12/08/11 11.31 Af Ruth Blichfeldt
Brasiliansk korthår, der også kaldes Pelo Curto Brasileiro, er den første race fra Brasilien, der har opnået international anerkendelse.
Det er en mellemstor yderst adræt kat med en kort tæt pels. Den findes i en bred vifte farver og mønstre. Den er længere end den er høj og ikke nær så slank som f.eks. siameseren.
Øjnene er meget udtryksfulde og afstanden mellem øjnene skal være præcis samme størrelse som øjet.Brasiliansk korthårs oprindelse kan spores tilbage til gaderne i Brasilien og opdrættet startede som et eksperiment, men er nu en anerkendt race, selvom den er forholdsvis ny og der ikke findes så mange opdrættere.
De fleste findes i USA.Temperamentsmæssigt er brasiliansk korthår en meget kærlig og aktiv kat, som knytter sig til alle i husholdningen. Den kræver meget opmærksomhed og kærlighed, og får den ikke det, kan den blive meget irritabel og fornærmet. I den grad at den kan finde på at finde en ny og mere opmærksom ejer.