Swipe to the right

Beagle

Beagle

Mange børn og barnlige sjæle kender Nuser – eller Snoopy – fra tegneserien Radiserne. Men ikke alle er klar over, at Nuser er en beagle.

Racen har blandt en del ikke-beagleejere fået det ry, at den er stædig, uintelligent og umulig at opdrage, men det er forkerte betegnelser at sætte på en beagle. Det er korrekt, at mange beagler konstant går med næsen i jorden, og at dens hørelse ind i mellem kan være ”selektiv”, men det skyldes, at den næsten altid er på jagt efter en god fært.

Beaglen er nemlig en støverhunderace, som hører til de drivende jagthunde. Den er gennem mange år avlet med henblik på primært harejagt, så det at opspore og følge en fært er en helt naturlig ting for den.

Det kan være både brandirriterende og frustrerende, når ens beagle pludselig bliver interesseret i en fært, når man lige er ved at gå lineføring med den i en lydighedskonkurrence! Eller når den pludselig stikker næsen i jorden midt i en apportøvelse eller fremsendelse. Men den gør det ikke for at være hverken ulydig eller usamarbejdsvillig – den følger blot sit medfødte instinkt. Så bær over med den og husk på, at den er en jagthund, selv om dens bedårende og uskyldige udtryk kan være svært at forbinde med jagthandlinger.

Det kræver tålmodighed, kærlig konsekvens og positive indlæringsmetoder med masser af motivation og ros at træne lydighed og andre konkurrenceaktiviteter med en beagle. Men er man indstillet på det, kan man nå langt i for eksempel lydighedsringene og på agilitybanerne. En del beagler har opnået titlen Dansk Lydighedschampion, og enkelte er endda nået så langt, at de også er blevet Dansk Elitelydighedschampion.

Det kan dog være et problem at lufte sin beagle uden snor. Får den først fært af noget spændende, er den i sin helt egen verden, og man kan kalde og lokke – uden resultat. Hunden sanser ikke ejerens kalden, og man har set eksempler på beagler, som har været væk i timer og dage.

Beaglen er en fremragende familiehund. Den elsker opmærksomhed, klap, kæl og aktiviteter sammen med sin familie, men man må aldrig glemme, at den er og bliver en jagthund med de krav til mental stimulering, det stiller.

Andre artikler i kategorien Hund

Guide: Sådan bør du introducere din hund for baby

Gæsteindlæg af folkene fra Babyhelp.dkHvis ikke man tager sine forholdsregler, kan det være en udfordring at få baby til at forlige sig med hjemmets hund og hjemmets hund til at forlige sig med baby. Heldigvis er det muligt at søsætte en ...

Hvilket hundefoder er bedst?

Uanset om du er på udkig efter foder til din nye første hund, eller bare leder efter forbedring til din gamle bedste ven, så kan hundefoder udvalget være en jungle af finde rundt i. I bund og grund, vil man jo bare gerne give sin hund det b...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS