Kurven er tom

Sådan bekæmper du flåter med hvidløg

17/04/2012 10.11 Ved Linda Due Hansen

Nu hvor loppe- og flåtsæsonen har taget sin begyndelse, og vi som dyreejere gerne vil beskytte vores pelsede venner mod de små, blodsugende bæster, opstår der tit stor usikkerhed om, hvilke produkter, der er mest effektive? Skal det være medicinske remedier eller kosttilskud? Hvidløg drøftes ofte i denne sammenhæng, og nedenfor vil blive gennemgået fordele og ulemper ved disse. 

Hvidløg har en dokumenteret, præventiv effekt over for bakterier, parasitter samt svampe. Desuden menes de at have en gavnlig effekt på blodkredsløb, fremmer fordøjelsen og kan lindre gigtsmerter. For nogle årtier siden blev der imidlertid rapporteret, at nogle dyr blev syge efter indtagelse af store mængder hvidløg. Yderligere undersøgelser var således nødvendige til vurdering af deres sikkerhed. Planter i løgfamilien har den lighed, at de indeholder et potentielt giftigt, svovlholdigt molekyle, der kan nedbryde de røde blodlegemer og i værste fald resultere i en alvorlig tilstand med blodmangel. Symptomerne herpå er træthed, slaphed, stakåndethed, blege slimhinder og gulsot. Almindelige løg er i forbindelse hermed mest giftige, og små doser svarende til 5-10 gram rå løg pr. kilo legemsvægt kan medføre sygdom hos hund. Ligeledes kan katte udvise sådanne forgiftningssymptomer efter løgindtagelse.

En indtagelse af ca. 5 gram hvidløg pr. kilo legemsvægt menes også som en giftig dosis for de fleste dyr. Rent praktisk vil det betyde, at en hund på ca. 30 kg skulle spise 150 gram hvidløg svarende til ca.2 hele hvidløg. Med andre ord skal der en forholdsvis stor mængde til for at skabe et reelt sygdomsproblem, men ikke desto bør man have denne viden i baghovedet, om man ønsker at give friske hvidløg til sin hund eller kat. OLIVER’S GARLIC POWER består af tørret og formalet hvidløgsgranulat. Nøje dosseringsberegninger er lavet af vores producent, således daglige tilskud af dette har en forebyggende effekt over for parasitangreb samtidig med, at dyret ikke tager skade heraf. For dit dyrs sikkerhed er sådan et produkt at foretrække, så risikoen for overdossering minimeres. 

klik her for at logge ind

1