23/11/11 17.03 Af Linda Due Hansen
I takt med, at vores kæledyr bliver ældre, oplever vi i dyrlægeklinikken et stigende antal hunde, som kommer ind med ledproblemer. Hvor man i gamle dage ikke rigtigt valgte at lindre sådanne symptomer eller sågar aflivede dyrene, da man tilskrev det som et uundgåeligt alderdomstegn, er ledrelaterede sygdomme i dag blevet en hel videnskab.
Ca. 20 % af alle hunde over 1 år menes at have ledproblemer, og slidgigt (osteoarthrose) er den hyppigste årsag til kronisk smerte hos hunde. De mest almindelige symptomer er stivhed, halthed, vanskelighed ved at rejse sig eller adfærdsændringer (sløvhed). Dette medfører, at hunden ofte har en nedsat livsglæde, hvilket selvfølgelig også følelsesmæssigt påvirker ejerne.
Leddenes anatomiske opbygning:
Forbindelsen mellem 2 knogler kaldes et led, og dette består af en ledkapsel, ledhule, ledbrusk og ledvæske. Leddenes funktion er at muliggøre bevægelighed mellem knoglerne samt at begrænse de belastninger, der forekommer ved bevægelser. Især fungerer ledbrusken her som støddæmper. Ledvæske er en olieagtig substans, som findes i ledhulen og har til formål at ”ernære” samt smøre ledbrusken, således at bruskfladerne glider problemfrit mod hinanden. Både ledbruskens elastiske og smidige struktur samt ledvæskens smøreegenskaber skyldes forekomsten af såkaldte proteoglykaner.
Ledproblemer:
I princippet ser vi ledproblemer hos hunde i alle aldre. Hos de unge hunde ses primært arvelige ledsygdomme som eksempelvis hofteledsdysplasi og albueledesarthrose, mens slidgigt dominerer hos de ældre hunde. Helt ny forskning hos mennesker afviser, at fysisk aktivitet fremmer slidgigt, men at det snarere skyldes en kompleks sammenhæng mellem ernæring, medfødte forhold, motion og eventuelle forudgående ledskader.
Når brusk først er blevet nedbrudt, kan det ikke gendannes – Derfor er det vigtigt gennem hele livet at pleje leddene, og dette sikres bedst ved korrekt fodring og eventuel ekstra tilførsel af proteoglykaner, hvis der er forudgående ledskader eller aldersrelaterede tegn på ledproblemer.
Behandling af ledproblemer sker i få tilfælde ved operation, mens størstedelen sker ikke-kirurgisk ved enten vægtreduktion, motionering, smertestillende medicin og fodertilskud.
Overvægt medfører ekstra belastning af bevægeapparatet, så det er alfa omega at holde hundene på deres idealvægt. Hertil er det også altafgørende, at de fortsat motioneres moderat, hvor belastende aktiviteter som eksempelvis at gå på trapper dog så vidt muligt skal undgås.
Behandlingsmuligheder:
Da slidgigt er en kronisk, fremadskridende nedbrydningsproces i leddet, kan den ikke helbredes, men ved korrekt fodring og kosttilskud kan man forsinke brusknedbrydningen og dermed hjælpe med at opretholde en bedre ledfunktion. I de seneste år er der kommet flere veldokumenterede produkter bl.a. OLIVER’S BODY BOOST og OLIVER’S OMEGA 3 BOOST til kæledyr på markedet, der indeholder såkaldte ledstabiliserende stoffer som skaldyrsudtræk, hajbrusk, MSM og omega-3 fedtsyrer. Formålet med disse er at øge dyrets livskvalitet ved at mindske smerte og ubehag ved bevægelse samt hæmme videre nedbrydning. Dette har videnskabelig effekt ved milde til moderate ledproblemer, hvor der typisk ses bedring efter ca. 4 uger. Ved svær ledsygdom kan det være nødvendigt at supplere med smertestillende medicin.
Fakta om kosttilskuddene:
De nævnte kostprodukter, som udgør vigtige byggesten for leddenes sundhed, udvindes primært fra hajbrusk, visse skaldyr og fede fisk:
|
Skaldyrs udtræk |
- Simpelt sukkerstof, som findes i ledbruskens og væskens proteoglykaner. - Mindsker fortsat nedbrydning af ledbrusken. |
|
Hajbrusk
|
- Proteoglykan, som i som sig selv er en vigtig del af ledbrusken. - Fremmer dannelsen af andre næringsstoffer samt hæmmer betændelsesreaktionen i det ramte led, således det har en smertelindrende effekt. |
|
MSM |
- Svovlforbindelse, som ligesom chrondroitinsulfat menes at have en betændelsesdæmpende effekt. - Sikrer bedre udnyttelse af chrondroitinsulfat. |
|
Omega-3 boost |
- Umættede fedtsyrer, hvor især den såkaldte eicosapentaensyre (EPA) er betændelsesdæmpende og hæmmer de enzymer, som normalt nedbryder ledbrusken. - Et højt niveau af omega-3 fedtsyrer og færre omega-6 fedtsyrer er den bedste kombination. |