Olivers Petfood

Basenji

16/08/11 11.29 Af Ruth Blichfeldt

En hund, der ikke kan gø. Det lyder måske i manges ører som den ideelle hund. Men med basenjiens forhistorie som urhund og generelt reserverede natur er der flere hensyn i hverdagen, der bør vurderes inden anskaffelse af denne race.

Oprindeligt kommer basenjien fra Centralafrika. Basenji" betyder ”indfødt fra bushen”, men har også andre tillægsnavne så som gazellehund, snakkehund og Congohund. Den er afbilledet på hulemalerier i Libyen og Sudan, der kan dateres helt tilbage til 6000 f.Kr. Ligeledes findes på mange faraoernes grave udskæringer, der ligner basenji-hunde. 

Vore dages basenjier kommer fra Zaire, hvor de lever halvvildt i landsbyerne. De bruges som rottefangere til at holde byen ren og til jagt. Det er en drivende jagthund, men den benyttes også til f.eks. løvejagt, hvor hunden passiviserer løven på samme måde, som elghunden passiviserer elgen. I forbindelse med jagten kan den få et overblik over området ved at stille sig på bagbenene eller nærmest at hoppe lige op i luften, mens de løber. At så lille en hund tør gå løs på en løve, siger noget om racens gå på mod. I Zaire har man koncentreret avlen om racens overlevelsesevne. Siden racen kom til vesten omkring 1930 - 1940 har avlen kun rettet sig mod racens udseende. Så sent som i 1984 blev der indført 20 basenjier til USA direkte fra landsbyer i Zaire for at forbedre avlsmaterialet. Pga. dette har basenjien bevaret mange af sine oprindelige instinkter.

Basenjier er som udgangspunkt kloge, hengivne, lærenemme og nærmest charmerende gavtyveagtige, men kan af natur også være forsigtige og ligefrem ængstelige. Basenjien har vilddyrets modstand mod fysisk tvang, hvilket man er nødt til at tage hensyn til. Trykker man basenjien eller holder den fast, udløser det nemt en forsvarsrefleks hos hunden (knurren eller snappen) med mindre, man har formået at træne basenjien til at tolerere den slags berøring. 

Racen kræver en tidlig socialisering for at kunne højne dyrenes tolerance over for fremmede mennesker og hunde. Dog har de fortsat tit en tendens til at være aggressive over for hunde, de ikke kender. De kræver kærlighed og forståelse for at kunne udfolde sig. Grundet racens vagtsomme temperament kan de være svære at opdrage, og dette bør altid ske ved positiv forstærkning for at styrke deres samarbejdsvilje og tillid. I stedet for at udøve lederskab og dominans over for basenjien, skal man tænke på at udstråle ansvar, tillid og tryghed. En basenji, der føler sig tryg er et helt andet væsen end en ængstelig basenji!

Det er en jagthund, som er vant til at jage alene, og derfor udendørs er relativt uafhængig af selskab. Dette sammenholdt med dens aggressioner overfor fremmede hunde betyder, at man må regne med at skulle holde basenjien meget i snor. Den har behov for meget motion og beskæftigelse både fysisk og mentalt. Trods det faktum, at racen ikke kan gø, er det på ingen måde stille hunde. Deres lydregister rækker fra jodlen til piben. 

Der er tale om en letbygget, aristokratisk udseende hund, der nærmest er yndefuld som en gazelle. Ideal skulderhøjde for hanner er 43 cm og for hunner 40 cm. Idealvægten er henholdsvis 13 og 9,5 kg. Pelsen er kort, glat og tæt. Huden er meget blød med et meget lille fedtvæv. Farver er: sort/hvid, rød/hvid, sort/tan/hvid med tan - farvede "fire øjne" og maske. De skal have hvide sokker, hvidt bryst, hvid krage og en lille hvis halespids.

Ifølge Dansk Hunderegister er der pr. marts 2009 374 basenjier i Danmark.