Olivers Petfood

Allergi – Når immunforsvaret overreagerer

30/11/11 11.17 Af Linda Due Hansen

Som dyrlæge tilknyttet OLIVER´S PETFOOD er det en utroligt berigende oplevelse at være i kontakt med kunderne. Min rolle i forbindelse hermed er blandt andet at bistå med dyrlægefaglig rådgivning ved valg af foderprodukter til de pågældende dyr, og det betyder i praksis, at det som oftest er de hunde og katte, der døjer med en given sygdom eller lidelse, hvor mine i øvrigt fantastisk kompetente kollegaer har brug for en second opinion, således de eventuelle specifikke ernæringsbehov, der findes ved diverse sygdomme, bliver dækket af vores produkter.

Ofte modtager vi henvendelser fra kunder, hvis dyr døjer med allergilignende symptomer typisk præsenteret ved hudproblemer som kløe, rødmen, hårtab, hud- og øregangsbetændelse samt unormal mavetarmfunktion med opkast og diarré. Det er vigtigt at huske på, at dyr lige som mennesker kan blive allergiske over for en lang række faktorer, såkaldte allergener, hvoraf der eksempelvis kan nævnes husstøvmider, lagermider, skimmelsvamp, lopper, pollen og bestemte fødeemner. I forbindelse med, hvordan dyret kommer i kontakt med det pågældende allergen, kan man groft opdele i 3 veje: Indåndingsallergi (atopi), fødemiddelallergi og kontaktallergi.

I denne artikel vil der overvejende blive lagt vægt på fødemiddelallergierne.

Definition

Når et individ udvikler allergi, sker der en overreaktion i immunsystemet i kroppen overfor ellers normalt uskadelige stoffer. Vores immunsystem skal forsvare kroppen mod angreb af fremmede stoffer som f.eks. virus, bakterier og parasitter. Ved allergiudvikling danner kroppen antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige – altså en ”fejl” fra kroppens side. Disse normalt uskadelige stoffer kaldes allergener.

Man har størst risiko for at udvikle allergi over for de allergifremkaldende stoffer, som man dagligt er i kontakt med.

Nogle kilder anfører, at fødemiddelallergi udgør 10-20 % af samtlige allergitilfælde hos hund og kat. Her kan så skelnes mellem foderallergi og foderintolerance, hvor sidstnævnte også er en sygdomsreaktion, der dog ikke stammer fra immunforsvaret. Videnskabelige studier har vist, at der er en øget tendens til allergi, hvis dyret gennem en længere periode kun bliver fodret med det samme foderprodukt (ofte af lav kvalitet), mens foderintolerance i modsætning hertil normalt opstår efter en enkelt eksponering af en foderingrediens.

Symptomer

Allergi bør mistænkes, hvis dyr udvikler en ikke årstidsbestemt kløende hudbetændelse (uden tegn på parasitter dvs. lopper, lus eller flåter) tit akkompanieret af mavetarm-relaterede symptomer. Hudforandringerne ses typisk på lemmer/poter, armhule, lyskeregion, ved haleroden, hoved og ører, hvor der ved sidstnævnte ligeledes hyppigt ses øregangsbetændelse. Hudkløen vil typisk medføre, at dyrene slikker sig i disse områder, indtil hårtab opstår, og huden bliver misfarvet og fortykket.

Da der er mange lidelser og tilstande, der kan forårsage kløende hudbetændelse, bør det pågældende dyr altid gennemtjekkes af en dyrlæge inden videre terapiforløb. Mavetarm-relaterede symptomer udgøres hovedsageligt af opkast og diarré.

Risikofaktorer

Risikofaktorer for udvikling af fødemiddelreaktioner er eksempelvis 1) visse foderkilder og -ingredienser, 2) foder med ringe fordøjelighed, 3) visse racer så som Schæfer og West Highland White terrier, 4) alder (opstår typisk hos dyr under 1 år) og 5) samtidig allergisk sygdom.

