en god idé, men der kan også være en risiko forbundet med det. Det er desværre ikke alle hunde, der er venligtsindede, selv om deres ejer giver dem lov til at løbe frit omkring, så vær altid opmærksom på din hvalp eller voksne hund, hvis du lufter den sådanne steder. Nogle hunde kan også være så voldsomme og buse frem mod din hvalp, at den bliver skræmt. Også selvom den anden hund måske bare vil lege med din hund. Så læs din hvalps kropssprog og grib ind, hvis den bliver utryg ved situationen.

Områder/miljøer/andre dyr
For en hvalp, der vokser op på en gård med dyr, er katte, gårdens produktionsdyr såsom køer og grise, traktorer, mejetærskere og andre store maskiner en naturlig del af dens dagligdag. Den bliver derfor sjældent utryg eller skræmt over sådanne ting.

Men tager man den samme hvalp med til storbyen, er situationen en helt anden. Her er der pludselig masser af mennesker, biler, cylker og knallerter i hobetal, og det kan nemt være en grim oplevelse for en hvalp eller voksen hund. Mens by-hvalpen til gengæld kan blive slemt forskrækket over at møde en muh’ende ko på marken!

Det er en god idé at vænne en hvilken som helst hvalp til de mange ting, den ikke oplever til daglig. Hvalpen skal forhåbentlig leve mange år, og hvem ved – måske flytter by-hvalpens familie en dag på landet, eller landfamilien vil gerne have hunden med en tur til landsbyen eller storbyen. Og så er det praktisk, hvis hunden allerede på et tidligere tidspunkt har stiftet bekendskab med de ting, den nu skal møde.

Undgå voldsomme oplevelser
Som ved al anden træning skal man også her gå gradvist frem i takt med, at hvalpen kan kapere de nye indtryk. Uanset om hvalpen bor i en større by eller langt ude på landet, kan det være en meget voldsom oplevelse for den, hvis man fra starten tager den med på en stærkt trafikeret vej, hvor biler og cyklister suser om ørerne på den. Find i stedet en stille vej, hvor den kan vænne sig til biler, cyklister og knallerter, og tag den derefter med på mere og mere trafikerede veje.

Hvis hvalpen ikke er vant til mange mennesker, er det heller ikke en god idé at starte med at tage den med på Strøget i København eller i et stort indkøbscenter.

Når det er sagt, er det samtidig værd at gentage, at jo flere forskellige ting, hvalpen oplever inden den fylder fire til fem måneder, jo nemmere får den det resten af livet.

Joggere, cyklister og ryttere
Udover trafik kan mange hvalpe komme til at opleve joggere. Nogle hunde – især af visse hyrderacer såsom border collier – ”tænder” på joggere og cyklister – ja sågar biler – og hyrder eller jager dem. Den uvane skal stoppes øjeblikkeligt! Det siger sig selv, at det er meget ubehageligt for joggeren eller cyklisten, men det er sandelig også en farlig sport for hunden. Nogle hunde jager og gøer også af ryttere til hest, og det er særdeles farligt for såvel rytter, hest som hund.

Det kan også være gavnligt, hvis hvalpen allerede fra lille har lært at køre i bil, tog og bus. Uanset om det er et transportmiddel, familien lige her og nu benytter sig af. Man kan jo aldrig vide! Glatte gulve, trapper og elevatorer hører også med til miljøtræningen. Tving aldrig hvalpen – introducer nye ting på så lang afstand eller i så små doser, at hvalpen ikke bliver utryg. Efterhånden som hvalpen vænner sig til de nye ting, kan man gå tættere og tættere på eller lade den gå flere og flere trin op og ned af trappen.

Motiver hvalpen, snak til den, afled den med noget spændende og/eller giv den en godbid. Husk aldrig at ynke den. Vær opmærksom på en ellers madglad hvalp, som ikke vil tage en godbid under miljøtræningen. Sammen med hvalpens kropssprog er det et sikkert tegn på stress og usikkerhed.

Lyde
Hvalpe og voksne hunde kan reagere med angst på forskellige lyde. Et gængs problem er hunde, der er rædselsslagne over fyrværkeri, men de kan også være bange for torden, skud, larmende lastbiler, knallerter, støvsugere m.v.
Man kan tilvænne hvalpen/den voksne hund i de aktuelle situationer nøjagtig som ved de andre former for miljøtræning (lige bortset fra fyrværkeri og torden, som kræver speciel tilvænning, da lydene kan være særdeles voldsomme og kun optræder i specielle perioder af året).

God fornøjelse med træningen!

?>