Swipe to the right

Agility er en fed hundesport

Agility er en sjov sport hvor samarbejdet mellem hund og fører er en af de vigtigste ting.

Alle hunde kan lære agility, men det er ikke alle hunde som er bygget til at skulle springe, løbe i tunneller eller op og ned af felt forhindringer. Hundene skal være 1 år før du begynder på agility, og det er altid en god start at rådføre dig hos en træner, som ved hvordan, du starter hunden op. Der findes også pre-scool agility i nogle af klubberne – hvor det primært er lidt tunneller og små øvelser der indøves (hundene springer ikke).

Start rigtigt op

Det er vigtigt at starte rigtigt op, ellers kan der hurtigt opstå skader eller uhensigtsmæssige situationer. Men under kontrolleret forhold kan agility dyrkes lige fra hobby plan til den professionelle konkurrerende sport. Agility ser umiddelbart ret nemt ud, men der ligger en masse træning bag. Det er til denne træning, at mange oplever, at det er sjovt at udvikle sig sammen med sin hund. Her lærer man at forstå hinanden og den kommunikation der er på selve agility banen. Hunden skal lære at se os som handler. Hvornår skal der trykkes på speederen og hvornår skal der bremses lidt mere på banen? Agility er på tid – hvis du ønsker at stille op til konkurrencer. Og jo større sving hunden tager jo længere tid tager det at komme i mål – så det gælder ikke altid bare om at have den hurtigste hund, men lige så høj grad om at planlægge sin rute på banen.

Vores hunde kan lære rigtig meget (men alt kræver selvfølgelig træning, OG den rigtige træning). Hundene kan lære navnene på forhindringerne, så de selv kan finde f.eks. tunnel eller slalom, samt de verbale kommandoer til at skulle sænke farten eller blot fortsætte lige ud i høj fart.

12/03/2019 11.21.07

Godt for din hukommelse

Agility er godt for hukommelsen – idet du som handler skal lære en bane udenad – banen kender du ikke på forhånd, og banen kan være nem eller svær. I starten vil alt føles svært idet du som handler skal huske banen, og din hund skal også have de rigtige beskeder på banen, så den ved, hvor den skal hen. En normal konkurrencebane er på omkring 22 forhindringer. Sværhedsgraden afhænger af hvilken klasse du deltager i. Kl 1 / kl 2 / kl 3 – nogle klubber har begynderklasser. Hundene er inddelt i højder, så derfor er det vigtigt at vide om din hund er lille, mellem, stor så den ikke kommer til at springe for højt. Klubben kan være behjælpelig med at måle hunden.

Hvordan er det på træningsbanen?

På træningsbanen drejer det sig ikke altid om at løbe hele baner men der trænes også på de enkelte teknikker – f.eks. om du skal krydse bagom hunden, eller om du skal være foran. Samt slalom træning og feltforhindringerne. Ved feltforhindringerne skal hundene røre opgang og nedgangsfelt – denne træning kan tage en del tid at træne, da hundene og førerne nogle gange bliver yderst ivrige for at komme videre i baneforløbet. Det giver fejl hvis hundene ikke rammer feltet. Dette kræver præcision træning at få hunden til at forstå hvor den skal blive stående samt hvornår den må forlade feltet igen. Alt få alting til at gå op i en højre enhed giver en kick.

Agility kan blive yderst nørdet når det dyrkes på professionelt plan – jeg vil næsten sige at du bestemmer 80% hvor hunden skal placere sine poter og i hvilken fart. Der findes flere forskellige handling teknikker, som kan hjælpe med at komme nemmere igennem banen.

Channie Elmestedt

Onemind dogs coach

Tjek Channies hjemmeside www.lazi.dk og facebook side HER

Andre artikler i kategorien Hund

Danser med hunde

Træner du tricks med din hund og har lyst til at bruge det til lidt mere end kun sjov aktivering? Så er Freestyle måske noget for dig. Freestyle er den ene af to grene i hundesporten Heelwork to Music (HTM). Sporten kaldes nogle gange for do...

Sådan kan du undgå at din hund hopper op

Måske kender du det... Man er ude at gå tur, møder en man kender, og ens hund springer op af vedkommende i begejstring eller i håbet om der falder en godbid. Eller man får gæster og ens hund springer op af dem som en tosset hoppebold elle...

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS