Swipe to the right

10 madvarer din hund ikke må spise

10 madvarer din hund ikke må spise

På trods af, at hunden er mennesket bedste ven, er der mange elementer, som adskiller hundene fra os. Der er nemlig en lang række af madvarer, vi mennesker hyppigt spiser, som kan være usunde eller direkte giftige for hunde at få i maven. Chokolade er nok det første, der popper op i hundeejeres hoved, når de spørger sig selv; hvad må hunde ikke spise? Men faktisk er listen meget mere omfattende end som så. Vi har derfor samlet 10 af de mest almindelige madvarer, du måske kunne komme til at give din hund.

Avocado

Avocadoer har et højt indhold af stoffet persin, som er meget giftigt for hunde. Hvis en hund får for meget persin, kan det medføre forgiftning, der resulterer i skader på lunge og hjerter. Hold derfor din hund langt væk fra din avocado-toast!

Citrusfrugter

Citrusfrugter som appelsiner og citroner indeholder psoralen, som i for store mængder kan være farligt for din hund. Heldigvis ved hunde dette rent instinktivt, så de har en tendens til at selv undgå frugten. Ydermere, indeholder citrusfrugter også tit kerner, hvilket ved indtagelse, i værste fald, resultere i kvælning. Citrusfrugterne og andre frugter med kerner bør derfor generelt undgås.

Løg og hvidløg

Ved overdreven indtagelse af hvidløg eller almindelig løg, kan det betyde respiratoriske problemer for din hund. Og det er uanset, om der er tale om et råt eller tilberedt løg. Vi mennesker bruger tit løg og hvidløg i vores mad, og man bør derfor være ekstra opmærksom, når man fodrer rester til sin hund, da det kan ende galt.

Nødder

Det er især valnødder og macadamia nødder, som er særlig giftige, men generelt set er det aldrig en god idé at give nødder til sin hund. Selvom hunden måske glædeligt spiser nødden, så kan du risikere, at du i løbet af 12 timer kan se symptomer i form af opkast og feber. Det er ganske enkelt fordi, at hunde ikke kan tåle nødder.

Salt

Fordi salt binder væske i kroppen, kan det for din hund betyde, at hvis den får saltforgiftning, kan den blive dehydreret. Det viser sig i form af opkastninger, som hvis ikke behandlet, kan udvikle sig til, at din hund dør. Vær derfor ekstra opmærksom på hvor højt et saltindhold er på de madvarer, du måske giver din hund udover dens foder.

Spinat

Spinat er ikke direkte farligt for din hund, men du bør begrænse hvor ofte det serveres, da det kan hæmme udviklingen af røde blodlegemer hos din hund.

Svampe

Præcis ligesom hos mennesker kan visse svampe være giftige og resultere i, at vi bliver syge. Reaktionen er dog værre for hunde og kan have en alvorlig indflydelse. Hold derfor skarpt øje med hvad din hund spiser, når I går tur i skoven eller andre steder, hvor svampe kan forekomme.

Vindruer og rosiner

Det vides ikke med sikkerhed, om det er sprøjtemidlet eller selve indholdet af vindruer og rosiner, som kan forsage forgiftning hos hund. Men tåle dem, kan hunde ihvertfald ikke. Hvis din hund spiser for mange vindruer eller rosiner, kan det blandt andet medføre nyresvigt.

Majskolber

Majs i sig selv er ikke farligt for hunde, men der kan opstår komplikationer, fordi hunde ikke kan fordøje majs. Det samme er gældende for majskolber. Når din hund ikke kan fordøje kolben, kan det resultere i, at den sætter sig fast i din hunds fordøjelseskanal. Begræns derfor mængden af majs, hvis du giver det til din hund og sørg for at fjerne kolben først.

Kattemad

Hvis man har både hund og kat i sit hjem, skal man være ekstra opmærksom på, at hunden ikke får ædt kattens foder. Kattefoder indeholder nemlig andre proteiner og stoffer, som er tilpasset katte. Hvis en hund indtager kattemad i store mængder, kan det medføre opkast og diarre. Så sørg for, at din hund holder snuden til sin egen skål.

Generelt, så skal hunde bare holde sig til at spise hundefoder. Stå imod og sig nej til de brune, tiggende øjne. Når du så har gjort det, kan du købe noget ekstra lækkert OLIVERS foder til din hund her - Så behøver den slet ikke at tigge efter andet.

Andre artikler i kategorien Hund

Hvilket hundefoder er bedst?

Uanset om du er på udkig efter foder til din nye første hund, eller bare leder efter forbedring til din gamle bedste ven, så kan hundefoder udvalget være en jungle af finde rundt i. I bund og grund, vil man jo bare gerne give sin hund det b...

Jagthunden

En af de vigtigste ting at tage højde for, når hunden skal med på jagt er selve træningen op til jagten.

Velkommen til OLIVERS

Hos OLIVERS kan du selv vælge, om du ønsker at købe dine varer som medlem af ClubOlivers eller ej.

Beslutter du dig for at købe som medlem, så er første måned helt gratis. Prisen er herefter kun 79 kr./md, og kan opsiges uden problemer, hvis du ønsker det.

Som medlem af ClubOlivers får du altid 25% rabat på foder samt høje rabatter på godbidder og tilbehør

Velkommen til OLIVERS