Mange foderingredienser og i særdeleshed proteiner er således potente allergener, men oksekød, mælkeprodukter og hvede er hyppigst dokumenteret. Ligeledes kan glutenholdige kornprodukter så som byg, rug, hvede og i mindre grad havre være forbundet med foderbetinget mavetarm-lidelse.

Behandling

Behandling af foderallergi og - intolerance består af en ændring af diæten. På nuværende tidspunkt anses allergi-hudtests og andre laboratorieprocedurer for usikre til at stille diagnosen, således man til nærmere indkredsning af, hvilken fødekilde dyret ikke kan tåle, i veterinært regi kan vælge at udføre et forløb bestående af 2-3 faser, hvorved den eksakte diagnose lettere fastslås:

1) Eliminationsperiode: Fodring med hypoallergent dvs. allergifoder så som hundefodret OLIVER´S LAMB eller hundefodret OLIVER`S SELECTED FISH.

• Formål er at minimere dyrets eksponering af allergifremkaldende ingredienser, således det gerne i denne periode skulle blive symptomfri.
• Da glykoproteiner oftest er allergener, fokuseres især på foderets indhold af proteiner og kulhydrater. I forbindelse hermed bør introduceres nye protein- og kulhydratkilder, som dyret ikke har været udsat for før. Eksempelvis er lam den primære proteinkilde i OLIVER´S LAMB og havre samt kartoffel de primære kulhydratkilder, mens det i OLIVER´S SELECTED FISH er henholdsvis fisk og kartoffel.  
• Forløbet bør være af 4-12 ugers varighed, da kroppen skal udrenses, og hud samt hår regenereres.  

Karakteristisk af et ideelt eliminationsfoder:

- Begrænset antal (én max to) proteinkilder

- De valgte proteinkilder bør være let fordøjelige.

- Ingen tilsætning af f.eks. farve eller kunstige konserveringsstoffer.

- Ernæringsmæssigt tilpasset til det pågældende dyrs behov.

2) Reintroduktionsperiode: Gradvis fodring med andre foderemner. Hvis hud- og mavetarmsymptomerne vender tilbage, kan diagnosen foderallergi /-intolerance stilles.

3) Provokationsperiode: Fodring med øvrige foderemner med 10 dages mellemrum.

Da der i dag findes så mange hypoallergene diæter på markedet af høj kvalitet så som OLIVER´S LAMB og OLIVER´S SELECTED FISH, og hvis dyret i øvrigt er symptomfri og trives på dette, vælger mange hundeejere for dyrets skyld at springe provokationsperioderne over. Som udgangspunkt skal dyret resten af sit liv have allergifoder.

I forbindelse med vurdering af, om foderet er den reelle årsag til dyrets symptomer eller ej, kan man dagligt i et par uger notere alt, hvad dyret spiser - dette inkluderer ligeledes godbidder, tyggeben, rester fra middagsbordet, medicin, kosttilskud som vitaminpiller og fiskeoliekapsler, adgang til andre foderkilder (f.eks. ting fra haven, på gåturen, hos naboen m.m.) og foderpladsen (plastikfoderskåle er eksempelvis blevet dokumenteret til at have potentiale for at forårsage kontaktallergi). Ud fra sådanne notater kan man f.eks. få sin dyrlæge til at vurdere, om der er en sammenhæng mellem de respektive påvirkninger og udvikling af kliniske tegn.

Ved langt de fleste allergiske lidelser kan man med fordel supplere kosten med omega-3 fedtsyreholdige produkter så som OLIVER´S OMEGA 3 BOOST, der både er betændelsesdæmpende (og dermed blandet andet kløestillende) samt understøtter en sund hud og pels. Ligeledes bør dyrene jævnligt bades med medicinske shampoos

Allergi er på mange måder et frustrerende sygdomskompleks, og forløbet, fra man som ejer opdager de første symptomer, til man reelt står med en håndterbar diagnose, kan være langvarig og bekostelig. Med et dertil egnet foder, evt. medicinsk behandling, kosttilskud og øvrige tiltag fra ejerens side, kan dyret imidlertid få et så normalt liv som muligt med et minimum af kliniske symptomer.