Swipe to the right

At få en killing

At få en killing

Når killingen, som er 12 uger, flytter ind i sit nye hjem, er der mange ting, der skal tænkes over. Det er sjovt at få en killing, men det er altså også besværligt.

Før man overhovedet anskaffer sig en killing, skal alle i familien være enige om det nye familiemedlem. Der skal lige overvejes, om der er allergi i familien, om der er tid nok til at passe katten, hvordan er det nu med ferier?

Selvom en kat ikke er dyr i drift, skal økonomien også vendes. Der kommer ubetinget dyrlægeregninger, ordentligt foder koster osv.

Med sådan en størrelse følger et ansvar, og en kat kan ikke bare passe sig selv. Man bliver afhængig af kræet, og kræet bliver afhængig af en. Det skal man bare acceptere, hvis man vil have fornøjelsen og bekymringerne, som også følger med i kølvandet.

Noget, der også skal tænkes over, er en eller to katte? To katte er ikke mere besværlige end en - siges der. Men det er altså dobbelt op, men også dobbelt så sjovt, og dobbelt så krævende.

Når man er blevet enige i hele familien og har fundet det nye familiemedlem, er det en god ting at være lidt forberedte, inden katten flytter ind.

En transportkasse er meget vigtig. Man kan lige så godt købe den stor fra starten af. Den skal være robust, og har man allerede i tankerne, at katten på et tidspunkt skal med på ferie udenlandsk, skal den være flygodkendt. Det kan være en fordel at stille transportkassen et diskret sted, så katten betragter den som en hyggelig hule.

Der skal være mad- og vandskåle, gerne i tung keramik, så er de ikke så nemme at flytte rundt med for katten. Katten skal altid have adgang til vand. Nogle katte foretrækker dag-gammelt vand. Men under alle omstændigheder skal der altid være mulighed for vand.

Kattebakker og kattegrus eller sand skal der også være samt en ske til at ordne kattebakken med. Der findes både almindelige åbne kattebakker og kattebakker med overdækning. Sidstnævnte er praktiske, da gruset ikke spredes så nemt og lugtgenerne formindskes. Det er dog ikke alle katte, der synes om de overdækkede kattetoiletter. Kattebakken skal ikke stå i nærheden af foderskålene.

Kattegræs eller stuebambus er et godt alternativ til ens potteplanter. Det er sundt for katten, især hvis det er en indendørskat, der ikke har en naturlig adgang til almindeligt græs. Det hjælper katten til at udskille hårbolde i maven. Desuden indeholder det folinsyre, der er vigtigt for kattens generelle helbred.

Normalt får du foder med fra kattens tidligere hjem og langsomt kan du så skifte over til det foder, du tror, katten synes bedst om. Men det skal være kvalitetsfoder, der skal være hovedbasis.

Et kradsetræ er et must at have. Dels er det en god aktivitetsmulighed for katten, dels får den brugt sine klør og sidst men ikke mindst, det kan muligvis afholde den fra at bruge møblerne som kradsebrædt.

Der skal også være lidt kattelegetøj, når katten flytter ind. Det behøves ikke at være det dyreste af det dyreste. Katte er meget nøjsomme i det spørgsmål. Det kan være en prop, papirkugler, fjer eller en papkasse, der er klippet huller i.

Inden katten flytter ind, skal hjemmet lige ses efter. Mange af vores potteplanter er giftige og skal ikke være tilgængelige for en nysgerrig kat. Persiennesnore skal hænges op, ledninger skal ikke ligge frit fremme. Toiletbrættet skal være slået ned. Det er alt for spændende for en killing at kigge ned i den store vandskål, og det er meget svært for den at komme op igen, hvis den først er kommet ned i tønden.

Når katten flytter ind, er det en god foranstaltning at enten gå på strømpesokker eller have sutsko på. En killing er her og der og allevegne. Desværre også tit og ofte under ens fødder. Og det er bestemt ikke sjovt at blive trampet på, hvis mor eller far har store bjergstøvler på.

Andre artikler i kategorien Kat

Overvægt og vægttab hos katte

Et kilo til eller fra betyder måske ikke alverdens for os mennesker, når vi står på badevægten. Men for katte kan det have en stor indflydelse på helbredet. Fordi katte bare vejer mindre end mennesker, bør man holde øje med næsten hver...

Kattekillinger og ernæring - sådan bærer du dig ad

Der er meget få ting, der slår følelsen af en lille kattekilling i hånden. Men før du tager din nye hårbold med hjem, bør du sætte sig ind i spørgsmål som; Hvad spiser kattekillinger? Hvilken kattemad er bedst? Heldigvis for dig, har ...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS