Olivers Petfood

Kurven er tom

Luk

Luk Senest tilføjede

Kurven er tom

Forebyg lidelser med det rette hvalpefoder

23/12/11 09.27 Af Linda Due Hansen, Dyrlæge

Hos Oliver’s ved vi, at en god og korrekt ernæring fra starten er livsvigtig for hvalpens vækst, trivsel og generelle sundhed. Men kosten er samtidig afgørende for forebyggelse af diverse lidelser i voksenlivet. Det ultimative formål med hvalpefodring er at få en sund, voksen hund. Med andre ord skal et ordentligt foder til hvalpen sikre en kontrolleret vækst, minimere overvægt og hæmme udviklingsrelaterede knogle- og ledlidelser.

Hundehvalpe er i forhold til mange andre dyreunger relativt umodne ved fødslen. Deres skeletknoglestruktur er kun minimalt udviklet, og det gør, at især hunde af store eller gigantracer, er disponerede for fejlernæring og skeletlidelser, der kan føres tilbage til udviklingen. Den udvikling, et menneske gennemgår i sine første 14-16 leveår, oplever hunden i sine første 12-18 levemåneder. Derfor er et afbalanceret foder i hvalpens 12 første måneder altafgørende, da kosten er den vigtigste ikke-medfødte faktor for en sund knogleudvikling. Vækst er et energi- og næringsstofskrævende forløb, hvor især indholdet af energi og calcium er af særlig betydning, idet det er påvist, at store mængder energi og calcium kan disponere for knogle- og ledlidelser (hofteledsdysplasi og osteokondrose).

Large Breed Start er blevet endnu bedre 
Til stadighed optimerer vi vores produkter, derfor har vi nu forbedret vores Large Breed Start. For at kontrollere energiindholdet har vi bl.a. reduceret fedtindholdet. Endvidere er indholdet af diætiske fibre i Triple Fiberplan justeret for at sikre en optimal fordøjelse i hvalpenes generelle sarte mavetarmkanal.

 

Oliver’s Triple Fiberplan bestod oprindeligt at en fiberblanding med lucerne, ærtefibre og risklid. Risklid og lucerne er nu blevet udskiftet med cikorierod for at tilføje inulin, der er et af de kulhydrater med den bedst dokumenterede prebiotiske effekt. Det vil sige, at det virker som næring til de gavnlige bakterier, som findes naturligt i mavetarm-kanalen, så eventuelle uønskede sygdomsfremkaldende bakterier bliver undertrykt. Dermed opretholdes og forbedres den naturlige tarmflora.

 

Sidst men ikke mindst er indholdet af glukosamin i Flex C øget for at sikre en så stabil ledesundhed undervejs i vækstforløbet


Den rette dosis er individuel

Med et hvalpefuldfoder i høj kvalitet har du et godt værktøj til at sikre en korrekt energi – og næringsstoftilførsel, som støtter hvalpens behov under væksten. Det er vigtigt fra starten at fodre hvalpen med et godt foder for at undgå de lidelser, som en forkert fodring kan føre til. Ikke alle hunde vokser ens, så derfor skal du som ejer ikke bare dosere efter angivelserne på fodersækken, men også se på, hvordan hvalpen udvikler sig - bliver den tyk eller evt. tynd? Måske skal den have mere end angivet på pakken, måske mindre. Der er stor forskel på aktivitetsniveauet hos den enkelte hvalp.

 

Det er ikke skadeligt at bruge hvalpefoder i lidt for lang tid, så længe man sørger for ikke at overfodre. For hvalpe af store racer kan det endvidere anbefales at fodre med et standardhvalpefoder indtil ca. 4 måneders alderen, da de i denne periode har så store energikrav, at det kan være svært at opfylde disse med Large Breed Start, da det som tidligere nævnt har et mindre energiindhold.

 

Linda Due Hansen

Dyrlæge